Nye muligheder for streetfood og gadesalg i Haderslev Kommune
Haderslev Byråd vedtog på sit møde i går, at man fremover skal kunne søge om en mobil stadeplads, så man kan få en tilladelse en stadeplads, der ikke gælder for et anvist sted. På den måde kan man som sælger flytte sin vogn i løbet af dagen, ligesom man kan få en tilladelse, der gælder op til et år, så man kun skal lave én ansøgning, selvom man sælger sine varer forskellige steder i kommunen på forskellige dage,
”Jeg er spændt på at følge udviklingen med mobile stadepladser. Det kommer både sælgerne og deres kunder til gode, at reglerne bliver mere fleksible. Samtidig bliver der også mindre administration, da vi nu kan give én tilladelse til ét firma i et år og ikke skal give en tilladelse for hvert sted, det pågældende firma ønsker at have stadeplads”, siger Thomas Vedsted, formand for Udvalget for Plan og Miljø.
Fremover må en mobil salgsvogn på højst 2,5 m2 opstilles på pladser, pladslignende gadearealer, torve og fortove der er bredere end 2 meter samt i grønne områder, når man har en tilladelse til en mobil stadeplads. Der er ikke lavet regler for, hvad man må sælge fra sin salgsvogn.
Ved større arrangementer i byerne kan der lejlighedsvist blive behov for at indskrænke tilladelser til mobilt gadesalg. Hvis et område er reserveret til et arrangement, kan man kun placere sin salgsvogn der efter aftale med arrangørerne.
For at få en mobil stadeplads skal man have et CVR-nummer. Tilladelsen gives for mindst en måned ad gangen og kan gives op til et år.
Man må sælge varer fra sin salgsvogn søndag-torsdag klokken 8.00-23.00 og fredag-lørdag klokken 8.00-24.00 – samme tidsrum som udeservering er tilladt i.
Kontakter
Thomas VedstedFormand for Udvalget for Plan og Miljø
Tlf:29 73 65 10tved@haderslev.dkKent Skovfoged HansenAfdelingsleder, Byggeri og Sekretariat i Teknik og Miljø
Tlf:23 49 04 66kewh@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
Forsvaret rykker ind på Haderslev Katedralskole13.2.2025 12:23:18 CET | Pressemeddelelse
En ny studielinje med fokus på Forsvaret er på vej på Haderslev Katedralskole. Et stærkt samarbejde mellem Forsvaret, Haderslev Kommune og Haderslev Katedralskole har banet vejen for en ny forsvarslinje på gymnasiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum