Danske ejerlejligheder stiger for første gang i syv år ikke i pris

Det seneste år har priserne på ejerlejligheder i Danmark ændret sig med nul procent. Altså koster en lejlighed nu det samme som på samme tidspunkt sidste år - cirka 27.700 kroner per kvadratmeter. Det er første gang i syv år, at priserne på ejerlejligheder ikke stiger, viser tal fra Boligsidens Markedsindeks.
For bare et år siden lå de årlige prisstigninger ellers stabilt mellem otte og 10 procent. Men siden sommeren 2018 er værdistigningen på ejerlejligheder blevet mindre og mindre.
”Gennem en årrække har vi været vant til markante prisstigninger på ejerlejligheder i Danmark, men det seneste års tid har der kun været meget små udsving. Det skyldes udviklingen på de store markeder i København og Aarhus, hvor prisernes himmelflugt blev stoppet, da der i starten af 2018 blev indført lånestramninger, der øgede kravene til købernes økonomi. Tiden for de store prisstigninger er slut for nu,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Prisstigninger på små markeder
Tilsammen udgør København og Aarhus cirka halvdelen af det samlede ejerlejlighedsmarked i Danmark, og derfor påvirker disse markeder landsgennemsnittet i særlig grad.
Priserne i landets to største byer er da også faldet det seneste år med henholdsvis to og én procent. I stedet er prisstigningerne rykket til de små markeder. Det drejer sig særligt om Vejle, Odense og kommunerne rundt om København.
”Vi ser et fald i salget af lejligheder i de store byer, mens der bliver solgt mere end tidligere på de små markeder. Derfor ser vi nu prisstigninger i omegnskommunerne til København. Det gælder for Køge, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Vallensbæk, Tårnby, Gladsaxe og Roskilde. Her er priserne lavere end i København, og det gør dem til reelle alternativer til hovedstaden,” påpeger Birgit Daetz.
Små udsving resten af året
Markedet for ejerlejligheder har altså ændret sig fundamentalt det seneste års tid, og der er ingen tegn på snarlige voldsomme prisudsving – hverken op eller ned, forudser Birgit Daetz.
”Der har været et markant fald i salget af ejerlejligheder i år – altså er der færre købere end tidligere. Derfor er der også mange lejligheder til salg. Den lavere konkurrence kan vi se manifesteret i en øget salgstid og et større nedslag. Derfor er der ikke tegn på, at der vil komme et boom i priserne. Omvendt forventer vi heller ingen markante fald, da renten er historisk lav, hvilket gør det billigere end nogensinde at tage et boliglån. Derfor tror vi på ganske små prisudsving i resten af 2019.”
Øvrige nøgletal:
- Villaer og rækkehuse er steget to procent i pris fra juli 2018 til juli 2019. En kvadratmeter hus koster nu 14.319 kroner. Priserne er steget i alle regioner på nær Nordjylland.
- Priserne på sommerhuse er ligeledes steget to procent det seneste år. Samtidig er både udbud, salgstid og nedslag faldet markant.
Top 5: Her stiger priserne mest
Kommune |
Kvm.pris juli 2019 (i kr.) |
Ændring ift. juli 2018 (i procent) |
Vejle |
15.900 |
+16 % |
Køge |
29.385 |
+16 % |
Furesø |
26.807 |
+13 % |
Odense |
22.466 |
+10 % |
Slagelse |
9.909 |
+9 % |
Top 5: Her falder priserne mest
Kommune |
Kvm.pris juli 2019 (i kr.) |
Ændring ift. juli 2018 (i procent) |
Esbjerg |
15.175 |
-10 % |
Aalborg |
20.073 |
-3 % |
Fredensborg |
16.692 |
-2 % |
København |
39.800 |
-2 % |
Gentofte |
37.984 |
-2 % |
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Udbuddet vokser: Højeste antal sommerhuse til salg i fem år6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo maj viser en generel forårsstigning i udbuddet af både huse, lejligheder og sommerhuse. For sommerhusene er der nu tale om det højeste antal boliger til salg i de seneste fem år.
Boligsalget i første kvartal 2025 er kun overgået af rekordåret 202116.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsiden viser det næsthøjeste antal bolighandler i løbet af første kvartal 2025. Kun rekordåret 2021 har toppet det nuværende niveau for antal handler i årets første tre måneder.
Nye tal: Huspriserne stiger i marts og nærmer sig nyt topniveau10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye marts-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigninger i salgspriserne i den seneste måned for både villaer og rækkehuse, ejerlejligheder samt sommerhuse. For husene er salgspriserne nu meget tæt på det ellers hidtidige topniveau, som var i coronaperioden tilbage i juni 2022.
Efter et halvt år med fald stiger udbuddet af lejligheder nu en smule4.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden sensommeren 2024 stiger udbuddet af ejerlejligheder nu på landsplan, viser nye udbudstal fra Boligsiden. Men det er en udvikling med geografiske forskelle, for i Region Hovedstaden og i Region Sjælland bliver udbuddet fortsat mindre.
Lejlighedspriserne halveres få kilometer væk fra centrum27.3.2025 06:02:56 CET | Pressemeddelelse
Det er værd at overveje, hvor tæt på centrum af byen du vil bo, hvis du er på udkig efter en ejerlejlighed. Få kilometer har stor betydning for salgsprisen, viser en ny opgørelse fra Boligsiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum