Lolland Kommune

Nyt valgsted og udvidet frist for plakatnedtagning

Del
To valg står for døren, og i Lolland Kommune er der sket justeringer siden sidste valg. Afstemningsstedet Nakskov Øst er flyttet fra Stormarksskolen til Kompetencecenter Krogsbølle, og så får de frivillige i partierne lidt ekstra tid til at få valgplakaterne ned.

”Alle de gange vi har afholdt valg på Stormarksskolen, har der været klager over parkeringsmulighederne,” forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen, der også er formand for valgbestyrelsen. ”Vi har derfor besluttet at flytte valgstedet til Kompetencecenter Krogsbølle, hvor der er meget bedre plads.”

Kompetencecenteret ligger på Løjtoftevej 205, så der er kun et par hundrede meter fra det tidligere til det nye valgsted.

Samtidig er valgdistrikterne nord for Nakskov blevet justeret. Efter kommunalvalget henvendte flere borgere sig til kommunen. De kunne ikke forstå, hvorfor de skulle køre fra deres bolig lige øst for Horslunde og helt til Nakskov for at stemme. Derfor er afgrænsningen mellem valgdistrikt Horslunde og valgdistrikt Stormarken / Krogsbølle blevet rettet ud, så vælgere nord for Vesterborg nu hører til Horslunde.

Alle vælgere, der bor nord for rute 9 og som ved tidligere valg har stemt på Stormarksskolen, opfordres til at tjekke deres valgkort, når de får dem.

”Og så besluttede vi at udskyde fristen for at nedtage valgplakater til Europaparlamentsvalget, så alt valgmateriale fra begge valg skal være fjernet senest 13. juni,” siger Holger Schou Rasmussen. ”Vi ved jo godt, at det er nogle få frivillige, der trækker læsset i partierne, så hvis det er nemmere for dem at tage det hele ned på én gang, så vil vi gerne give dem den mulighed.”

Nøgleord

Kontakter

Henrik Madsen
Valggeneral i Lolland Kommune
Tlf. 24 82 90 88

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Kjær & Lassen vinder hovedentreprisen på Havnebygningen i Nakskov10.4.2025 09:32:09 CEST | Pressemeddelelse

Efter en udbudsrunde med fire bydende virksomheder er entreprenørfirmaet Kjær & Lassen blevet valgt som hovedentreprenør på renoveringen af Havnebygningen i Nakskov. Der er givet en tilbudssum på 25,77 millioner kroner, og projektet realiseres som en del af Nakskov 2030-initiativet med støtte fra A.P. Møller Fonden, der har bidraget med godt 50 millioner kroner til renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj.

LollandBibliotekerne sætter fokus på bæredygtighed26.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse

Sammen med lokale foreninger og organisationer markerer LollandBibliotekerne UGE17, som er en landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål. Det sker med en række forskellige og inspirerende aktiviteter om bæredygtighed. Et af ugens første arrangementer bliver en debataften tirsdag den 22. april kl. 19:00-21:30 på Nakskov Bibliotek. Her mødes 12 lokale kandidater til kommunalvalget for at diskutere udfordringer og løsninger på vejen hen mod en grøn fremtid for Lolland Kommune.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye