PRM: Astma og allergi tvinger Axelsen til European Games-afbud
Den tidligere verdensmester har lidt voldsomt af græspollenallergi gennem et stykke tid og har igennem de seneste to uger været i behandling på lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. Desværre har behandlingen ikke afhjulpet Viktors astma, og han døjer stadig med hoste og vejrtrækningsproblemer. Derfor var der ingen anden udvej end at melde afbud med kort varsel.
”Jeg virkelig frustreret over situationen. Jeg havde glædet mig til at komme afsted, og der var også meget vigtige point på spil i Minsk i forhold til OL-kvalifikationen. Men jeg er stadig ikke i nærheden af at kunne træne, endsige konkurrere på et fornuftigt niveau, og derfor er jeg nødt til at blive hjemme”, siger Viktor Axelsen og fortsætter:
”Jeg vil gerne ønske de andre badmintonspillere og alle de andre danske atleter ved European Games held og lykke med deres konkurrencer. Jeg er ked af ikke at kunne gøre dem selskab, men nu gælder det for mig om at komme ovenpå igen og få en god forberedelse frem mod VM i august.”
Ærgrelse og forståelse
Afbuddet fra Viktor Axelsen ærgrer Jakob Ovesen, der er Chef de Mission for den danske European Games-delegation.
”Viktor er en af de største navne i dansk idræt og selvfølgelig også et af de klart største navne i den danske trup. Jeg har kendt til de helbredsmæssige problemer, han kæmper med, og jeg håbede til det sidste, at han ville blive frisk nok til at komme til Minsk. Men har jeg også fuld forståelse for, at omstændighederne tvinger ham til at melde afbud,” siger Jakob Ovesen.
I Badminton Danmark er Sportschef Jens Meibom ked af det på Viktors vegne, men udtrykker samtidigt håb om fremtiden:
”Det er mildest talt rigtigt træls for Viktor. Han døjede med astma sidste år på samme tid og er nu rigtigt hårdt ramt igen. Det er først og fremmest rigtigt synd for Viktor og her på den korte bane handler det nu om, at han kommer af med hans gener og får det bedre. Og så skal han fortsætte sit forløb og samarbejde med lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital," siger Jens Meibom og fortsætter:
"Der er stadig uafprøvede behandlingsmuligheder, som forhåbentlig vil kunne kurere eller afhjælpe hans græspollenallergi, f.eks. vaccination og de behandlingsmuligheder vil han nu forfølge i samarbejde med lægerne, så der kan blive fundet en permanent og varig løsning på hans græspollenallergi. Vi håber således på, at det er sidste år, at Viktor bliver plaget af sin astma.”
”Efter vi kommer hjem fra European Games igen, må vi så, sammen med Viktor og lægerne, drøfte, hvordan vi bedst håndterer hans astma fremadrettet”
Da lodtrækningen allerede er fundet sted, kan der desværre ikke indkaldes en ny herresingle som erstatning for Viktor Axelsen. I herresingle er Danmark dog fortsæt repræsenteret ved Anders Antonsen.
For yderligere oplysninger kontakt:
Jakob Ovesen
EG-Chef de Mission
+45 28 57 85 81
I Minsk: +375 225469431
Jens Meibom
Sportschef, Badminton Danmark
+45 40 27 23 26
Fakta om European Games
Om European Games
• Afvikles 21.-30. juni i Minsk, Hviderusland
• 50 nationer og 4.000 atleter deltager. Det danske hold består af 57 atleter
• 15 forskellige idrætsgrene (heraf 13 olympiske). Danmark deltager i 10 idrætsgrene
• I to sportsgrene er European Games også officielt EM (boksning for mænd og judo)
• Konkurrencerne i 8 af de 15 idrætsgrene er en del af kvalifikationen til Tokyo 2020 (kvotepladser og ranglistepoint)
• 201 sæt medaljer skal uddeles
• 8.000 frivillige hjælpere vil være involveret i legene
• Arrangør: EOC (sammenslutningen af de europæiske olympiske komitéer)
• DR har erhvervet sig rettighederne og sender fra European Games
Læs mere om European Games på ww.ol.dk og på https://minsk2019.by/en, hvor der er et opdateret konkurrenceprogram og en oversigt over alle deltagende atleter.
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt samarbejde om flere idræts- og friluftsskove9.5.2025 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv.
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum