
Danske Blue Ocean Robotics køber verdensberømt robotvirksomhed

Blue Ocean Robotics, der har hovedsæde i hjertet af robotklyngen i Odense, har netop indgået en aftale med amerikanske Suitable Technologies, et af verdens mest kendte og udbredte brands indenfor telepresence-robotter, om aktiver og rettigheder til robotten Beam. Aftalens endelige gennemførelse sker efter en formel godkendelse i USA, hvorefter forretningen overdrages til den danske robotvirksomhed.
Beam er en fjernstyret mobil robot, der gør det muligt at kommunikere via skærm, kamera og mikrofon, samtidig med at robotten kan navigeres og være mobil selv i de fjerneste afkroge af kloden – en såkaldt “telepresence-robot”.
“Efter mere end fem års samarbejde er jeg overbevist om, at Blue Ocean Robotics har evner og vilje til at supportere nuværende Beam-brugere, skaffe nye kunder og opbygge forretningen på nye områder,” siger Scott Hassan, der er grundlægger og CEO i Suitable Technologies, Inc.
Beam er en af de mest udbredte og bedst kendte telepresence-robotter. På verdensplan findes der mere end 7.500 Beam robotter og mere end 160.000 brugere heraf. Potentialet skønnes at ligge langt over 100.000 robotter i årligt salg.
“Beam har vist sig at levere fantastisk stor værdi til vores kunder på en række parametre som at reducere transport og CO2-udledning og samtidig forbedre sociale relationer med bedre, hurtigere og hyppigere kommunikation mellem mennesker. Det har betydet, at mange kunder vender tilbage igen og igen for at få flere robotter installeret. Beam kan nemlig bruges i mange sammenhænge, fra sikkerhedsgodkendelser i industrien, lægekonsultationer, syge børns adgang til skole og kammerater, eksterne censorer, fysioterapeuter og til museer, gallerier og uendeligt meget mere. Vi har set en konstant stigende afsætning. Det giver os blod på tanden til at overtage hele forretningen. At det er lykkedes, er helt fantastisk for os. Det skyldes ikke mindst de enestående resultater fra vores team, ikke mindst Peter Juhl Voldsgaard, der, sekunderet af Laust Thomsen, har haft ansvaret for at udvikle denne forretning,” siger CEO Claus Risager. Han fortsætter:
“Det er af stor strategisk betydning for Blue Ocean Robotics, at vi er majoritetsejer på alle vores robotter. Med aftalen bliver vi 100 procent ejer af hele Beam-forretningen. Dermed har vi nu både Beam og vores UVD Robots, en berømt, prisbelønnet robot til ultraviolet desinfektion på eksempelvis hospitaler. De er begge er i en global skalerings-fase med opbygning af verdensomspændende forhandlernet, modning af produktionen og distributionen, samt udbygning af en solid kundesupport/-service i samarbejde med forhandlerne. Vi forventer en stor vækst på det globale salg af disse robotter over de næste to-tre år, og det er en af vores absolut vigtigste ambitioner fremad. Købet markerer desuden et skifte for Blue Ocean Robotics, der hidtil har haft primær fokus på at udvikle porteføljen af robotterne i samarbejde med strategiske kunder. Nu er tiden kommet til at skabe en solid global afsætning. Medarbejdere, ledelse og ejere glæder sig til denne spændende og udfordrende rejse”.
Blue Ocean Robotics er verdens første ”Robot Venture Factory”. Virksomheden er kendt for at udvikle professionelle servicerobotter fra problem, idé og design over udvikling, kommercialisering og til skalering. Hver robot er placeret i eget datterselskab, som står for at skalere salg, kundeservice, support og alt andet rettet mod marked og kunder globalt. Moderselskabet varetager al udvikling og produktion af robotterne på tværs. Overtagelsen af Beam forretningen betyder derfor, at Blue Ocean Robotics har etableret datterselskabet, Beam Robots ApS, til at varetage det globale salg.
Suitable Technologies, Inc. og Blue Ocean Robotics ønsker ikke at offentliggøre købsprisen. Claus Risager udtaler:
“Overtagelsen af Beam er strategisk rigtig. Og det er samtidig en spændende udfordring, da vi skal have etableret et nyt set up for produktion og udvikling ligesom vores teams indenfor salg, support og service skal udbygges kraftigt. Så det er både en stor opgave for vores medarbejdere og ledelse, ligesom det er kapitalkrævende, idet vi forventer at den samlede investering for moderselskabet løber op i et pænt stort tocifret millionbeløb.”
Overtagelsen af Beam betyder oprettelse af en række nye arbejdspladser i Danmark.
“Med etablering af Beam Robots ApS hovedkontoret i Odense frem for i Silicon Valley skal vi have udbygget teams til produktion, udvikling, salg, service og support. Det vil formentlig kræve 30 nye arbejdspladser etableret inden for et års tid, ” siger COO, Rune K. Larsen.
Med købet ser Blue Ocean Robotics mulighed for at skabe yderligere synergi:
“Vores udvikling af robotter baserer sig på vores egenudviklede værktøjskasse med genbrugelige teknologi-komponenter. Det betyder, at vi kan bygge alle vores robotter hurtigt, billigt og bedre end andre. En del af vores andre robotter, fx UVD desinfektionsrobotten, er allerede udstyret med fjernstyring (telepresence). Med Beam-teknologien kan vi videreudvikle dette område,” siger CTO i Blue Ocean Robotics, John Erland Østergaard.
Fungerende CEO i Beam Robots ApS, Peter Juhl Voldsgaard, tilføjer:
“Beam-robotten sælges også i stor stil inden for sundhedsområdet, så her kan vi lave synergi ved at vores forhandlere tager både UVD- og Beam robotterne med ud til kunderne.”
Nøgleord
Kontakter
Merima Cikotic
Market Intelligence Manager
Blue Ocean Robotics
+45 71 99 56 06
mc@blue-ocean-robotics.com
Merima CikoticPR & Marketing Manager
Tlf:+45 71 99 56 06mc@blue-ocean-robotics.comBilleder





Links
Information om Grouleff Communications
Om Blue Ocean Robotics: Prisbelønnet Robot Venture Factory
Blue Ocean Robotics udvikler, producerer og sælger servicerobotter indenfor sundhed, hospitality, byggeri og landbrug samt andre globale markeder. Porteføljen af robotter inkluderer bl.a. UVD Robot, en mobil desinfektionsrobot; Beam Robot, en mobil telepresence robot til kommunikation og mobilitet; Multi Tower Robot, en mobil patientforflytnings- og genoptræningsrobot, mfl. Virksomheden udvikler robotterne fra problem, ide og design over udvikling, kommercialisering og frem til scale-up, og hvert robot brand etableres i eget datter-/ventureselskab. Dermed er Blue Ocean Robotics den første i verden af sin slags - en “Robot Venture Factory”. Blue Ocean Robotics har netop vundet en af robotbranchens største internationale priser, IERA Award 2019.
Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications
Robotter og andre nye teknologier kan give Djurslands mere end 75 fremstillingsvirksomheder nye superkræfter31.10.2022 14:02:32 CET | Pressemeddelelse
Det gælder om at digitalisere og automatisere sig ud af nogle af krisens mange udfordringer – men også at fokusere på opgradering af robot- og teknologikompetencer i produktionsvirksomhederne. Derfor inviterer organisationen Business Djursland til konkret erfaringsudveksling og ny inspiration med eventen Made by Djursland 2022.
Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News
Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.
Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse
Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.
Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse
Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.
PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed
Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.