Grouleff Communications

Universal Robots sænker fortsat barrieren for automatisering med praktisk undervisning i robotprogrammering for begyndere og avancerede brugere

Del
Som tilføjelse til sine populære og gratis online uddannelsesmoduler i Universal Robots Academy lancerer pionervirksomheden indenfor kollaborativ robotteknologi nu verdensomspændende autoriserede uddannelsescentre.

Som en del af sin mission om at gøre fordelene ved kollaborativ robotteknologi bredt tilgængelige, har Universal Robots (UR) lanceret et verdensomspændende netværk af autoriserede uddannelsescentre, der bygger videre på selskabets populære online-træning gennem Universal Robots Academy. Ny, praktisk undervisning vil lære cobot-brugere grundlæggende programmeringsfærdigheder – uanset deres erfaring eller baggrund indenfor robotteknologi – ved hjælp af certificerede trænere hos Universal Robots og deres globale partnere. Undervisningen vil øge brugernes forståelse af Universal Robots' cobots samt deres endeløs række af anvendelser og samtidig give mulighed for praktisk træning i virkelighedsbrug.

13 autoriserede uddannelsescentre fordelt over Europa, Amerika og Asien tager allerede imod elever, og Universal Robots forventer at have 50 fuldt autoriserede centre rundt om i verden inden udgangen af 2019. Indtil videre har mere end 500 kunder gennemført uddannelse på de nye centre. Nogle centre er drevet af UR, mens andre drives af partnere. Andelen af partner-drevne enheder forventes at vokse kraftigt i de kommende måneder.

”Automatisering hjælper producenter af enhver størrelse med at øge produktivitet, kvalitet og konkurrenceevne, men manglen på færdigheder indenfor automatisering har fortsat en kritisk indvirkning på producenter rundt om i verden,” siger Jürgen von Hollen, administrerende direktør for Universal Robots. ”Ved at tilbyde gratis uddannelsesmoduler online gennem vores Universal Robots Academy, har Universal Robots i et par år hjulpet virksomheder med at imødegå denne mangel. Ved at udvide denne uddannelse til det praktiske niveau for alt fra begyndere til avancerede brugere kan producenterne udvide deres brug af kollaborative robotter og skabe endnu mere værdi gennem deres automatiseringsinvesteringer og ansatte.”

Selvstændiggørelse af medarbejderne gennem UR Academy-uddannelse
Siden Universal Robots Academy blev lanceret i 2017 har mere end 55.000 brugere fra mere end 130 lande tilmeldt sig online-undervisningen. Et nyligt eksempel er Darex, der er en lille amerikansk producent, som ønskede at gøre medarbejderne begejstrede for implementeringen af UR-cobots og engagere dem i den daglige drift. Virksomheden havde også behov for at udvikle en ansat til rollen som robottekniker, så den kunne føre tilsyn med sine to cobot-applikationer. Interesserede medarbejdere blev bedt om at studere grundlæggende robotprogrammering ved hjælp af Universal Robots Academys online-moduler, hvilket senere førte til en programmeringskonkurrence, hvor de kunne konkurrere om den nye rolle.

26-årige Brittany Mohrman vandt stillingen som robottekniker og udtaler: ”Igennem online UR-undervisningen lærte jeg ting såsom forståelse af forskellige programcyklusser og foretagelse af waypoint-ændringer, mens jeg også fik viden om, hvor værktøjscenterpunktet samt tyngdepunktet på robotten er. Mit job er klart blevet både sjovere og mere interessant.”

Nye autoriserede uddannelsescentre dækker et bredt udsnit af programmeringsdiscipliner

Universal Robots' certificerede instruktører vil lede uddannelsesmoduler, der dækker en række cobot-programmeringsfærdigheder indenfor både grundlæggende og avancerede discipliner, herunder cobot-scripting, industriel kommunikation og brug af grænseflader. Små klasser med elev-fokuserede målsætninger og praktisk erfaring med UR-robotter sikrer, at deltagerne tager hjem med værdifulde færdigheder, de kan anvende på deres arbejdsplads med det samme.

Modulerne på de autoriserede uddannelsescentre omfatter:

  • Grundlæggende: For enhver bruger af UR-cobots, der har gennemført online-modulerne. Dækker sikkerhedsopsætning, grundlæggende anvendelser og fleksibel omplacering.
  • Avanceret: For cobot-brugere, tekniske sælgere og integratorer med et praktisk behov for at optimere applikationer eller finde nye måder til implementering af UR-cobots. Dækker scripting, avanceret anvendelse af kraftstyring og TCP, transportbåndssporing samt resultatanalyse.
  • Industriel kommunikation: For brugere og udviklere, der har brug for at integrere cobots med tredjeparts-enheder. Dækker Modbus TCP, FTP-server, dashboard-server, socket-kommunikation, Ethernet/IP og Profinet.
  • Grænseflader: For brugere og udviklere, der har brug for et indgående kendskab til styring af UR-cobots via script-grænseflader. Dækker UR-scripting, socket-kommunikation, klientgrænseflader (port 30001-30003), dataudveksling i realtid og XML/RPC.


De 13 autoriserede uddannelsescentre er placeret i Tyskland, Danmark, Italien, Spanien, Tjekkiet, Kina, Japan, Korea, Singapore, Mexico og på tre lokationer i USA. Se www.universal-robots.com/academy for yderligere oplysninger om UR's autoriserede uddannelsescentre og tilgængeligheden i hver region.

Nøgleord

Billeder

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Om Universal Robots
Universal Robots blev stiftet i 2005 med ambitionen om at gøre robotteknologi tilgængelig for alle ved at udvikle små, bruger- og prisvenlige, fleksible industrirobotter, der er sikre at arbejde med. Siden lanceringen af den første kollaborative robot (cobot) i 2008 har virksomheden oplevet betydelig vækst, og den brugervenlige cobot sælges nu over hele verden. Virksomheden, der er en del af Teradyne Inc., har hovedkvarter i Odense, Danmark, og har datterselskaber samt regionale kontorer i USA, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Tjekkiet, Polen, Tyrkiet, Kina, Indien, Singapore, Japan, Sydkorea, Taiwan og Mexico. I 2018 havde Universal Robots en omsætning på 234 mio. dollars. Se www.universal-robots.com eller vores blog på blog.universal-robots.com for mere information.

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye