Gigantisk naturgasfelt lukker i tre år – hvad betyder det for kunder og priser?

I efteråret vil der strømme naturgas fra Tyskland ud i de danske komfurer og naturgasfyr. Det gør ikke den store forskel i forhold til brændværdi og stabil forsyning, men såvel boligkunder som erhvervskunder må forvente mere svingende priser. Den situation er handelsafdelingen hos SEAS-NVE forberedt på:
”For SEAS-NVE er det vigtigt at få købt tilstrækkelig kapacitet i den ledning, der skal forsyne os med naturgas fra Tyskland, så lagrene ikke bliver tømt for tidligt. Derudover har vi en række eksperter, der følger markedet døgnet rundt. De gør deres bedste for at forudse den fremtidige efterspørgsel og sikre naturgaskunderne den bedst mulige pris”, fortæller Henrik Iversen, underdirektør i SEAS-NVE.
Henrik Iversen vurderer, at der ikke er grund til at være nervøs for markante prisstigninger:
”Det medfører højere indkøbspriser, at vi i en periode må købe naturgas fra Tyskland, da vi her skal betale for at transportere gassen til Danmark. Danmark har de sidste mange år handlet under priserne i det nordeuropæiske område, men heldigvis er priserne relativt lave i dag. Min forventning er, at vi vil se prisstigninger på cirka 200 kr. om året for en boligkunde med et gennemsnitligt forbrug set i forhold til de tyske priser.”
Prisernes udsving og yderligere prisstigninger kan dog følge i hælene på en kold vinter. Det kan man gardere sig imod:
”Vi anbefaler kunder, der ønsker at kende deres naturgaspriser i fremtiden, at indgå en fastprisaftale. Så er man garderet mod pludselige udsving”, forklarer Henrik Iversen.
Fakta om Tyrafeltet
- 225 km vest for Esbjerg
- Produktionsstart i 1984
- Danmarks største gasfelt
- 90 procent af Danmarks gasproduktion behandles på feltet.
- Renovering foregår fra den 19. september 2019 til den 1. juli 2022.
- I 2017 solgte Maersk Oil deres olie- og gasaktiviteter, inkl. Tyrafeltet, til det franskejede TOTAL.
Kilde: portesbjerg.dk
Billeder
Information om Andel
Om SEAS-NVE – en moderne andelsejet energi- og fibernetkoncern
I SEAS-NVE skaber vi energi til at leve livet. Vi ønsker at gøre energi til mere end blot en leverance - at være din bedste forbindelse, når det gælder den grønne omstilling og digitalisering. Det er dig, vi arbejder for, når vi tilbyder lynhurtigt internet og sikrer, at der altid er strøm i kontakten og lys på gaden. Og det er for at skabe værdi for dig, at vi lagrer energi fra vindmøller til fremtiden og skaber energirigtige løsninger i hverdagen. Vi er godt 1.000 medarbejdere og omsatte i 2018 for 7,3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel lander historisk høje investeringer i udfordrende år28.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordinvesteringer på 4,8 mia. kr. via datterselskaber skruede Andel i 2024 kraftigt op for koncernens bidrag til en grønnere og mere digital fremtid. I en verden under hastig forandring er der løbende prioriteret for at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene. Igen i 2025 forventer Andel at øge investeringsniveauet til gavn for andelshavere, kunder og samfundet.
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
Nu kan du stille op til Andels repræsentantskab3.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at forme fremtidens grønne omstilling og påvirke retningen for Andel – Danmarks førende andelsejede energi- og fibernetkoncern? Fra den 3. januar til 28. januar kl. 12 er der mulighed for at stille op til repræsentantskabsvalget i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved. Tilmelding sker via andel.dk/stilop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum