Din arv er kedelig: Danskerne sælger arvesølvet og køber nyt

Mange trøster sig måske ved, at når den sidste salme er sunget og låget er lagt på kisten, så vil det gamle sølvtøj eller de fine guldbriller gå videre til næste generation som et evigt minde. Men det er måske kun for en stakket frist.

For selvom ting kan holde en stor affektionsværdi for nogen, så er der både bras, følelser og værdier involveret i det arvemæssige efterspil, og det kan være svært for arvingen, hvordan de føler de skal og bør forholde sig til arvestykkerne.

– Jeg oplever efterhånden rigtig mange unge, som hverken har lyst til at pudse sølvtøj eller synes, at det gammeldags sølvservice overhovedet er særligt pænt eller anvendeligt. Men i stedet for at opmagasinere og glemme det igen, så bringer de arvestykkerne ind til mig, som kan sende ædelmetallerne tilbage i cirkulation, og de kan gå herfra med indskuddet til en lejlighed eller noget andet, som de bliver glade for på den lange bane, fortæller Christian Klingenberg, direktør hos Vitus Guld, der blandt andet opkøber og sælger brugt guld, sølv og ædelsten.

Gammelt guld giver nye goder

De sidste 20 år er guldprisen per Troy ounce mere end fireganget, og ligger lige nu på sit højeste for de seneste seks år. Det skaber yderligere et incitament for danskerne til at omsætte de gamle samlermønter eller ridsede guldure til et nyt designerstel eller en bryllupsfest.

– Guldpriserne er omskiftelige, men lige nu står guldet rigtig stærkt på markedet, hvilket det også vurderes til at fortsætte med resten af 2019. Så det er muligt at få en rigtig god pris for sine arvestykker, fortæller Christian Klingenberg.

Ofte er det ikke kun sølvskeer og guldure, men også gamle guldtænder, som danskerne har fundet i skufferne, som der bringes ind i butikken. Og det er der intet galt i, fortæller Christian Klingenberg. Guldet kan stadig vurderes og smeltes om, så det indbringer den bedst mulige pris.

Arvestykkerne finder ny værdi

For danskerne kan det stadig være svært at skille sig af med arvestykkerne, fordi der er mange følelser involveret i de ting, som forældre og bedsteforældre har brugt og givet videre. Det behøver ikke at være tabubelagt, hvordan vi forholder os til arv og døden, og hvordan vi vælger at mindes de døde, er op til den enkelte. Det fortæller professor ved Aarhus Universitet Ton Otto, der er ansvarlig for udstillingen De Dødes Ting på Moesgaard Museum.

– Når vi arver, skelner vi mellem ting af værdi for de efterladte, arvestykker, som vi værdsætter og stiller fremme og så ting, som vi nærmere pligtskyldigt holder fast i, som et fysisk minde om den afdøde. Disse pligtarvestykker ender ofte i et årelangt limbo, hvor de hverken bliver brugt eller værdsat men heller ikke bliver smidt på lossepladsen eller bortgivet.

– På den anden side har vi talt med en kvinde, som valgte at sælge arvestykkerne efter sin mor, for at bruge pengene på at indrette haven. Det blev hendes måde at skabe et sted at mindes den afdøde, og jeg mener ikke, at man kan moralisere over, hvordan vi hver især bearbejder vores minder til de døde.