Louis Nielsen vil sikre skarpt syn og større respekt for alle fodbolddommere
5.3.2026 08:34:30 CET | Louis Nielsen | Pressemeddelelse
Ny aftale betyder landsdækkende støtte til danske fodbolddommere fra bredden til eliten

Optikerkæden Louis Nielsen er ny officiel sponsor for alle danske fodbolddommere fra de mindste rækker i bredden til de største kampe i toppen af dansk fodbold. Med aftalen går Louis Nielsen målrettet ind og støtter hele dommerstanden på tværs af alle niveauer.
Partnerskabet har det klare formål at give danske fodbolddommere bedre forudsætninger blandt andet gennem fokus på syn, øjensundhed og respekt for dommerrollen. Samtidig skal det bidrage til større anerkendelse af dommergerningen i hele landet.
- Jeg har selv, ligesom mange andre, stået på stadions i alt slags vejr. Både de helt lokale, når mine børn har spillet fodbold, og de store, når de største fodboldhold tørner sammen. Uanset hvilken kamp, der afvikles, er dommeren helt uundværlig. Men de anerkendes slet ikke i det omfang, som de burde. Det vil vi lave om på, fortæller Mads Nygaard, der er adm. direktør hos Louis Nielsen.
Fokus på syn, kompetencer og respekt
Som en del af partnerskabet vil Louis Nielsen blandt andet bidrage med sundhedsfaglig viden og tilbud, der understøtter dommernes syn og øjensundhed, hvilket er et centralt redskab i en rolle, hvor hurtige beslutninger og overblik er afgørende.
Derudover vil Louis Nielsen og DBU i fællesskab arbejde for at sætte større fokus på dommernes kompetencer og betydning for spillet samt på respekten for dommerrollen både på og uden for banen.
“Fodbolddommerne er fodboldens rygrad. Uden dem ingen kampe, ingen turneringer og ingen fælles oplevelser på fodboldbanerne i hele landet året rundt. Derfor er vi glade for, at Louis Nielsen med denne aftale ønsker at være med til at sætte fokus på hele dommerfællesskabet. Vi glæder os til sammen at løfte anerkendelsen af dommergerningen,” siger DBU’s administrerende direktør, Erik Brøgger Rasmussen.
“Sku’ ha’ gået til” – med respekt for dommerrollen
Louis Nielsen er kendt for sloganet “Sku’ ha’ gået til”, som for mange danskere er blevet en fast del af sproget. I forbindelse med partnerskabet med de danske fodbolddommere har optikerkæden et særligt fokus på, at sloganet i denne sammenhæng bruges til at understrege, at dommerne faktisk har været der.
"Vi sørger for, at dommernes vigtigste sans, synet, er optimeret og at vi passer godt på deres øjensundhed. Så kan de koncentrere sig om dommergerningen. I virkeligheden er det jo ofte en del af "mandagsdommerne" hjemme i sofaen eller på tribunerne, der med fordel kunne være gået til Louis Nielsen, og det er et af de budskaber, vi gerne vil hjælpe dommerne med at bære frem. Det er fantastisk, at der er så meget passion i fodbold fra både spillere og fans, og vi synes, at en del af den passion også bør gå til at hylde dommerne, for de fortjener om nogen anerkendelse og respekt for deres utrættelige indsats. Forestil dig en kamp uden en dommer. Det er jo utænkeligt", fortæller Mads Nygaard.
Aftalen betyder blandt andet, at Louis Nielsens logo fremover vil være synligt på dommernes spilledragter. Samarbejdet gælder de næste fire år.
"Det betyder meget, at der nu bliver sat fokus på dommerrollen og den indsats, vi leverer uge efter uge over hele landet. Vi står ofte alene med svære beslutninger, og derfor er det stærkt, at en partner som Louis Nielsen er med til at understøtte både vores vilkår og respekten for dommergerningen,” siger elitedommer Jakob Kehlet.
Kontakter
Rune SteinessPR-konsulent
Tlf:30389652rune.steiness@louisnielsen.dkBilleder

Louis Nielsen A/S
Indkildevej 2A
9210 Aalborg SØ
Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Fra i dag kan du købe fyrværkeri, men mange glemmer beskyttelsesbrillerne. Optikere over hele landet deler dem gratis ud15.12.2025 08:12:00 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Øjenforeningen og Dansk Blindesamfund deler Louis Nielsens butikker flere end 15.000 gratis beskyttelsesbriller ud for at passe på danskernes syn og forebygge øjenskader nytårsaften.
Louis Nielsen har lanceret brillekollektion med LykkeLiga - udvalgt af LykkeLigas stjerner selv3.12.2025 11:39:33 CET | Pressemeddelelse
Louis Nielsen har lanceret en ny brillekollektion sammen med LykkeLiga. Kollektionen "Selected by LykkeLiga" er sammensat af LykkeLigas spillere. Sammen ønsker LykkeLiga og Louis Nielsen at sætte fokus på vigtigheden af et godt syn
Belønnet for sin hjælpsomhed: Maria fik personlig halskæde som tak20.11.2025 10:19:55 CET | Pressemeddelelse
Optikerassistent Maria Jensen fra Louis Nielsen Ringsted fyldte 30 år den 14. november, men fik årets bedste gave allerede i september: En håndlavet halskæde designet specielt til hende af en taknemmelig kunde. Den personlige gestus er blevet et symbol på alt det, Maria Jensen elsker ved sit arbejde.
Ny kåring: Louis Nielsen blandt de bedste arbejdspladser i verden20.11.2025 09:23:03 CET | Pressemeddelelse
Louis Nielsen blev tidligere på året kåret som Danmarks bedste arbejdsplads for tredje år i træk. Nu hædres virksomheden som den 12. bedste på verdensplan
Vickie fik opdaget alvorlig øjensygdom efter sundhedstjek hos Louis Nielsen: "Jeg troede bare, at jeg skulle have nye briller"22.8.2025 09:37:37 CEST | Pressemeddelelse
38-årige Vickie Hoffgaard tog til Louis Nielsen i Ringsted for at få nye skærmbriller. En synstest med sundhedstjek viste ved hjælp af avanceret OCT-scanning, at hun havde tegn på nethindeløsning, selvom hun ikke selv kunne mærke noget. Nethindeløsning kan resultere i blindhed. Derfor kom hun akut i behandling på hospitalet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum