Fideicommisset lægger jord til ny SUNDskole
Når SUNDskolens børn skal i skole, så skal cyklerne om nogle år drejes en lidt anden vej end i dag. Den nye SUNDskole skal nemlig bygges på en grund, der ligger mellem Industrivej og Slettebjergvej ud for Linde Allé i Sundby. Grunden har hidtil været ejet og dyrket af Det Classenske Fideicommis, som nu har besluttet at sælge grunden til Guldborgsund Kommune.
”Fra Fideicommissets side vil vi meget gerne bidrage til at skabe de bedst mulige rammer for udvikling af vores kommune. Det handler ikke mindst om at give vores børn nogle gode faciliteter for at udvikle sig og lære. Derfor har vi også sagt ja til at sælge det stykke jord for at give plads til en ny og meget spændende skole i Sundby. Jeg glæder mig til første spadestik og til at se en flot ny skole stå færdig,” siger godsforvalter og skovrider Poul Schreiner Hansen fra Det Classenske Fideicommis.
Med aftalen kan Guldborgsund Kommune nu for alvor komme i gang med det store byggeprojekt, som skal afløse den eksisterende SUNDskole, der har mere end 50 år på bagen. Købet af grunden betyder, at de alternative placeringsforslag nu kan lægges væk, og at man for alvor kan sætte gang i arbejdet med at bygge en ny skole. Næste skridt bliver at få taget jordprøver, ligesom der skal laves en endelig tidsplan for byggeriet.
”Jeg er meget glad for, at Det Classenske Fideicommis har besluttet at lade os overtage grunden i Sundby. Jeg vil derfor gerne sende Fideicommisset en meget stor tak for at kunne se perspektiverne i placeringen og de muligheder, det giver os for at lave en ny skole. Der er store ambitioner i forhold til den nye skoles udformning og de faciliteter, den skal rumme. Med købsaftalen skal vi ikke længere bare drømme - vi kan faktisk kan gå i gang,” siger borgmester John Brædder.
Også formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget Simon Hansen glæder sig over, at aftalen nu er på plads.
”Vi står nu med de mest optimale rammer for at skabe en ny moderne skole i Sundby. Jeg glæder mig rigtig meget over, at aftalen er faldet på plads, så byggearbejdet kan gå i gang, men jeg glæder mig mindst lige så meget til at arbejde sammen med skolebestyrelsen, forældrene, medarbejderne og ikke mindst børnene om visionen for skolen og med skolens fokus,” siger Simon Hansen.
Nøgleord
Kontakter
Borgmester John Brædder, tlf. 25 18 03 90
Godsforvalter Poul Schreiner Hansen, tlf. 29 26 33 59
Formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget Simon Hansen, tlf. 25 18 18 16
Hanne Gaard GuldagerKommunikationskonsulent
Tlf:Tlf. 2518 0129Mail: hgg@guldborgsund.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Sakskøbing får tocifret millionbeløb til byudvikling21.5.2025 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
27 millioner kroner. Så stort et samlet beløb er der nu fundet til udviklingsprojekter i Sakskøbing. Efter det seneste byrådsmøde er puljen vokset markant, da der kan tilføjes 17 millioner kroner.
Styrket turisme og udvikling i Stubbekøbing: Danmarks Motorcykelmuseum får ny placering tættere på havnen20.5.2025 12:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny placering på havnen i Stubbekøbing skal Danmarks Motorcykelmuseum tiltrække flere besøgende og skabe større synergi mellem kultur, turisme og byudvikling i havnebyen ved Grønsund.
Guldborgsunds unge får invitation til indflydelse19.5.2025 08:44:27 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage modtager alle unge mellem 15 og 24 år, der bor i Guldborgsund Kommune, en invitation i deres digitale postkasse. For nu skal der rekrutteres til den borgersamling, som skal anbefale, hvordan man giver unge en tydelig stemme i hverdagsdemokratiet.
Aktører til Kulturpasset 2025 er fundet16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune byder igen i 2025 på spændende oplevelser. Middelaldercentret, Kettingebadet, Corselitze og Skovens Hus Corselitze samt Gedser Remise slår dørene op for børn, unge og deres familier og inviterer indenfor til spændende kulturoplevelser.
Fællesskab og fælles fodslag: Stubbekøbing rådhus får et løft med hjælp fra lokale kræfter15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en anlægsbevilling på 500.000 kroner kan en række konkrete forbedringer nu gennemføres på Stubbekøbing Rådhus. Bag projektet står en lang række foreninger, der bruger det gamle rådhus, og som i fællesskab har bidraget til en prioriteret ønskeliste til forbedringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum