Undgå at poolens bakterier skader dine øjne

Op mod 61 % af danskerne planlægger at tilbringe deres sommerferie i udlandet i år*. Størstedelen af danskerne søger mod hotellerne ved kysterne i Spanien og Italien mens ferieøer som Mallorca, Kreta og Rhodos også er populære rejsemål.
Sommerferien er med andre ord lig med strand, vand og pool for en stor del af danskerne. Men også lig med røde og irriterede øjne som følge af svømmeturene i poolen. Poolen er fast inventar på sommerferien for mange danskere, og både børn og voksne køler af, leger og svømmer i klorvandet.
Fyldt med bakterier - ud med kontaktlinserne
Men poolen er en bakteriebombe, og det er derfor vigtigt at tage sine forholdsregler, inden man hopper i. Specielt hvis du blandt de 350.000 danskere, der bruger kontaktlinser, lyder anbefalingen.
- Det er vigtigt at tage sine kontaktlinser ud, inden man bader i poolen. Der kan nemlig smutte bakterier ind under kontaktlinsen, og det kan give betændelse på hornhinden, der er øjets yderste lag, fordi bakterien får lov til at sidde og arbejde mellem kontaktlinsen og øjet, anbefaler Pernille Lindhardt Mikkelsen, der er klinisk fagspecialist hos Louis Nielsen.
Mange får røde øjne
Mange poolbadere vil opleve at få røde øjne, specielt børn der plasker rundt i poolen i timevis. Men de røde øjne er som udgangspunkt ikke farlige, hvis tilstanden ikke udvikler sig.
- Mange vil opleve at få røde øjne i poolen, og det er i sig selv ufarligt, hvis der ikke opstår yderligere symptomer. Så det skal man ikke blive forskrækket over, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen
Søg læge ved disse symptomer
Oplever man yderligere symptomer som fx puds i øjnene, bør man søge lægehjælp, lyder anbefalingen.
- Oplever man smerte, puds i øjnene eller lysfølsomhed, skal man dog søge lægehjælp, da disse symptomer kan være tegn på decideret betændelse, som skal behandles, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen.
Grunden til røde øjne er ikke kun kloren, men også de bakterier, som de badende tilføjer vandet, og da alle ikke er lige gode til at vaske sig inden besøget i poolen, trives bakterierne i poolen i bedste velgående.
- Det er ikke så lækkert at tænke på, men det er sådan det er, og øjnene tager ikke nødvendigvis skade af det. De kan blive irriteret efter en tur i poolen og klø lidt, men som oftest bliver det ved det, indtil øjnene er friske igen nogle dage efter sidste dag i poolen, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen.
Hun giver samtidig tre råd til, hvordan du bedst passer på øjnene i poolen.
3 råd – sådan passer du på øjnene i poolen
1) Husk at tage kontaktlinserne ud, inden du bader i poolen
2) Hold øjnene lukket under vandet eller brug dykkerbriller i poolen
3) Reager hvis du oplever smerte, puds i øjnene eller lysfølsomhed
Kilde: Louis Nielsen. Læs mere om røde øjne og symptomer her: https://www.louisnielsen.dk/syn-og-helbred/ojensygdomme/rode-ojne
* Undersøgelse fra 2019 foretaget af YouGov: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sadan-rejser danskerne?publisherId=10528407&releaseId=13574163
Kontakter
Rune SteinessPR-konsulent
Tlf:30389652rune.steiness@louisnielsen.dkBilleder







Information om Louis Nielsen
Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen
For tredje år i træk er Louis Nielsen Danmarks bedste arbejdsplads: ”Der er ikke noget quickfix”4.4.2025 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Et langvarigt fokus på trivsel hos både unge og ældre medarbejdere, der oplever fællesskab, anerkendelse og udviklingsmuligheder har sikret Louis Nielsen titlen som Danmarks bedste arbejdsplads for tredje år i træk og Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år
Louis Nielsen og Øjenforeningen: Hver tredje dansker får synet undersøgt for sjældent20.1.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Louis Nielsen er en del af Øjenforeningens kampagne i uge 4 ”Danmark tester synet”, som markeres landet over. Formålet er, at få danskerne til at teste synet. Alle Louis Nielsens butikker støtter op om kampagnen ved at tilbyde gratis synstest med sundhedstjek
Deler dem gratis ud fra i dag: ”Beskyttelsesbriller er afgørende”11.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Dansk Blindesamfund deler Louis Nielsens butikker i hele landet gratis beskyttelsesbriller ud til børn og voksne. Uddelingen starter den 11. december og varer så længe lager haves.
Blå Kors og Louis Nielsen sammen om ny julekalender: Hent den gratis i Louis Nielsens butikker14.11.2024 14:52:08 CET | Pressemeddelelse
Louis Nielsen og Blå Kors fejrer julen sammen med gratis julekalender, der støtter udsatte danskere
Lederuddannelsen er i hus – nu drømmer Jakob om egen butik14.11.2024 14:44:09 CET | Pressemeddelelse
Jacob Engelsted fra Louis Nielsen Ringsted har netop færdiggjort den interne lederuddannelse Partner in Development. Den 30-årige optikerassistent drømmer om en dag at få sin egen butik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum