Huskøberne i hovedstaden har de dårligste odds – nordjyderne har de bedste

Der er rundt regnet 1,2 millioner villaer og rækkehuse fordelt rundt omkring i Danmark. Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at 38.000 af disse er til salg lige nu. Det svarer til 3,2 procent af den samlede bestand.
Zoomer vi ind på Danmarks 11 landsdele er der store forskelle i både udbuddet og bestanden. Nordjyderne har de bedste odds for at finde det helt rigtige hus med den største andel i udbud. Her gælder det, at 3,9 procent af den samlede bestand på 147.784 huse er til salg.
Omvendt er andelen helt nede på 2,2 procent i landsdelen Københavns omegn. Også konkurrencen i København er stor blandt køberne, idet både andelen og selve antallet i udbud er lavt.
”I hele københavnsområdet er der generelt kamp om villaerne og rækkehusene, fordi det er attraktivt med egen have og afstand til naboerne uden at skulle forlade byen. Lige nu er der blot 863 huse til salg i København. Og når vi ser på størrelsen på køberskaren i hovedstaden, er det lidt af et nåleøje at finde et hus her for en almindelig børnefamilie, der også skal tage hensyn til et begrænset budget,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Kæmpestore markeder i Jylland
I antal er Bornholm den landsdel, hvor der er mindst at vælge imellem, når boligkøberne er på husjagt. Her er der blot 329 huse i udbud ud af i alt 13.938 styks, hvilket også gør Bornholm til den landsdel med den mindste bestand.
I den anden ende af spektret ligger bestanden på den øvre side af 100.000 huse i syv ud af 11 landsdele, og det er særligt de jyske landsdele, der dominerer her.
”Vi har nogle kæmpestore markeder i det jyske. Tætheden på husene er ikke nær så høj som i hovedstadsområdet, men arealmæssigt er landsdelene af betragtelig størrelse. Kombinationen af et stort område og en stor by med dertilhørende opland gør Østjylland til det område, hvor der er allerflest huse,” siger Birgit Daetz, og tilføjer:
”Det er samtidig også her udbuddet er størst. Sammenligner man Aarhus og København, er den største forskel dog, at den store efterspørgsel i København breder sig langt ind i de omkringliggende kommuner – og endda videre endnu. Samme storbyeffekt ser vi ikke i ligeså høj grad i Aarhus. Interessen for boligkøb i oplandskommunerne er dog voksende.”
Udbud ift. bestand – villaer & rækkehuse primo juli 2019:
Landsdel |
Antal i udbud |
Bestand |
Andel huse i udbud |
Københavns omegn |
1.774 |
81.111 |
2,2 % |
Bornholm |
329 |
13.938 |
2,4 % |
København by |
863 |
32.541 |
2,7 % |
Østsjælland |
1.530 |
57.357 |
2,7 % |
Nordsjælland |
2.908 |
106.470 |
2,7 % |
Vestjylland |
3.537 |
111.932 |
3,2 % |
Sydjylland |
5.620 |
176.947 |
3,2 % |
Østjylland |
6.117 |
185.317 |
3,3 % |
Fyn |
4.251 |
123.334 |
3,4 % |
Vest- og Sydsjælland |
5.346 |
154.912 |
3,5 % |
Nordjylland |
5.760 |
147.784 |
3,9 % |
Hele landet |
38.035 |
1.191.643 |
3,2 % |
(Kilde: Boligsiden)
Øvrige nøgletal:
- Antallet af villaer & rækkehuse i udbud ligger 2,0 procent over niveauet primo juli 2018. Udbuddet er stigende i alle landets fem regioner. Der er lige nu 38.035 huse til salg i Danmark.
- På markedet for ejerlejligheder er ændringen i udbuddet fortsat markant højere end i samme måned sidste år. På landsplan er antallet i udbud steget 16,2 procent. Størst er stigningen i Region Hovedstaden, mens den er mindst i Region Midtjylland.
- Modsat huse og ejerlejligheder er udbuddet af sommerhuse faldende. Lige nu ligger det 5,7 procent under sidste års niveau. Der er tale om en generel tendens i alle regioner med det største fald på 12,2 procent i Region Sjælland.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Boligsalget i første kvartal 2025 er kun overgået af rekordåret 202116.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsiden viser det næsthøjeste antal bolighandler i løbet af første kvartal 2025. Kun rekordåret 2021 har toppet det nuværende niveau for antal handler i årets første tre måneder.
Nye tal: Huspriserne stiger i marts og nærmer sig nyt topniveau10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye marts-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigninger i salgspriserne i den seneste måned for både villaer og rækkehuse, ejerlejligheder samt sommerhuse. For husene er salgspriserne nu meget tæt på det ellers hidtidige topniveau, som var i coronaperioden tilbage i juni 2022.
Efter et halvt år med fald stiger udbuddet af lejligheder nu en smule4.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden sensommeren 2024 stiger udbuddet af ejerlejligheder nu på landsplan, viser nye udbudstal fra Boligsiden. Men det er en udvikling med geografiske forskelle, for i Region Hovedstaden og i Region Sjælland bliver udbuddet fortsat mindre.
Lejlighedspriserne halveres få kilometer væk fra centrum27.3.2025 06:02:56 CET | Pressemeddelelse
Det er værd at overveje, hvor tæt på centrum af byen du vil bo, hvis du er på udkig efter en ejerlejlighed. Få kilometer har stor betydning for salgsprisen, viser en ny opgørelse fra Boligsiden.
Hushandler i februar: Næsthøjeste niveau siden rekordåret 202120.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der blev solgt 4.388 villaer og rækkehuse i februar, viser Boligsidens nye handelstal. Det er et februar-resultat, der kun er overgået af rekordåret 2021. Samtidig ses der også store stigninger i salget af ejerlejligheder og sommerhuse i forhold til samme måned sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum