Ny økologi-kampagne skal redde grundvandet - Gulddreng genopstår for en god sag

Omfattende fund af pesticidrester har siden 2017 sat vores drikkevand under pres. Over 40 forskellige pesticidrester findes nu i mere end fire ud af ti drikkevands-boringer. Og i hver tiende boring er fundene af pesticidresterne endda over grænseværdien, viser de seneste tal fra GEUS.
Pesticidresterne, vi finder i grundvandet i dag, har været undervejs gennem jordlagene i en årrække. Ifølge Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, betaler vi nu prisen for den forurening, der ligger år tilbage.
”Mange af de pesticider, der tidligere blev brugt i stor stil, er nu heldigvis blevet forbudte at anvende. Selv om der bliver forsket i pesticidernes påvirkning, har eksperterne kun en begrænset viden om nutidens pesticiders skadelige virkning på mennesker og miljø. Så i stedet for at satse på, at pesticiderne ikke har en skadelig effekt, så vil man i den økologiske produktion hellere være på den sikre side ved ikke at anvende dem”, siger Per Kølster.
Økologi – det sikreste valg
I den økologiske produktion anvendes der ikke syntetiske pesticider. Dermed er økologi det sikreste valg, hvis man vil beskytte grundvandet mod forurening af pesticider og sikre, at vores børn og børnebørn også kan hente rent drikkevand fra undergrunden.
Uventet hjælp fra Gulddreng
Budskabet om, at du kan gøre en forskel for grundvandet, vil i kampagnen komme fra en uventet kant. Nemlig fænomenet Gulddreng, der ellers har været lagt i graven siden 2018 – til stor sorg for hans hundredtusinder af følgere og fans.
Musiker og sangskriver Malte Eberts alter ego genopstår for en stund med sangen ”Stop nu” med tilhørende musikvideo, hvor der er hvid pels, piratfisk og masser af modeller. Godt nok har Gulddreng misforstået budskabet og synger om at stoppe med at drikke vand – mens det for Malte Ebert er en hjertesag at redde det rene grundvand, vi har tilbage.
"Jeg er vokset op i et hjem, hvor økologi altid har været en del af hverdagen. Min far er biolog og har mange gange fortalt mig om konsekvenserne for miljøet ved brug af sprøjtegift. Derfor var det også helt naturligt for mig at gå ind i dette samarbejde og samtidig bruge figuren Gulddreng til noget yderst konstruktivt i min optik”, siger Malte Ebert.
Helle Bossen er ansvarlig for kampagnen, og hun påpeger, at Gulddreng med en stor fanskare kan sikre, at budskabet kommer bredt ud.
”Selv om det er på en alvorlig baggrund, har det ikke været ønsket at lave en skræmmekampagne. Men en kampagne, der sætter tingene på spidsen med et glimt i øjet og som viser, at man selv med en lille indsats kan gøre en stor forskel”, understreger Helle Bossen.
Se, hvor meget drikkevand, du skåner for pesticidrester
Hvor stor en forskel danskernes økologiske indkøb rent faktisk gør, kan man teste på Ren Madglædes grundvandsberegner. Man kan for eksempel se, at man sparer 192 liter grundvand for mødet med pesticidrester, hver gang man køber en liter økologisk mælk.
Kampagnen, der slår et slag for grundvandet, løber i hele september måned. Ud over musikvideoen med Malte Eberts, alias Gulddreng, vil man møde kampagnen på store plakater i byrummet, i butikker og på sociale medier.
Se videoen med Malte Ebert og Gulddreng, og læs mere om kampagnen på www.renmadglæde.dk.
---
FAKTA: Flere pesticidrester i vores drikkevand
Ifølge den seneste opgørelse fra det geologiske datacenter GEUS fra marts 2019 er der fundet rester af pesticider i 41,1 procent af 2728 prøver i drikkevandsboringer. I 11,4 procent af prøverne blev der konstateret pesticidrester over grænseværdien. Til sammenligning blev der ifølge en GEUS-rapport i 2017 fundet pesticidrester i 32,5 procent af vandboringerne.
---
Indholdet i denne pressemeddelelse repræsenterer kun forfatterens holdninger, og er alene dennes ansvar. Europa-Kommissionen samt Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (CHAFEA) er ikke ansvarlig for den måde, informationen deri måtte blive brugt på.
Kontakter
Kontakter i Økologisk Landsforening:
Per Kølster, formand: pk@okologi.dk / 22 22 07 37
Helle Bossen, chefkonsulent og ansvarlig for Ren Madglæde: hb@okologi.dk / 31 79 27 00
Peter Nordholm Andersen, pressemedarbejder: pna@okologi.dk / 24 66 64 36
Billeder





Vedhæftede filer
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Flot stigning i det økologiske dagligvaresalg22.4.2025 08:54:48 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer steg i 2024 med tre pct., og omsætningen lander på 16 mia. kr. i 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som også viser en flot volumenfremgang på to pct.
110.000 forbrugere deltog i Økodag 202514.4.2025 08:51:37 CEST | Pressemeddelelse
41 økologiske gårde tiltrak i går anslået 110.000 forbrugere til Økodag. Dagen var en fest for og med de økologiske malkekøer.
Økologisk Landsforening roser aftale, der skal give mere økologi12.4.2025 07:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til politisk aftale, der trækker en del af EU's landbrugsstøtte ind i det grønne trepartsarbejde. Her øges bl.a. incitamenterne til at lægge om til økologi, og 4 % naturkravet fastholdes.
Efterspørgslen stiger – derfor ærgerligt at økoarealet bliver mindre3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar til Danmarks Statistiks tal for udviklingen i det økologiske areal.
Økoprisen 2025 går til…7.3.2025 16:39:30 CET | Pressemeddelelse
Mads Frank Herskind har netop fået overrakt Økoprisen 2025 på Økologisk Landsforenings generalforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum