DI - Dansk Byggeri

Ny kandidattest: Hvem er du enig med om emner med betydning for erhvervslivet?

Del
For første gang er det nu muligt med få klik at undersøge, hvilken kandidat, du er mest enig med, når det drejer sig om politiske emner, som er vigtige for erhvervslivet. Dansk Byggeri har udviklet en kandidattest, hvor alle 10 politiske topkandidater til Europa-Parlamentsvalget har svaret på spørgsmål om EU’s indre marked, klima, arbejdskraft, udbudsregler, fælles krav til byggematerialer mv.

Skal det være lettere at få udenlandske medarbejdere til Danmark? Og skal der indføres fælles krav til, hvordan byggematerialer anvendes i hele EU? Sådan lyder to af spørgsmålene i Dansk Byggeris kandidattest op mod Europa-Parlamentsvalget den 26. maj. Ved at deltage i testen, kan man finde ud af, hvem der arbejder for bygge- og anlægsbranchen i EU.

- EU-politik er dansk politik og har på mange områder afgørende indflydelse på de vilkår, danske bygge- og anlægsvirksomheder har, og de regler, de er underlagt. Derfor er det vigtigt, at vi som vælgere ved, hvilke partier og grupper, der stiller op til valget, og hvad kandidaterne mener om de forhold, virksomhederne bør arbejde under. Derfor har vi lavet en spidskandidattest, siger EU-politisk chef i Dansk Byggeri, Henriette Thuen.

Hvad betyder EU for dig?

For nogle danskere virker beslutningstagerne i Bruxelles langt fra dagligdagen her hjemme. Men den politik, som formuleres i EU, påvirker både borgeres og virksomheders hverdag direkte.

- EU har for eksempel sikret, at vi har lave priser på telefoni og data, hvilket vi nyder godt af, når vi er på ferie. Samtidig er det en stor økonomisk gevinst for de mange virksomheder, der arbejder på tværs af EU’s grænser i det daglige, siger EU-politisk chef i Dansk Byggeri, Henriette Thuen.

Et andet eksempel er kravet til, hvordan vi sparer på energien i bygninger. Spørgsmålet har fået stort dansk fodaftryk takket været den indsats, som det konservative medlem af Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen, har ydet i kraft af hans plads i den vigtige EPP-gruppe i parlamentet.

Find kandidattesten her: 

https://www.danskbyggeri.dk/analyse-og-politik/politik/erhvervspolitik-paa-tvaers-af-graenser/

Kontakter

EU-politisk chef Henriette Thuen, Dansk Byggeri, htu@danskbyggeri.dk, telefon: 40 98 41 30
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon: 21 24 47 02

Links

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye