Efter 10 år træffes der langt om længe afgørelse i gruppesøgsmål om digital tinglysning

En del af de bolighandlende led økonomiske tab, fordi de ikke havde nogen mulighed for at handle eller få hjælp. IT-systemet fungerede ganske enkelt ikke og medarbejderne i tinglysningsretten i Hobro var ikke i stand til at hjælpe eller vejlede de bolighandlende og deres rådgivere. Ventetiden i telefonkøen var uendelig og standardsvaret var ”prøv igen” ofte uden held.
Danske BOLIGadvokaters formand, Jan Schøtt-Petersen, ærgrer sig over, at hverken Domsstolsstyrelsen eller staten som sådan, efter flere rapporter og års tovtrækkeri, vil vedkende sig et ansvar for konsekvenserne for de bolighandlende, som blev ufrivillige prøvekaniner i en kaotisk implementering. ”Vi har fra starten opfordret til en politisk løsning og en eller anden grad af kompensation til de ramte borgere”, siger Jan Schøtt-Petersen.
Rigsrevisionen er stærkt kritiske og deres rapport betegner indførelsen af det digitale tinglysningssystem som et ”højrisiko-projekt”, hvor alt gik galt, fejl i systemet, scannere som ikke fungerede, formuleringer som ingen forstod, lange sagsbehandlingstider og efter fem måneder med det nye system var det stadig 30% af alle sager, som ikke kunne håndteres af systemet. Ifølge Domsstolsstyrelsens egne oplysninger var der stadig 57.000 ubehandlede sager, som hang fast i systemet i januar 2010.
”Staten må påtage sig ansvaret, når nye IT-løsninger indføres og undlade at bruge borgerne som ufrivillige prøvekaniner. Det er ikke nok at sige undskyld og fortælle, at man har lært meget af lanceringen og vil undgå tilsvarende fejl i fremtiden”, siger Jan Schøtt-Petersen.
De afsluttende møder i Østre Landsret finder sted den 26. og 27. marts. I sager som denne må det forventes, at der går nogle måneder før dommen afsiges.
”Der er vores opfattelse, at der bør være meget større fokus på de borgere, som omfattes af nye offentlige IT-projekter og at test samt implementering kræver en meget større indsats end hidtil set. Når lanceringen svigter, kan myndighederne ikke lade som ingenting. Det skal være muligt for borgerne at få vejledning og support. Dette gælder uanset om vi taler digital tinglysning eller sundhedssystemer” udtaler Danske BOLIGadvokaters formand, Jan Schøtt-Petersen.
Fakta om gruppesøgsmål
- Gruppesøgsmåls advokat, Morten Samuelsson, har gennemgået mere end 10.000 dokumenter, som grundlag for sagen.
- Stævningen var på 80 sider med 171 tilhørende dokumenter.
- Der er udvekslet lidt over 20 processuelle skriftlige indlæg undervejs i sagens forberedelse.
- Det skriftlige materiale, der er blevet behandlet i retten, er på 6470 sider.
- Når sagen slutter, er der brugt 8 dage i retten.
Kontakter
Jan Schøtt-PetersenFormand
Advokat og formand for Danske BOLIGadvokater
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum