Venner og familie tager slæbet, når vi flytter
5.8.2019 11:41:22 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse

Over halvdelen af danskerne sparer flyttefirma og beder familie og venner om hjælp, når de skal flytte. Blandt de 18-39 år får to ud af tre hjælp fra venner og familier. 18 pct. klarer flytningen uden andres hjælp, og 22 pct. anvender et flyttefirma. Det viser en undersøgelse, analyseinstituttet Yougov har foretaget for forsikringsselskabet If.
Nordjyderne trækker mest på venner og familie, svarende til 61 pct. af regionens indbyggere.
Økonomi spiller tilsyneladende ikke den store rolle for flyttevalgene. Blandt husstande med indkomster på over 700.000 kroner er det stadig venner og familie, der i 50 pct. af flytningerne stiller op. 27 pct. af de økonomisk bedst stillede - kun 5 pct. mere end landsgennemsnittet - vælger at lade professionelle flyttefolk klare strabadserne.
Tjek forsikringen inden
Der er imidlertid andet end muskelstyrke, der er vigtigt på flyttedagen. Det er værd at tjekke sin forsikring i god tid, hvis det er venner og familie, der træder til. Frivillige flyttefolk er ansvarsfri, fordi du selv har inviteret dem ind i dit hjem for at hjælpe.
- Hvis venner eller familiemedlemmer taber dit dyre stel eller det nye 55” TV på trappen, så kan de ikke gøres erstatningsansvarlige. Deres personlige ansvarsforsikring, som er del af deres eventuelle indboforsikring, dækker heller ikke skaden, forklarer kommunikationschef hos If, Birgitte Ringbæk.
Det betyder dog ikke, at man behøver at være helt overladt til sig selv.
- Flere forsikringsselskaber tilbyder udvidede indboforsikringer, som også inkluderer flyttedækning. Det betyder, at selvom noget går i stykker under flytning mellem det gamle og nye hjem, så bliver skaderne erstattet. Også hvis en hård opbremsning med flyttebilen ødelægger ting under den private transport, siger Birgitte Ringbæk.
Det gode råd er derfor at tjekke indboforsikringen eller kontakte sit forsikringsselskab inden flytningen og høre, hvordan man er dækket. Og eventuelt opgradere, så også flytning er omfattet.
Indboforsikringen dækker typisk dine ting i op til 3 måneder på begge adresser, fra den dato, hvor du har rådighed over den nye bolig.
Vælger man at få et flyttefirma til at klare flytningen, er det firmaets forsikring, der skal dække, hvis noget går i stykker, mens møbler og indbo er overladt til dem. Ikke alle flyttefirmaer sikrer kunderne på denne måde, så også her er det godt at få dokumentation for forsikring inden.
|
Undersøgelse: Hvordan klarede du din seneste flytning?
Kilde: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for If Skadeforsikring. Der er gennemført 1003 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, fra 25.-27. juni 2019. |
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschef
Tlf:3687 4183 / 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkBilleder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Vildt sommervejr ramte boligejerne: Nu truer kraftige regnskyl7.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De typiske skybrudsskader, som Ifs kunder blandt andet bliver ramt af, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag samt kloakvand op gennem toiletter, lyder det fra If.
If advarer mod ukrudtsbrændere: Meget høj risiko flere steder i landet30.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv små gnister kan udvikle sig til milliondyre brande i det tørre vejr, som præger større områder af Sjælland, Fyn og Jylland. Derfor opfordrer If danskerne til at droppe ukrudtsbrænderen.
"Problematisk": 4 ud af 10 unge kvinder føler sig uden for eller mindre værd på grund af sociale medier24.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sociale medier påvirker følelsen af at høre til – især blandt unge kvinder, viser ny undersøgelse fra If, Nordens største forsikringsselskab.
If skyder ny pris i gang: Én million på højkant til at bekæmpe ensomhed21.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
If har nu udpeget jurymedlemmerne til Help a lot Award, som skal bidrage til at bekæmpe ensomhed. Juryen består af profiler fra erhvervsliv, organisationer og forskningsverden.
Ny rapport: Hver tredje ung dansker føler sig ensom ofte eller af og til12.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed og social eksklusion rammer især unge i Danmark og påvirker deres mentale helbred, viser ny, omfattende rapport fra If, Nordens største forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


