DI - Dansk Byggeri

Hvem bruger mest energi?

Del
Lastbiler, biler og fly er blandt de største forbrugere af energi, men også hjemme i privaten er der fart på energimålerne, og for hvert år der går, stiger vores energiforbrug. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.

Lastbiler fyldt med varer, fly på vej mod varme lande og lange rækker af personbiler i morgentrafikken er med til at gøre transportsektoren til en af de største energislugere i Danmark. I 2017 brugte transportsektoren 218,3 petajoule, som er måleenheden for energi. Det svarer til 35 procent af Danmarks samlede energiforbrug, viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse.

- Det afspejler meget fint det økonomiske opsving, hvor flere er kommet i arbejde, ligesom vi også pendler længere til og fra job. Opsvinget har også sat gang i forbruget, så fx transporten af varer både til og fra virksomheder og til alle os, der sidder hjemme og bestiller varer på internettet, er steget. Og det går stærkt i øjeblikket. Siden 1990 er energiforbruget i transportsektoren steget med 28,2 procent, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

En anden sektor, der bruger meget energi, er de danske husholdninger. Og på trods af at danskerne generelt er blevet mere bevidste om at spare på energien, er forbruget i hjemmet steget med 4,8 procent siden 1990. I 2017 brugte danskerne tilsammen 193,9 petajoule hjemme i privaten. Det svarer til 31 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

- Selvom flere sparer på energien med nye vinduer, isolering, LED-pærer og andre strømbesparende tiltag, så kan det ikke opveje, hvad vi anskaffer os af fx ny elektronik. Det økonomiske opsving gør også, at flere har råd til fx både en opvaskemaskine og en ipad, og så er vi samtidig blevet flere indbyggere, siger Camilla Damsø Pedersen.

En sektor som til gengæld har formået at sænke energiforbruget med 18,4 procent siden 1990 er industrien. Med et årligt forbrug på 129,6 petajoule er Industrien nummer tre på listen over, hvilke sektorer, der bruger mest energi.

- I takt med at mere og mere tung industri enten er flyttet til udlandet eller erstattet af robotter eller andre højteknologiske produktionsformer, så falder energiforbruget helt naturligt. Og for flere virksomheder betyder energiforbruget en del for bundlinjen, så her er der generelt stor fokus på at mimimere omkostningerne, siger Camilla Damsø Pedersen.

Nummer fire på listen er handels- og servicesektoren, som er alt fra butikker og restauranter til fitnesscentre, som i 2017 brugte 84,8 petajoule. Det er en stigning på ti procent siden 1990.

I perioden 1990 til 2017 er Danmarks samlede energiforbrug vokset med 5,4 procent.

Kontakter

Energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen, telefon 23 28 49 13
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Billeder

Det endelige energiforbrug
Det endelige energiforbrug
Download
Foto Ulrik Samsøe Figen
Foto Ulrik Samsøe Figen
Download

Links

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye