Analyse: Færre forgæves rekrutteringer
I juni blev antallet af forgæves rekrutteringer opgjort til 62.640, målt over det seneste halvår, svarende til en forgæves rekrutteringsrate på 20 procent. I februar var antallet af forgæves rekrutteringer 70.300 og raten 22 procent.
Det afspejler en fortsat, men aftagende, stramhed på arbejdsmarkedet.
I halvdelen af de forgæves forsøg blev stillingen i stedet besat af en anden profil, og resten endte med ikke at blive besat.
Der er variationer mellem de enkelte regioner i den forgæves rekrutteringsrate, som er mindst på Fyn og størst i Hovedstaden. Samtidig er forskellen mellem regionerne blevet mindre, når der sammenlignes med undersøgelsen fra 4. kvartal 2018. Der er desuden store forskelle mellem branchernes rekrutteringsudfordringer – generelt er de mindst i den offentlige og størst i den private sektor.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Vi ser nu, at lidt færre virksomheder rekrutterer forgæves, og det er selvfølgelig godt, at flere kan få de kvalifikationer, de har brug for.
- Men antallet af forgæves rekrutteringer er stadig højt, og det skal vi naturligvis tage alvorligt. For denne regering er det allervigtigste at sætte ind med opkvalificering af de ledige, som i dag står udenfor arbejdsmarkedet. Her har vi en kæmpe ubrugt ressource. Det vil vi blandt andet gøre med en opkvalificeringsreform. Vi siger også, at både arbejdsgivere og lønmodtagere har et ansvar for løbende at efteruddanne sig, så vi er rustet til fremtiden.
- Det udelukker ikke, at virksomhederne også kan se til Europa efter kvalificerede medarbejdere til job på danske vilkår, hvis ikke de kan finde dem herhjemme.
- Samtidig holder vi selvfølgelig hele tiden et skarpt øje med, hvordan konjunkturerne udvikler sig. Det er dem med mindst uddannelse, der bliver hårdest ramt, hvis konjunkturerne vender, og det har vi alle sammen et ansvar for at undgå.
Kontakt: Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51232830.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Bedre hjælp til forældre i sorg eller med indlagte spædbørn9.5.2025 13:41:54 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler for ret til fravær og dagpenge skal give større sikkerhed for forældre, der har mistet et barn eller har nyfødte, der er indlagt eller er hjemsendt fra hospitalet til behandling hjemme i vante omgivelser.
Bedre sikkerhedsnet og barselsregler for selvstændige30.4.2025 10:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Folketinget har vedtaget at udvide retten til dagpenge for nystartede iværksættere. Dermed bliver det i fremtiden lidt mere økonomisk trygt at tage springet ud i iværksætteri. Samtidig blev det vedtaget, at selvstændige fremover kan løse opgaver i op til 3,5 timer om ugen i deres virksomhed, når de er på barsel, uden at de bliver modregnet i barselsdagpengene.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202524.4.2025 08:57:52 CEST | Pressemeddelelse
I februar 2025 var der 3.046.600 lønmodtagere i job. Det er 2.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden februar 2024 er der dermed samlet set kommet 33.100 nye beskæftigede til.
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet9.4.2025 12:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har i dag indgået aftale om en historisk forenkling af beskæftigelsessystemet, der afskaffer jobcenterregimet skabt fra Christiansborg med alt for mange krav og regler for både kommuner og borgere. Aftalen fjerner ca. 500.000 samtaler og skaber rammerne for en mere værdig indsats, der giver bedre mening for den enkelte borger.
Invitation til doorstep om en reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 11:18:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om en ny beskæftigelsesindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum