Første skoledag i fremtidens madlaboratorium

Det var første skoledag for fremtidens ’Skærehallerne’ på ZBC i Roskilde.

I dag står de udtjente slagterilokaler med klinker på væggene, riste i gulvene og gamle industrimaskiner delvis tomme. Men i fremtiden skal de transformeres til Danmarks største en madlegeplads og uddannelsesmekka med blandt andet mølleri, pølsemageri, mosteri og pølsemageri, hvis det står til Madkulturen og ZBC (Zealand Business College).

Torsdag blev ønskesedlen til Skærehallerne skærpet, da repræsentanter fra alle sider af bordet mødtes i Roskilde.

”Madkulturen har vist, at mad kan engagere mennesker. Det ville være super, hvis Skærehallerne bliver samlingsstedet for studerende og borgere, et videreuddannelsessted for kommunens lærere og madprofessionelle”, sagde Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune, der stod i aftenens panel.

Øverst på forsamlingens ønskeliste stod mere tværfaglighed og en generel øget prestige til fagene, så de kan konkurrere med gymnasier og universitet.

Skal skabe moderne medarbejdere

Eller som en anden paneldeltager, Gorm Wisweh, der er iværksætter og kok, formulerede det:

”Jeg er ikke faglært. Jeg har læst filosofi. Fødevarebranchen er ’crazylove’ for mig. Det er ikke svært at lave pizza. Men det er svært at være tværfaglig. Det er det, jeg lærte på universitetet, og det er mit ønske for Skærehallerne: vær tværfaglige. Vi skal have ’det moderne’ ind på fødevareuddannelserne. For jeg vil gerne have moderne medarbejdere, der er omstillingsparate og hele mennesker”.

Panelets yngste deltager, Iben Krog Rasmussen, der er stifter af tænketanken Frej, stemte i:

”Jeg er født på en svinefarm. Dengang på gården var landbruget det vigtigste. Da jeg kom på universitetet, var landbruget problemet. Der er ingen anerkendelse af fødevareerhvervet. Det skal vi skabe i Skærehallerne. Et hus for store ambitioner, der skaber et ambitiøst erhverv,” sagde hun.

Og der er brug for, at der sker noget, for skolerne mangler elever og branchen mangler faglærte, forklarede Glenny Hansen, uddannelsesdirektør på ZBC:

”Fødevareuddannelserne ligner ofte gammeldags skolekøkkener. Det går ikke, hvis vi skal tiltrække fremtidens arbejdskraft til fødevarebranchen. Det skal gerne ligne virkeligheden derude. Det skal tiltrække talenter og realisere drømme. Derfor har vi brug for Skærehallerne.”

Siden 2018 har Madkulturen og ZBC arbejdet på at rejse midler til Skærehallerne og har allerede fået tilsagn fra flere fonde. Roskilde Kommune er samarbejdspartner på projektet.  

FAKTA

DE SAGDE PANELET OM SKÆREHALLERNE

 

Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Madkulturen har vist Roskilde Byråd, at ved brug af mad kan vi få flere engageret. Det får de til at ske på festivalen og gennem skolernes madkundskab. Så det ville være super, hvis Skærehallerne kunne blive et samlingssted for studerende, et videreuddannelsessted for kommunens lærere og madprofessionelle og samlingssted for lokalbefolkningen.

Astrid Gade Nielsen, Kommunikationsdirektør i Danish Crown

Skærehallerne er noget, vi har drømt om. Vi mangler en karrierevej for dem af vores medarbejdere, der gerne vil dygtiggøre sig. Vi får brug for flere specialister – de såkaldte gourmetslagtere – til at hjælpe os med at tænke fremtidens kødvarer.

Gorm Wisweh, iværksætter og kok

Jeg er ikke faglært. Jeg har læst filosofi. Fødevarebranchen er ’crazylove’ for mig. Det er ikke svært at lave pizza. Men det er svært at være tværfaglig. Det er det, jeg lærte på universitet, og det er mit ønske for Skærehallerne: vær tværfaglige. Vi skal have ’det moderne’ ind på fødevareuddannelserne. For jeg vil gerne have moderne medarbejdere, der er omstillingsparate og hele mennesker.

Iben Krog Rasmussen, stifter af tænketanken Frej

Jeg er født på en svinefarm. Dengang på gården var landbruget det vigtigste. Da jeg kom på universitetet, var landbruget problemet. Der er ingen anerkendelse af fødevareerhvervet. Det skal vi skabe i Skærehallerne. Et hus for store ambitioner, der skaber et ambitiøst erhverv. Så vi får unge mennesker til at producere mad, der gør verden bedre.

Leif Wilson, formand for Danske Slagtermestre og Fødevaredanmark

Vi mangler elever. De unge vælger fødevarebranchen fra. Skærehallerne skal være det nye ’faguniversitet’. Et sted, der kan italesætte, at man kan få sig et fedt liv i fødevarebranchen. Der er penge at tjene, hvis man gider stå tidligt op morgenen. Og man kan udleve sine drømme og have store visioner, hvis det er det, du vil. Men fødevarebranchen mangler prestige. Det skal Skærehallerne ændre på.

Mette Blomsterberg, konditor

Jeg elsker mit fag. Og det bliver man virkelig nødt til, hvis man vil frem. Sandheden er, at virkeligheden i håndværkerfagene er superhårde. Jeg har oplevet adskillige praktikanter blive skuffede. Så jeg ønsker mig mere faglighed og ikke mindst ærlighed og gennemsigtighed ind i fødevareuddannelserne. Fremtidens elever skal kunne mærke pulsen fra dygtige faglærere på uddannelserne. Så de kommer til at elske deres fag. Det håber jeg, at Skærehallerne kan hjælpe med til.

Judith Kyst, direktør i Madkulturen

Aldrig har maden været så ’hypet’, og aldrig har det været så svært at få de unge til at vælge en fødevareuddannelse. Det skal Skærehallerne gøre noget ved.

Glenny Hansen, uddannelsesdirektør på ZBC

Fødevareuddannelserne ligner ofte gammeldags skolekøkkener. Det går ikke, hvis vi skal tiltrække fremtidens arbejdskraft til fødevarebranchen. Det skal gerne ligne virkeligheden derude. Det skal tiltrække talenter og realisere drømme. Derfor har vi brug for Skærehallerne.

 

PARADOKSET

Færre vælger uddannelserne:

• 27% er tilmeldingen til fødevareungdomsuddannelserne faldet fra 2014 til 2018[1].
• 39% af dem, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i 2012, frafaldt uddannelsen[2].

Branchen mangler kvalificeret arbejdskraft:

• 49% i hotel og restauranterhvervet oplever udfordringer med at besætte ledige stillinger[3]
• 20% af danske fødevarevirksomheder oplever problemer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft[4]
• 40% forventer, at problemet med at finde arbejdskraft bliver værre i fremtiden[5].

Fødevarebranchen har stor betydning for samfundet:

• 35 Michelin-stjerner har danske restauranter i 2019[6]
• 190.000 personer var i 2015 beskæftiget inden for fødevareerhvervet[7]
• 25% af den samlede eksport kommer fra fødevareklyngen[8]

[1] Styrelsen for IT og læring: Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse i 2018?

[2] Tænketanken DEA 2018: Erhvervsuddannelserne: Status, styring og reformer.

[3] Horesta 2018, Mangel på arbejdskraft i hotel- og restauranterhvervet)

[4] Madkulturen 2016, Undersøgelse af fødevarebranchens fremtidige kompetencebehov

[5] Madkulturen 2016. Undersøgelse af fødevarebranchens fremtidige kompetencebehov

[6] Guide Michelin - restauranter med stjerner

[7] Landbrug og Fødevarer. Fødevareklyngen eksporterer til hele verden

[8] Landbrug og fødevarer 2016: https://lf.dk/om-os/vores-bidrag/25-pct-af-danmarks-eksport