
Investeringsboom i guld: Danskerne forer kistebunden som aldrig før

Højt stablede guldbarrer og klingende guldmønter er måske noget, de fleste forbinder med sørøverskatte og umådelig rigdom. Alligevel er det ikke mere uopnåeligt, end at flere og flere danskere investerer i det ædle metal.
Det fortæller direktør i en af Danmarks største guldinvesteringsvirksomheder, VitusGuld, Christian Klingenberg.
– Vi har i 2018 haft rekordår for salget af investeringsguld, hvor vi har omsat for over 18 millioner kroner investeringsguld, hvilket næsten er en fordobling fra forrige år. Og den tendens tyder på at fortsætte i 2019. Det er især de schweiziske 100 grams guldbarrer, som både almindelige danskere samt mere formuende privat- og erhvervskunder er interesserede i. Men vi har også kunder, som investerer løbende i ti gram om måneden, for langsomt at opbygge en portefølje.
Kriser og usikkerhed presser guldpriserne op
Guld er et investeringsobjekt, hvis pris er afhængig af økonomiske udsving i samfundet. I krisetider vælger flere at investere i metallet, som en økonomisk garanti mod usikre markeder. Tydeligt var det under finanskrisen i 00’erne, hvor guldpriserne eksploderede opad med en femdobling til en historisk høj guldpris på over 1.900 US dollars per troy ounce i forhold til årene før krisen, som en reaktion på usikkerheden på bolig- og aktiemarkedet.
Siden krisen stod på sit højeste, er guldpriserne faldet støt, men Jyske Invests chefstrateg, Ib Fredslund Madsen, anslår med udgangspunkt i en Bloomberg-analyse, at priserne vil stige nu igen gennem 2019. Det forklarer Christian Klingenberg sker som en reaktion på blandt andet politisk usikkerhed på verdensmarkederne.
– Aktiemarkedets høje niveau betyder, at det er et svært sted at investere, det samme gælder boligmarkedet. Dertil kommer usikkerheden med Trump, Brexit og handelskrigen mellem Kina og USA. Flere nationer som Rusland, Kirgisistan og Ungarn styrker deres nationale guldreserver, som en sikring af deres købekraft mod udsving i verdensøkonomien, og det samme ser vi, at et stigende antal danskere gør, siger Christian Klingenberg.
Guld giver risikospredning
Selvom guldpriserne stiger og falder i takt med uro på markederne, så har guld altid holdt en værdi, hvilket også gør det til et udmærket alternativ til andre investeringer, når ens økonomi skal polstres.
Guld er dog sjældent et kortsigtet rentabelt investeringsobjekt med henblik på afkast. Derfor skal ædelmetallet ses som en sikkerhed og spredning af ens portefølje, pointerer chefstrateg i Jyske Invest, Ib Fredslund Madsen:
– Guld er lidt ligesom en brandforsikring. Du har den mod krisetider, men det er ikke fordi, at du håber på at skulle bruge den. Derfor kan vi heller ikke anbefale at sætte for stor en del af ens portefølje i guld, da der ikke er noget afkast, men derimod se den del man har investeret i guld, som en sikkerhed mod ustabile eller kollapsede markeder.
Nøgleord
Kontakter
Christian Klingenberg
Direktør, VitusGuld
(+45) 89 80 12 34
info@vitusguld.dk
Billeder




Links
Information om Vitus Guld
VitusGuld.dk er en danskejet guldinvesteringsvirksomhed, som siden 2010 har ekspederet over 30.000 kunder med både køb, salg og omsmeltning af ædelmetaller og diamanter både online og i fysiske butikker. Læs mere om virksomheden på www.vitusguld.dk
Følg pressemeddelelser fra Vitus Guld
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vitus Guld
Vild vækst: Danskerne investerer i sølv som aldrig før7.5.2021 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Kryptovaluta, ædelmetaller eller måske bæredygtige aktier og obligationer? Mulighederne er mange for danskere med penge på kistebunden. Siden årsskiftet har rekordmange investeret deres opsparede midler i sølv.
Guldhandler udvider og satser på det digitale guld6.12.2020 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største guldinvesteringsvirksomhed, Vitus Guld, fortsætter 10 års succes fra guldhandel og satser på bitcoin-markedet. Forsker forudser gode muligheder for synergi mellem det blanke og det digitale guld.
Flaskehals i guldproduktionen kvæler udbuddet trods enorm efterspørgsel4.6.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldproduktionen i Schweiz, som udgør knap en tredjedel af verdens guldforsyning, har været hårdt ramt under coronakrisen. Dansk guldhandler har oplevet en firdobling af efterspørgslen trods stilstand i udbud.
Corona-frygt skaber guldfeber og driver guldpriserne i vejret9.3.2020 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Coronavirus, negativ rente og ustabile finansielle markeder medvirker til de højeste europæiske guldpriser nogensinde. Ekspert forventer ingen foreløbig afmatning i guldmarkedet.
Nedtælling til nedsmeltning: Guldhandler siger sælg eller smelt18.2.2020 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hos guldhandleren Vitus Guld får de indleverede smykker 30 dage på hylderne, og kan de ikke sælges inden da, ryger de i smeltediglen og forsvinder for altid. Det sætter tryk på købsbeslutningen, mener hjerneforsker.