Danmarks Idrætsforbund

Idrætsmand i førertrøjen hos Friluftsrådet

Del
DIF’s bestyrelsesmedlem Niels-Christian Levin Hansen er nyvalgt formand for Friluftsrådet.
Fotokredit: Lars Møller
Fotokredit: Lars Møller

Der var klapsalver hos IDA Conference, da Friluftsrådet afholdt generalforsamling, og valgresultatet til den ledige formandspost blev læst højt. Afstemningen viste, at Niels-Christian Levin Hansen, der er indstillet af DIF, er ny formand for Friluftsrådet.

Han var i kampvalg med Annesofie Bjerre, der var indstillet af Det Danske Spejderkorps. Stemmernedelingen lød på 79 stemmer til Niels-Christian Levin Hansen, mens Annesofie Bjerre fik 40 stemmer. Lars Mortensen, der har siddet på formandsposten i 16 år, havde valgt ikke at genopstille.

”Jeg er meget stolt, men også utrolig ydmyg over at være blevet valgt som ny formand for Friluftsrådet. Friluftslivet ligger i mit DNA,. Som rytter og aktiv faldskærmsudspringer har flere af mit livs bedste oplevelser forgået i naturen. Derfor er jeg beæret over at skulle stå i spidsen for, at alle danskere kan få gode oplevelser i det fri, hvad enten det er en tur på mountainbiken i skoven eller det er med kikkerten for øjnene,” sagde en tydeligt stolt Niels-Christian Levin Hansen umiddelbart efter formandsvalget.

Niels-Christian Levin Hansen har siden 2006 haft ansvaret for DIF’s natur– og miljøarbejde, hvor han blandt andet har holdt møder med skiftende miljøministre og -ordførere i partierne, og så var han formand for den arbejdsgruppe, der formulerede DIF’s politik på friluftsområdet med fokus på bæredygtighed.

Én fælles politisk stemme

På talerstolen understregede Niels-Christian Levin Hansen vigtigheden af at stå sammen for at få politisk indflydelse. Friluftsrådet er en paraplyorganisation for 85 vidt forskellige organisationer, der spænder fra idrætsorganisationer over fiskere og spejdere til naturmuseer og haveselskaber.

”Vi, der er samlet her, har det til fælles, at vi deler glæden ved friluftslivet. Det er vores drivkraft, og når vi står sammen, er det vores styrke. Vores fælles mål er at få indflydelse på udviklingen på natur- og friluftsområdet og skabe rammerne for de 85 medlemsorganisationers virke. At tale med én fælles stemme - Friluftslivets stemme. For medlemmer og de uorganiserede,” sagde Niels-Christian Levin Hansen i sin tale til medlemmerne.

Stopper i DIF

Med valget som formand for Friluftsrådet træder Niels-Christian Levin Hansen ud af DIF’s bestyrelse, hvor han har siddet i 11 år. Den ledige post i DIF’s bestyrelse besættes 4. maj, hvor DIF holder årsmøde.

Valget af Niels-Christian Levin Hansen som Friluftsrådets nye formand betød, at DIF’s næstformand, Thomas Bach, trådte ud af Friluftsrådets bestyrelse for at give plads til andre organisationer.

Yderligere kommentarer:

Niels-Christian Levin Hansen, 31344208

Kontakter

Billeder

Fotokredit: Lars Møller
Fotokredit: Lars Møller
Download

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye