

Sydhavn Genbrugscenter vinder Bæredygtig Beton Prisen

Sydhavn Genbrugscenter i Københavns Kommune blev i aftes hyldet med Bæredygtig Beton Prisen, der uddeles af brancheorganisationen Dansk Beton i Dansk Byggeri, ved en prisfest på Dansk Arkitektur Center i København.
I Københavns Kommune er teknik- og miljøborgmester borgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) glad for den fornemme anerkendelse af den 4.865 kvadratmeter store genbrugsstation, der også byder på et multihus med værksted og spisehus.
- Af hensyn til de begrænsede ressourcer og klimaet, skal vi blive langt bedre til at genbruge og genanvende vores affald. Det gælder ikke mindst byggeaffaldet, der udgør en tredjedel af Københavns samlede affaldsmængder. Sydhavn Genbrugscenter er bygget med genanvendt beton og kommer på den måde til at skabe en bæredygtig ramme om fremtidens genbrug i København. Med denne pris får vi samtidig en fornem anerkendelse af, at netop Sydhavns Genbrugscenter skal være med til at sikre, at vi når vores mål om at genanvende 70 procent af vores affald i 2024, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
Københavnerne har endnu til gode at se det ottetalsformede byggeri, der indvies i næste måned.
Sydhavn Genbrugscenter fik halvdelen af stemmerne
Siden 5. februar har københavnerne og alle andre kunnet stemme på deres favorit blandt tre nominerede projekter til at vinde Bæredygtig Beton Prisen. Interessen for at deltage i afstemningen har været stor, men københavnerne satte ind med en imponerende slutspurt og sikrede Sydhavn Genbrugscenter sejren med omkring halvdelen af stemmerne.
- Det er et prisværdigt projekt, hvor man har udviklet et imponerende bæredygtigt koncept, der sprænger alle grænser for brug af genbrugsbeton. Ikke alene har man anvendt 100 procent genanvendt beton som tilslagsmateriale frem for at tilføre nye sten. Man har også for første gang her hjemme brugt genbrugsbeton til udvendige overflader, hvor det udsættes for frost, vand og andre miljømæssige påvirkninger. Det vil sige, at genbrugsbetonen er støbt i aggressiv miljøklasse. Tidligere har genbrugsbeton kun været brugt indendørs. Desuden omfatter bæredygtigheden i projektet solceller, jordvarme, genbrugstræ og genbrug af armaturer til lavenergi LED-belyst og grønt tag på multihuset, siger Julian Weyer, C.F. Møller Architects og formand for dommerkomitéen.
Kombination af bæredygtighed, innovation og arkitektur
ZÜBLIN er totalentreprenør på projektet og har udført genbrugscentret med en kombination af betonelementer og en stor del synlig genbrugsbeton, der er in situ-støbt på stedet. Der er brugt genbrugsbeton i fundamenter, terrændæk og i væggene omkring genbrugscenteret.
Thomas Nielsen, der er afdelingsleder for ZÜBLIN´s anlægsafdeling og deltog i prisfesten på BLOX siger :
- I ZÜBLIN er vi stolte over at være med til at modtage prisen for årets bæredygtige betonbyggeri. Der er generelt meget fokus på cirkulært og bæredygtigt byggeri, og i ZÜBLIN vil vi gerne være med til at rykke grænserne for, hvordan vi udnytter vores fælles ressourcer uden at gå på kompromis med kvaliteten. Med udførelsen af Sydhavn Genbrugscenter og modtagelsen af Bæredygtig Beton Prisen viser vi, at bæredygtighed, innovation og arkitektur sagtens kan kombineres i et moderne byggeri.
Thomas Nielsen fremhæver samtidig, at det er den ambitiøse vision og det store engagement hos alle de involverede parter, der har været med til at gøre det bæredygtige projekt muligt.
København vinder over Aarhus, Rødby, Holstebro og Lyngby
Sydhavn Genbrugscenter vinder Bæredygtig Beton Prisen over to andre nominerede projekter: Erhvervshuset Sonnesgade 11 i Aarhus, der huser arkitektvirksomheden SLETH, restauranten BETA og forlaget Systime. Og Grøn Beton II-projektet, der omfatter to broer i Holeby ved Rødby, en bro ved Holstebro og en laboratoriebygning på DTU i Lyngby. I dele af bro-konstruktionerne og laboratoriebygningen har man for første gang nogensinde brugt en nyudviklet grøn cement og beton, som i fremtiden kan spare klimaet for 30 procent af CO₂-udledningen.
Fakta om Sydhavn Genbrugscenter i København
Bygherre: Amager Ressourcecenter og Københavns Kommune
Arkitekt: Krilov A/S
Rådgivende ingeniør: COWI A/S
Entreprenør: ZÜBLIN A/S
Areal: Genbrugsstation på 4.865 kvadratmeter og et multihus på 1.228 kvadratmeter
Anlægssum: 51 mio. kr.
Udført: 2018
Læs mere om projektet her: http://www.zueblin.dk/databases/internet/_public/content30.nsf/web30?Openagent&id=DK_ZUEBLIN.DK_sydhavn.html&men1=4&sid=455
Fakta om Bæredygtig Beton Prisen
Bæredygtig Beton Prisen uddeles af Dansk Beton i Dansk Byggeri hvert andet år
Dommerkomiteen, der har udvalgt de nominerede projekter, består af Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, arkitekt Julian Weyer, arkitektfirmaet C.F. Møller, arkitekt Rie Øhlenschlæger, indehaver af AplusB, og direktør Niels Søndergaard, DK Beton og formand for Dansk Beton.
Bæredygtig Beton Prisen er en publikumspris, hvor alle kan stemme og dermed være med til at afgøre, hvem der vinder.
Læs mere om Bæredygtig Beton Prisen på http://www.danskbeton.dk
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Julian Weyer, C.F. Møller Architects, og formand for dommerkomitéen, tlf. 3066 9396 eller jw@cfmoller.com
Thomas Uhd, branchedirektør i Dansk Beton, tlf. 2294 4167 eller thu@danskbyggeri.dk
Susanne Lundbeck, kommunikationskonsulent, Dansk Byggeri, tlf. 30 69 57 13 eller sul@danskbyggeri.dk
Billeder




Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.
Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.