
Kunstig intelligens kan hjælpe forældre med at beskytte børn mod digitale trusler

Den digitale verden er i dag en naturlig del af børn og unges liv. Internettet rummer mange muligheder for kommunikation og underholdning, men det er samtidig et risikofyldt sted. Se bare den igangværende sag med videotjenesten YouTube, hvor pædofile tilsyneladende har brugt kommentarfeltet til at dele videoer med letpåklædte børn. YouTube har som konsekvens fjernet kommentarfeltet til videoer med mindreårige. Sagen viser endnu engang, at det er vigtigt, at forældre er opmærksomme på deres børns tilstedeværelse på internettet.
IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender tilbyder nu et værktøj til forældre, der ønsker overblik over børnenes adfærd online. Det er et program, der via kunstig intelligens og algoritmer scanner børnenes digitale samtaler og gør forældrene opmærksomme på eventuelle farer. Programmet identificerer, om barnet bliver mobbet eller mobber selv, er i dialog med fremmede, opgiver kreditkortoplysninger, eller om barnet sender eller modtager private billeder. Programmet giver forældrene besked på computer eller smartphone, og så er det er op til forældrene at afgøre, hvordan de vil reagere på informationerne.
Softwaren bør dog kun fungere som den første forsvarslinje for familien, forklarer Bogdan Botezatu, der er ekspert i IT-sikkerhed hos Bitdefender. Det vigtigste redskab er stadig konstruktiv dialog med barnet om deres digitale tilstedeværelse:
“Som forælder behøver man ikke være ekspert i den digitale verden og sociale medier for at tale med sine børn om, hvordan de bør opføre sig online. Man skal tale med dem om passende opførsel online, ligesom man taler med dem om opførelsen i skolen eller fodboldklubben. Det er efter min mening altid bedre at guide de unge i den digitale verden i stedet for at forbyde dem at begå sig i den.”
Programmet fra Bitdefender benyttes via Bitdefenders "BOX", det er en fysisk sikkerhedsløsning, som beskytter alle digitale enheder i hjemmet. Bitdefender har allerede Parental Control som en del af deres sikkerhedstjenester. Dette program giver forældre mulighed for at styre, hvilke hjemmesider børnene har adgang til.
Vil man have flere gode råd til, hvordan man skal forholde sig til børns medieforbrug, så er forældreguiden fra Medierådet for børn og unge et godt sted at starte. Pjecen, “Der er så meget forældre ikke forstår”, er blevet læst af 80.000 personer, siden den udkom i 2015, og guiden er netop udkommet i en opdateret version med nyeste trends, anbefalinger og viden til forældre med 7-12-årige børn.
Læs mere om Bitdefenders nye værktøj:
Læs guiden, “Der er så meget forældre ikke forstår”:
https://issuu.com/detfi/docs/foraeldreguide_minipjece2019
https://issuu.com/detfi/docs/foraeldreguide_minipjece2019?e=1006250/68024593
Nøgleord
Kontakter
Emil Ulrichsen
Konsulent, Frontpage
M: emil.ulrichsen@frontpage.dk
T: 40 72 11 07
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Bitdefender

Om Bitdefender
Bitdefender er et globalt cybersikkerhedsfirma, der leverer avancerede og omfattende sikkerhedsløsninger og trusselsbeskyttelse til mere end 500 millioner brugere i mere end 150 lande. Siden 2001 har Bitdefenders innovation konsekvent leveret prisbelønnede sikkerhedsprodukter og threat intelligence til det smarte forbundne hjem, mobilbrugere, moderne virksomheder og deres netværk, enheder, datacentre og cloud infrastruktur. I dag er Bitdefender en foretrukken leverandør, der er integreret i over 38% af verdens sikkerhedsløsninger. Bitdefender er anerkendt af industrien, respekteret af leverandører, forkyndt af kunder og er den cybersikkerhedsvirksomhed, du kan stole på.
Følg pressemeddelelser fra Bitdefender
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bitdefender
Bitdefenders fem forudsigelser for trusselslandskabet i 202227.12.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2021 er ved at nå sin ende. Derfor har Bitdefenders eksperter sat sig ned og set frem imod de trusler, som de forventer vil præge 2022.
Advarsel: Bitdefender observerer, at angreb udnytter ny kritisk sårbarhed14.12.2021 13:01:45 CET | Pressemeddelelse
En ny sårbarhed i Log4j, der er en del af Apache Logging Services, er allerede blevet brugt i en række igangværende angreb, der bl.a. omfatter forsøg på at sprede ransomware, botnets og kryptokapringer. Det fortæller cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender.
44% af danske iPhone-ejere bruger ikke antivirus14.12.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cybersikkerhedsfirmaet Bitdefenders seneste undersøgelse blandt danske respondenter, viser, at 44% af iPhone-brugere ikke har installeret nogen sikkerhedsløsning. “At iPhones ikke behøver beskyttelse, er desværre en meget farlig myte,” fortæller Bitdefenders ekspert.
Mange danske børn har fri adgang til digitale enheder6.12.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge cybersikkerhedsfirmaet Bitdefenders seneste undersøgelse havde næsten en fjerdedel af de danske respondenters børn fri adgang til digitale enheder. Bitdefenders sikkerhedsekspert kommer derfor med syv tegn på, når der er brug for at sætte ind med forældrekontrol.
Sådan undgår du cyber-svindel på Black Friday23.11.2021 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Black Friday, Cyber Monday og decembers juleindkøb er nok den mest profitable tid på året for cyberkriminelle, der forsøger at narre folk på udkig efter gode tilbud. Derfor kommer Bitdefenders sikkerhedsekspert her med en række gode råd til, hvordan du undgår at falde i svindlernes mange fælder.