FOLKEMØDET: Regioner sammen om ambulancer på Folkemødet
Er den ambulance ikke langt hjemme fra?
Det spørgsmål har deltagere på Folkemødet på Bornholm formentligt stillet sig selv, når de har mødt en ambulance i år. Og svaret er jo. For de tre gule ambulancer kommer fra Region Syddanmark, der som noget nyt bidrager til Folkemødets sundhedsberedskab – i samarbejde med Region Hovedstaden.
Samarbejdet mellem Akutberedskabet i Region Hovedstaden og Ambulance Syd er det seneste skud på stammen af tværregionale samarbejder om det akutte sundhedsvæsen. Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, ser flere fordele ved det nye samarbejde:
”Det kommer borgerne til gode, når regionerne samarbejder og udveksler erfaringer og viden. På det akutte område har vi en stærk tradition for at hjælpe hinanden ved store hændelser, events og øvelser, og vi er meget glade for det nye tværregionale samarbejde om at sikre tryghed på Folkemødet”, fortæller hun.
Ambulancer med fælles mandskab
Når ambulancerne er kørt ud for at behandle deltagere på Folkemødet, er det med sundhedsfaglige medarbejdere fra to regioner. Paramediciner Jonna Bundesen er fra Region Syddanmark og hendes makker Peder Søgaard er fra hovedstadsregionen:
”Vi har samme tilgang til at behandle patienterne, og vores retningslinjer ligner hinanden, så det går utrolig let. Det giver ny erfaring og viden at arbejde sammen på tværs af landet”, fortæller de.
Akutberedskabet har stor erfaring med sundhedsberedskaber til store begivenheder som Folkemødet. I år bliver den erfaring delt med Region Syddanmark, der selv driver ambulancer:
“Vi er stolte af, at vi har en stærk ambulancetjeneste i Region Syddanmark, som er i stand til at give en hjælpende hånd, hvor der er brug for det. Vi er glade for at kunne være med til at skabe et trygt folkemøde for deltagerne samtidig med, at vi styrker samarbejdet på tværs af landet”, siger Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.
Succesfyldt samarbejde
Ambulancemandskabet på Folkemødet har foruden behandling af deltagere også deltaget i øvelser og træning ved den mobile behandlingsplads. Det er et rullende minihospital, der kan sættes ind ved store hændelser.
Akutberedskabet har løbende udviklet sundhedsberedskabet til Folkemødet. Det styrkede tværregionale samarbejde om Folkemødet kommer efter to år, hvor der har været fokus på samarbejdet med Beredskabsstyrelsen og den mobile behandlingsplads.
”I år fokuserer vi på at styrke det i forvejen tætte tværregionale samarbejde på beredskabsområdet. Vidensdeling og erfaringsudveksling gør os begge stærkere og det er kun til gavn for borgerne. Det er en fornøjelse at opleve, hvor professionelt og gnidningsfrit samarbejdet fungerer her under Folkemødet og vi kan ikke mærke, at mandskabet kommer fra forskellige regioner”, siger Peter Berlac, lægefaglig chef fra Akutberedskabet.
Yderligere informationer
- Region Hovedstadens pressekontakt på Folkemødet, tlf. 21 31 99 37
- Pressekontakten i Region Syddanmark, tlf. 29 20 18 70
Nøgleord
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden indfører et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler7.5.2025 15:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger i Region Hovedstaden skal hjælpe til en mere ligelig fordeling af læger i hele Østdanmark.
(Rettet udgave) Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:47:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag studiet, der viser, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død er den ca. dobbelt så høj som mænds ved samme mængde rygning.
Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:08:41 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag fundet, som betyder, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død, er den ca. dobbelt så høj ved samme mængde rygning.
Analyse bakker op om planen om fødested for 3.500 fødsler på Bispebjerg Hospital6.5.2025 15:48:09 CEST | Pressemeddelelse
Trods faldende fødselstal flere steder i landet viser fødselsprognoserne, at der kommer flere unge familier, der ønsker at stifte familie i København. Region Hovedstaden kører videre med planen om at lave en kvinde-barn-afdeling på Bispebjerg Hospital.
Region Hovedstaden orienterer flere hundrede borgere om ulovlige opslag i journaler5.5.2025 15:15:05 CEST | Pressemeddelelse
Regionen har efter en dybdegående undersøgelse konstateret, at en studerende, som tidligere har været i praktik i regionen, ulovligt har kigget i ca. 400 borgeres patientjournaler. Borgerne bliver nu underrettet. Regionen har sat gang i en større indsats for at undersøge, hvad vi kan gøre for at beskytte patienters elektroniske journaler mod snageri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum