Præstationsløn kan påvirke psykisk helbred

Der kan være mange grunde til at, at en virksomhed går fra fast aflønning af sine medarbejdere til mere konkurrencebetonede aflønningsformer som for eksempel præstationsløn. Men én ting er sikkert; det kan påvirke medarbejderne. Og i mange tilfælde påvirker det medarbejderne negativt i form af øget risiko for depression, stress og angst.

Det er resultatet er af et nyt, omfattende studie foretaget blandt 1.309 danske virksomheder og deres i alt 318.717 fuldtidsansatte medarbejdere, hvor man i perioden 1996-2006 har sammenholdt data om lønforhold, demografi og medicinske recepter.

Studiet fokuserer på de virksomheder, som i perioden ændrede aflønningsform til medarbejderne og overgik til præstationsløn, hvor lønnen helt eller delvist afhænger af, hvor meget man som medarbejder har solgt, skabt, udviklet eller på anden måde har præsteret i sit job.

2.000 flere personer på recept

Blandt de medarbejdere, der oplevede en overgang til præstationsløn, betød det et øget forbrug af medicin mod angst og depression på mellem fire og seks procent i forhold til andre virksomheders medarbejdere. I absolutte tal betyder det godt 2.000 flere patienter med recepter mod angst og depression.

”Vi kan se, at indførelsen af præstationsløn påvirker en del medarbejderes mentale sundhed. Især medarbejdere over 50 år er udsatte, hvilket både kan skyldes, at ældre medarbejdere er mindre modtagelige for strukturelle ændringer i jobbet, og at de er mindre jobmobile og dermed har sværere ved at finde andet arbejde,” siger professor Michael S. Dahl, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS. Han har lavet studiet sammen med professor Lamar Pierce, Olin Business School i St. Louis, USA, og resultatet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Academy of Management Discoveries.

”Undersøgelsen viser desuden tydelige tegn på, at medarbejdere med tendens til depression eller angst i højere grad søger mod andet arbejde, når deres virksomhed indfører præstationsløn. Og det er i helt særlig grad kvinderne, der søger mod andre job, mens mændene i højere grad forbliver i jobbet,” siger Michael S. Dahl.

Toppen af isbjerget

Studiet kan ikke påvise nogen kausal sammenhæng mellem indførelsen af præstationsløn og et øget forbrug for antidepressiv medicin blandt medarbejderne. Dertil kan årsagerne til at indføre præstationsløn fra virksomhedernes side samt årsagerne til, at medarbejderne får udskrevet receptpligtig, antidepressiv medicin, være vidt forskellige. Derimod fører studiet evidens for, at der er et signifikant sammenfald mellem indførelsen af præstationsløn og forbruget af antidepressiv medicin blandt medarbejderne, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse med tidligere knap så omfattende studier.

”Det bekymrende er, at dette formentlig kun er toppen af isbjerget. Én ting er at gå til sin læge og bede om at få udskrevet medicin mod depression og angst. Men man kan jo også forsøge at håndtere det på egen hånd gennem selvmedicinering eller via samtaler med en psykolog. Det kan vi jo ikke måle i dette studie,” siger Michael S. Dahl.

”Vi ved imidlertid, at disse psykiske lidelser har store omkostninger for såvel medarbejderne personligt som for firmaerne. For ikke at nævne omkostningerne for samfundet som helhed. Vi ved fra anden forskning, at præstationsaflønning kan virke positivt, men vores studie viser omvendt, at virksomheders ledere skal være opmærksomme på de mentale konsekvenser, som kan følge med,” påpeger Michael S. Dahl.