Forældre, lærere og politikere diskuterer skolefremtid
Furesø Kommune er en populær kommune, der tiltrækker mange børnefamilier. Ikke mindst i de nye områder i Jonstrup og Laanshøj. Samtidig er fordelingen af elever med sociale udfordringer ulige fordelt mellem skolerne. Det rådgivende udvalgs opgave er at komme med idéer, anbefalinger og konkrete forslag, der kan sikre en balanceret sammensætning af eleverne på de enkelte skoler, som afspejler kommunens mangfoldighed. De skal også se på, hvordan skolevæsenets forskellige opgaver bliver fordelt med ensartet fx fordelingen af specialundervisning. Desuden skal udvalget komme med bud på, hvordan man kan sikre gode overgange mellem dagtilbud og skole og mellem skole og FFO/fritidstilbud.
”Skolen fylder rigtig meget i børnenes hverdag. Jeg er gået med i arbejdet, fordi jeg er optaget af, at vi skaber et skoletilbud i Furesø, der både repræsenterer og respekterer den forskellighed, der er i Furesø. Skolerne skal give alle børn de bedste personlige, sociale og faglige forudsætninger for at lykkes videre i livet”, siger Rasmus Dahl, der er formand for skolebestyrelsen på Lyngholmskolen i Farum.
”Vi har et af Danmarks bedste skolevæsener, hvor vi både fokuserer på læring, dannelse og trivsel. Vi har grundlæggende meget velfungerende skoler i Furesø. Men ser vi efter, kan vi se, at skolerne er forskellige med forskellige vilkår. Vi skal både se på, hvordan vi kan bruge forskelligheden som en styrke, og der hvor den skaber udfordringer, skal vi se på, hvordan vi kan imødegå disse. Samtidig har vi mange tilflyttere de kommende år. Vi skal desuden have en bedre overgang mellem at gå i børnehave og starte i skole”, siger Henrik Poulsen (A), formand for Udvalg for skole og ungdomsuddannelser i Furesø og fortsætter:
”Vi har en tradition for at samarbejde tæt på dette område i Furesø. Vi politikere vil helst basere beslutninger på baggrund af de daglige erfaringer, som forældre og medarbejdere i skoler og daginstitutioner har. Derfor er det også naturligt at lave dette arbejde i fællesskab. Vi er et rådgivende udvalg, ikke besluttende. Men vi står stærkt, hvis vi kan komme med et budskab baseret på konsensus”.
Undervejs i deres første møde præsenterede forvaltningen udvalget for et statistisk grundlag om elevtal og sociale forhold i dag og i de kommende år. Derefter var der workshops, hvor forældre, lærere og politikere fik en mere nuanceret og fælles forståelse af udfordringen. Arbejdsgruppen mødes igen til august. Senere bliver der lavet borgerworkshops, og de politiske udvalg involveres, inden det rådgivende udvalg komme med deres anbefalinger i starten af 2020.
Fakta:
Arbejdsgruppens opgaver:
- Fremkomme med idéer, anbefalinger og konkrete forslag, der kan sikre en balanceret sammensætning af eleverne på de enkelte skoler, som afspejler kommunens mangfoldighed. Herunder kan en vurdering af skoledistrikter indgå som en mulighed.
- Fremkomme med idéer, anbefalinger og konkrete forslag, der kan sikre en mere ensartet fordeling af skolevæsenets opgaver på alle kommunens skoler.
- Formulere anbefalinger som kan sikre og understøtte gode overgange og sammenhænge mellem dagtilbud og skole og mellem skole og FFO/fritidstilbud.
Deltagere: Alle parter omkring skolevæsenet og dagtilbudsområdet i Furesø Kommune.
- 5 medlemmer af Byrådet
- 4 forældrerepræsentanter valgt af og blandt skolebestyrelserne
- 2 forældrerepræsentanter valgt af og blandt forældrebestyrelserne på dagtilbudsområdet
- 2 elevrepræsentanter for Fælleselevrådet
- 1 skoleleder
- 1 dagtilbudsleder
- 2 medarbejderrepræsentanter fra hhv. Furesø Lærerkreds og BUPL
Billedtekst: 11 af de 17 medlemmer af det rådgivende udvalg, som skal komme med anbefalinger til Byrådet. På billedet er: Rasmus Dahl, Karin Alsø, Lars Bech Pedersen, Sussy Hasle Hansen, Sofie Holst Gundersen, Anne Thulin Skydt, Louise Brandt, Susanne Mortensen (C), Jesper Larsen (V), Helle Valentin (Ø) og Henrik Poulsen (A).
Kontakter
Kontakt
Henrik Poulsen (A), formand for Udvalg for skole og ungdomsuddannelser: Tlf. 7216 5008, E-mail: hpo@furesoe.dk
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Endnu et skulderklap til Hjemmeplejen i Furesø5.9.2025 14:31:42 CEST | Pressemeddelelse
Særligt hjælpen til personlig pleje og ernæring scorer højt i en ny undersøgelse af tilfredsheden med hjemmehjælp, som Ældreministeriet står bag. Tilfredshedsundersøgelsen viser både styrker og udviklingspotentiale – og kommunen er allerede i gang.
Flere midler skal styrke kvaliteten yderligere i Furesøs ældrepleje4.9.2025 10:19:11 CEST | Pressemeddelelse
Udgifterne til ældreområdet i Furesø Kommune ser ud til at blive 10,5 mio. kr. lavere end forventet i 2025, da effekten af flere plejehjemspladser nu slår igennem. Udvalget for Sundhed og Ældre anbefaler, at pengene bør gå til en række indsatser, der skal videreudvikle kvalitet, kompetencer og kommunikation i Furesøs ældrepleje.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse bedømmer igen Furesø som den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland. I forhold til virksomhedernes tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed og dialog er kommunen placeret som nr. 24 på landsplan.
Enigt byråd bag høringssvar om Hillerødmotorvejens udvidelse: Ikke flere biler29.8.2025 13:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Furesø Byråd har i høringssvar til Vejdirektoratet meddelt, at kommunen ikke ønsker flere biler igennem Furesø. Byrådet peger på en helhedsorienteret løsning, som både styrker den kollektive trafik, dæmper støj fra motorvejen og skaber bedre sammenhæng i byen. Planen præsenteres for Folketingets Transportudvalg den 2. september.
Gratis skolemad til mellemtrinnet på Lille Værløse Skole28.8.2025 11:48:32 CEST | Pressemeddelelse
Lille Værløse Skole er udvalgt i Børne- og Undervisningsministeriets nationale forsøg med skolemad uden forældrebetaling til elever i 4.-6. klasse. Skolen modtager over 7 millioner kroner til ordningen, som løber frem til udgangen af 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum