Skybrud topper i august: Sådan forebygger du oversvømmelser

Ifølge DMI har der siden 2011 i gennemsnit været 6,5 dage med skybrud i august i Danmark, der dermed er måneden, hvor risikoen for alvorlige oversvømmelser og vandskader er på sit højeste. Af rapporten Fremtidige klimaforandringer i Danmark fremgår det samtidigt, at de kraftigste nedbørshændelser forventes at blive endnu kraftigere. Det er en tendens, der mærkes hos Nordens største udbyder af kloak- og industriservice, Norva24.
– Det er tydeligt, at skybruddene er blevet voldsommere gennem de seneste år, og især har flere og flere privatpersoner fået problemer med det mere kraftige nedbør. I mange tilfælde er borgerne simpelthen ikke gode nok til at vedligeholde, og hvis en nedløbsbrønd for eksempel ikke er tømt, kan det give alvorlige vandskader i kælder eller fundament, fortæller Daniel Hansen, der er driftschef hos Norva24.
Forbered dig på skybrud
Ifølge Daniel Hansen, der anbefaler følgende fem råd til at forebygge vandskader inden skybruddet rammer, kommer man langt ved selv at gå huset efter.
1. Rens dine brønde
Sandfangs- eller nedløbsbrønde sidder i forbindelse med nedløbsrør og skal renses en gang om året. Løft brønddækslet, og fjern snavs og slam, inden dækslet igen lægges på.
2. Rens dine tagrender
Rens tagrenderne, så de er fri for blade og mos, der ellers blokerer afløbet. Hvis tagrenden er stoppet, kan vandet flyde over og forårsage skader på husmuren eller fundamentet.
3. Tjek for rødder
Tjek, om der er plantet træer med kraftig rodvækst i nærheden af en brønd eller et kloakrør. Træer søger efter vand, og har rødderne forvildet sig ind i et rør, udvikler det sig hurtigt og kan stoppe røret. Er du usikker på, om det er tilfældet, kan du få lavet en TV-inspektion, der hurtigt giver overblik over kloakkens tilstand.
4. Spul drænledningerne
Ligger dit hus lavt i forhold til det omkringliggende terræn, eller har du kælder, skal du være særligt opmærksom på jævnligt – cirka hvert tredje år – at få spulet dine drænledninger. De bliver tilstoppede med tiden, og kan vandet ikke trænge ned i jorden, samler det sig ved huset.
5. Installer højtvandslukke
Hvis du har kælder under huset, skal du få monteret et højvandslukke, der forhindrer vandet i at løbe baglæns i dit kælderafløb. Det gælder ikke mindst, hvis der er fælleskloakering, hvor der er øget risiko for, at klumper af fedtstof og vaskepulver samler sig og forringer flowet i kloakrøret.
Nøgleord
Kontakter
Daniel Hansen
Driftschef, Norva24
(+45) 81 40 04 50
Daniel.hansen@norva24.dk
Billeder



Links
Information om Norva24 Danmark A/S
Norva24 er Nordens største udbyder af kloak- og industriservice. Virksomheden beskæftiger mere end 500 medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Norva24 Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norva24 Danmark A/S
Opfordring til husejere: Tjek din nedløbsbrønd nu – også i sommerhuset10.7.2025 10:45:15 CEST | Pressemeddelelse
Tilstoppede nedløbsbrønde kan give fugt, svamp og råd i husets fundament, kælder og hulmure. Kloakekspert opfordrer til, at nedløbsbrønden tjekkes netop nu – og glem ikke omfangsdrænet og sommerhuset.
Ny afdelingsleder skal styrke struktur og vækst hos Norva24 i Næstved10.7.2025 10:38:41 CEST | Nyhed
Norva24 har ansat Kasper de Fries som ny afdelingsleder i virksomhedens afdeling i Næstved. Med en stærk baggrund i byggebranchen og solid erfaring med personaleledelse skal han stå i spidsen for at udvikle afdelingen og sikre fortsat vækst og høj kvalitet i opgaveløsningen.
Norva24 intensiverer klima-dialog med centrale aktører på boligmarkedet1.7.2025 10:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Kloakvirksomheden Norva24 Danmark præsenterer ny og ambitiøs målsætning og vil påvirke boligmarkedets aktører til mere proaktivt at forholde sig til problemer med stigende grundvand og øgede nedbørsmængder. Først på listen står blandt andet boligforeninger og administrationsselskaber.
Norva24 ekspanderer i Danmark gennem opkøb af Nordic Powergroup A/S.3.5.2024 10:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Med opkøbet manifesterer Norva24 sin markedsposition som nummer ét inden for vedligeholdelse af underjordisk infrastruktur (UIM) på det danske marked. Norva24’s omsætning i Danmark stiger med tæt på 50 % som følge af opkøbet.
Grønnere fremtid for vand, kloak og afløb: Norva24 Danmark introducerer nye specialdesignede elbiler5.4.2024 10:18:51 CEST | Pressemeddelelse
Norva24 Danmark tager et stort skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af 100 procent elektriske spulebiler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum