
Nordsjælland er populær blandt sommerhuskøbere
Uanset om sommerhuset er omgivet af sand og vand eller lyng og fyrretræer, så har flere danskere haft både lyst og luft i budgettet til at købe sommerhus. Det gælder også i Nordsjælland, hvor salget af sommerhuse på seks år er steget med 64 procent.
- Lave renter og muligheden for at låne op til 75 procent af prisen i et realkreditinstitut har, ud over den generelle positive udvikling i økonomien, givet langt flere danskere mod på at købe sommerhus, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Jacob Hangaard.
Med 1.367 handler er Nordsjælland det sted i Danmark, hvor der blev solgt næstflest sommerhuse i perioden 1. april 2018 til 1. april 2019, viser opgørelsen fra Dansk Byggeri, der bygger på de seneste tal fra Finans Danmark. Det er lidt under niveauet for året før, hvor der blev solgt 1.413 sommerhuse i Nordsjælland.
- Forskellen i antallet af handler rundt om i landet hænger sammen med, hvor mange sommerhuse der er. Men matchet mellem udbud og efterspørgsel har stor betydning for liggetiderne og dermed også antallet af handler. Og i Nordsjælland er der rift om de populære sommerhuse, der kommer på markedet, siger Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.
Nordsjællands popularitet blandt sommerhusejere kan også ses på kvadratmeterpriserne, der er noget højere end i resten af landet. De seneste år er priserne steget markant. I 2012 skulle sommerhushungrende danskere betale godt 14.900 kroner per kvadratmeter, hvis de ville købe sommerhus i Nordsjælland, mens gennemsnitsprisen i perioden 1. april 2018 til 1. april 2019 var ca. 19.600 kroner.
- Den store prisstigning på sommerhuse i Nordsjælland skyldes formentlig, at fremgangen på arbejdsmarkedet siden 2013, og de stigende friværdier i egen bolig, har været særlig stærk i Hovedstadsområdet. Og det har givet flere københavnere mulighed for at købe sommerhus, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Jacob Hangaard.
I Nordsjælland bliver sommerhusene generelt solgt hurtigt. I Hillerød og Halsnæs kommuner bliver sommerhusene i gennemsnit solgt på mellem 100 og 150 dage, mens liggetiden i eksempelvis Gribskov Kommune er mellem 150 og 200 dage.
Kontakter
Økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, jha@danskbyggeri.dk, Jacob Hangaard, telefon 61 66 53 58
Pressemedarbejder i Dansk Byggeri, Sarah Stendorf Meier, sam@danskbyggeri.dk, telefon 28 93 43 94
Links
Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.