
Antallet af virksomheder i bygge- og anlægsbranchen stiger
Der var 32.644 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i 2017. Det er en stigning på 671 virksomheder i forhold til året før, og det svarer til en stigning på to procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Siden 2013, hvor antallet af virksomheder i branchen var på sit laveste efter en stor nedgang i kriseårene, er antallet af virksomheder steget med hele seks procent. Dermed er der kommet flere nye virksomheder i bygge- og anlægsbranchen end på tværs af alle brancher i hele erhvervslivet, hvor antallet af virksomheder i samme periode kun er steget med fem procent.
- Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen er ret små sammenlignet med mange andre brancher, og der har i branchen siden 2013 været fart på væksten i beskæftigelsen. Det giver derfor god mening, at den stigende beskæftigelse følges af en pæn fremgang i antallet af virksomheder, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Jacob Hangaard.
En bygge- og anlægsvirksomhed havde i 2017 i gennemsnit 4,2 fuldtidsansatte. På tværs af alle erhverv var gennemsnittet 7,1.
Virksomhederne bliver større
En anden tendens blandt bygge- og anlægsbranchens virksomheder er, at de er blevet større, hvis man ser på antallet af medarbejdere. I 2010 var der i gennemsnit 3,7 fuldtidsansatte i en virksomhed. Antallet er således steget med en halv fuldtidsansat på syv år, mens antallet af fuldtidsansatte i en gennemsnitlig virksomhed på tværs af alle brancher omvendt er faldet en smule.
- Det fortæller i bund og grund noget om, hvor kraftig fremgangen i bygge- og anlægsbranchens beskæftigelse har været. Branchen er relativt arbejdskraftintensiv. Og selvom der er kommet langt flere virksomheder til, er løftet i medarbejderstaben ude i virksomhederne i høj grad til at tage og føle på, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard.
Kontakter
Økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Jacob Hangaard, jha@danskbyggeri.dk, tlf.: 61 66 53 58
Pressekonsulent i Dansk Byggeri Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, tlf.: 30 36 02 65
Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.