Ny undersøgelse: Politikerne lytter ikke, men sviner hinanden til
79 procent af danskerne mener, at dansk politik er blevet et slagsmål, der går ud på at mistænkeliggøre og svine hinanden til. Det viser en dugfrisk YouGov-undersøgelse. Undersøgelsen, der er lavet på vegne af HiFi Klubben, viser også, at 74 procent er uenige i, at politikerne er blevet bedre til at lytte til deres modstandere siden sidste folketingsvalg.
Ifølge Christian Kock, der er professor i retorik ved Københavns Universitet, er netop den manglende lytning en central årsag til, at kvaliteten af den politiske debat er i frit fald.
– Når en journalist eller en modpart stiller et spørgsmål, bliver der hverken lyttet til det eller svaret på det. Som regel bliver der snakket udenom ved at gentage de samme papegøjesætninger, hvorefter man går til modangreb med vildledende udsagn, der tillægger modstanderen værdier, de sjældent har. Og det er blevet værre og værre. Politikerne bliver i stigende grad trænet i det, og det opfattes tilmed som politisk talent, der belønnes i partierne, forklarer Christian Kock.
Opfordring til politikerne
Med initiativet Welcome Listeners forsøger HiFi Klubben at sætte fokus på, at vi alle – borgere som politikere – bør lytte mere til hinanden. Og på baggrund af resultaterne af den nye YouGov-undersøgelse har lydspecialisten netop sendt en opfordring til Folketingets medlemmer om at lytte ordentligt til hinanden under valgkampen.
– Det er et problem, at næsten tre ud af fire danskere mener, at politikerne er blevet dårligere til at lytte til hinanden siden sidste folketingsvalg. Vi har alle sammen et ansvar for at lytte til hinanden, og som en aktør, der om nogen fokuserer på at lytte, ønsker vi at slå et slag for en bedre debatkultur og håber, at politikerne tager budskabet til sig, siger Christoffer Arensbach, CEO i HiFi Klubben.
Politikerne nedbryder troværdigheden i samlet flok
Mens lytning er på retræte, stormer politikerleden fremad, og ifølge Radius’ troværdighedsanalyse er politikernes troværdighed sunket markant gennem det seneste årti. Retorikprofessoren er klar i spyttet om konsekvenserne af, at politikerne ikke lytter.
– Når de ikke lytter og ikke svarer på kritik, får debatten dårlig kvalitet, og i dag har vælgerne gennemskuet de tricks, der tidligere virkede. Politikerne har endnu ikke opdaget, at det støder vælgerne væk, og de gør simpelthen debatten indholdsløs og ubrugelig. De er blevet nogle skallesmækkende mimoser, der i samlet flok nedbryder politikerstandens troværdighed, når de forsøger at nedbryde hinandens troværdighed, siger Christian Kock.
Kontakter
Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om HiFi Klubben
HiFi Klubben er – med mere end 100 fysiske showrooms i Danmark, Norge, Sverige, Holland og Tyskland samt fem nationale onlinebutikker – Europas største specialkæde inden for hi-fi.
Følg pressemeddelelser fra HiFi Klubben
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HiFi Klubben
Tonemester jubler over stigende interesse for lydoplevelser12.3.2021 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden marts er HiFi Klubbens salg af udstyr til hjemmebiografer steget med omkring 25 procent. Dansk prisvindende lyddesigner er begejstret over, at film og seriers lydside endelig bliver prioriteret i hjemmene.
40 år med HiFi Klubben: God lyd skal opleves i butikken14.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Manglende gennemsigtighed i anmeldelser og kvalitet af højtalere og lydudstyr understreger ifølge grundlægger af HiFi Klubben Peter Lyngdorf behovet for kædens fysiske butikker, hvor kunder kan ”uddannes” i kvalitet.
Går mod strømmen: HiFi Klubben satser på demorum2.10.2020 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens flere virksomheder prioriterer webshop over fysisk butik, går HiFi Klubben den modsatte vej. Med åbning af stort demorum øges fokus på kundeoplevelsen og samspillet mellem butik og webshop.
Flere og flere skjuler teknologien i hjemmet7.4.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stereoanlæg og andre teknologiske løsninger bliver i stigende grad gemt af vejen i de danske hjem. Det mærkes hos HiFi Klubben, hvor salget af indbyggede lydløsninger er steget med 40 procent årligt.
Få intense lytteoplevelser ved mørklagte koncerter11.11.2019 10:58:25 CET | Pressemeddelelse
HiFi Klubben inviterer til gratis koncerter i fuldstændigt mørke over hele landet. Når synet fjernes, skærpes hørelsen, og ved 27 gratis intimkoncerter onsdag 13. november kan alle interesserede opleve den intense lytning i mørket.