Ny europæisk topbevilling til planteprofessor

Bare det at få én ERC grant i sin forskningskarriere er stort, men at få hele to er exceptionelt og vidner om en stor anerkendelse af Jens Stougaards internationale niveau, og det var da også en stolt og glad forsker, der modtog nyheden om bevillingen:

”Jeg modtog en ERC Advanced Grant i 2012 og tænkte, at dette var et unikt højdepunkt i min karriere. I 2018 besluttede jeg at prøve igen, selvom jeg vidste, hvor svært det er at få sådan en bevilling. Jeg var da også stærkt i tvivl, om det ville lykkedes mig igen, så derfor var jeg ovenud lykkelig, da jeg fik nyheden,” udtaler Jens Stougaard.

”Med denne bevilling bliver jeg i stand til at ansætte de bedste forskere, der arbejder med plantemolekylærbiologi eller genetik, og det sætter os i stand til at sætte alle sejl til for at opnå de mål, vi har sat os,” slutter Jens Stougaard.

Og målene er store, da projektet sigter mod at identificere og karakterisere generne bag ved interaktionen mellem planterødder og jordbakterier – et område sektionen for plantemolekylærbiologi har en del erfaring med. Som en af de første forskere begyndte Jens Stougaard nemlig at forske i bælgplanten japansk kællingetand (Lotus japonicus), hvor han sammen med sin gruppe fandt og karakteriserede de gener, der gør det muligt for bælgplanter at etablere symbiose med jordbakterien rhizobium. Rhizobia-bakterier kan udnytte luftens kvælstof, og pga. symbiosen med bakterierne kan bælgplanten skabe sin egen gødning.

Hypotesen i det nye ERC projekt er, at den intercellulære infektionsmekanisme, der anvendes af visse rhizobia-bakterier, er en evolutionær videreudvikling af allerede eksisterende mekanismer, der regulerer planterødders interaktion med såkaldte endofytiske bakterier, der lever inde i roden af planter – i både bælgplanter og ikke-bælgplanter. Håbet er at afdække både plante- og bakterie-genetikken og de biokemiske processor, der styrer disse fælles mekanismer ved at karakterisere den uudforskede intercellulære infektionsmåde i japansk kællingetand.

Forskerne vil udnytte den unikke viden, de genetiske ressourcer og biologiske funktioner, der findes i japansk kællingetand, til at afdække de processer der understøtter enten intercellulær infektion eller den konventionelle bælgplante-specifikke infektion gennem infektionstråde. Dette muliggør sammenlignende undersøgelser af disse to infektionsformer i enkle binære interaktioner med den samme vært inokuleret med specifikke bakterier.

Hvis det lykkes forskerne at identificere og karakterisere mekanismerne bag infektionsmekanismerne vil det bidrage til den fundamentale forståelse af planters samspil med de myriader af jordbundsbakterier, der har påvirket landplanternes udvikling og formodes at bidrage til at stabilisere en robust plantevækst under variable miljøbetingelser.

---

Kort om Jens Stougaards forskning

Jens Stougaard er leder af forskningssektionen i plantemolekylærbiologi med omkring 35 forskere, hvoraf cirka halvdelen kommer fra udlandet fra det meste af verden. Oversigt over forskere i sektionen.

Som den første forsker begyndte Jens Stougaard at forske i bælgplanten japansk kællingetand (Lotus japonicus), hvor han sammen med sin gruppe opdagede det genetiske program, der gør det muligt for bælgplanter at udnytte luftens kvælstof i symbiose med bakterierne. Denne opdagelse kan betyde, at man vil være i stand til at udvikle bæredygtigt landbrug med reduceret brug af kunstgødning.

Som et resultat af dette arbejde fik Jens Stougaard en 10-årig bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond til etablering af et Center of Excellence, en ERC Advanced Grant i 2012 og nu også endnu en ERC Advanced Grant, til at videreudvikle denne forskning.

• Læs interviewet med Jens Stougaard: Kriser fører til tiltag – og forhåbentlig en ny rigtig god ide
• Læs mere om Jens Stougaards forskning
• Populær beskrivelse af Jens Stougaards forskning
• Jens Stougaards CV

Se pressemeddelelsen fra the European Research Council.