DI - Dansk ByggeriDI - Dansk Byggeri

Slutspurten afgør hvem der vinder Bæredygtig Beton Prisen

Del
Siden 5. februar har alle kunnet stemme på Sydhavn Genbrugscenter, Sonnesgade 11 i Aarhus og to broer ved Rødby, en bro i Holstebro og en laboratoriebygning i projektet Grøn Beton II til at vinde Bæredygtig Beton Prisen. Brancheorganisationen Dansk Beton i Dansk Byggeri uddeler prisen for sjette gang. Afstemningen er nu gået ind i den sidste fase, og der er kamp til stregen.
Du kan stemme på en jernbanebro ved Rødby, der er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Du kan stemme på en jernbanebro ved Rødby, der er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod

Alle tre nominerede projekter til Bæredygtig Beton Prisen kan komme først over målstregen. Slutspurten bliver afgørende.

- Resultatet af afstemningen til Bæredygtig Beton Prisen er så tæt, at alle tre nominerede kandidater kan løbe med sejren. Det afgørende bliver slutspurten. Så hvis du vil sikre, at din lokale favorit skal vinde, gælder det om at stemme nu, siger Thomas Uhd, branchedirektør i Dansk Beton i Dansk Byggeri.


Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik- og Miljø i Aarhus Kommune, hepper på den lokale århusianske kandidat, SLETHs erhvervshus i Sonnesgade i Aarhus. Mens enhedschef Merete Kristoffersen i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning holder med Sydhavn Genbrugscenter. Op imod sig har de Grøn Beton II-projektet, som forskere og ansatte på Teknologisk Institut og DTU samt borgerne i Lyngby, Rødby og Holstebro har som favorit.

Dommernes begrundelser for nomineringerne
I dommerkomiteens begrundelse for nomineringen af Sonnesgade hedder det:
SLETHs erhvervshus er på mange måder et flot eksempel på et bæredygtigt projekt, hvor det med succes er lykkedes at udnytte betonens unikke egenskaber og æstetiske udtryk til at skabe attraktivt og anderledes kontorbyggeri. Der er både genbrugt beton fra fortidens eksisterende ostelager, der lå på grunden tidligere, og fremtidens robotteknologi ved de flotte støbte revner i facaden. Samtidig har arkitekterne taget hensyn til, at huset er med til at skabe liv i bydelen til glæde for århusianerne.

Om nomineringen af Sydhavn Genbrugscenter siger dommerne: Sydhavn Genbrugscenter rykker grænserne for brug af cirkulær beton. Her har man genbrugt den knuste beton konstruktivt frem for at bortskaffe den eller bruge den i vejbelægning. Desuden sprænger byggeriet også rammerne for, hvor meget knust beton, man kan genbruge, da betonen består af hele 40 procent knust beton fra en tidligere skorsten på Amagerværket. Derfor fortjener byggeriet at blive nomineret som et af tre bæredygtige projekter til Bæredygtig Beton Prisen.

Om Grøn Beton II lyder dommervurderingen: Det er ingen hemmelighed, at produktionen af cement og beton bidrager med fem procent af CO₂-udledningen. Det er prisværdigt, at beton- og cementindustrien allerede for fire år siden gik ind i at finde en konstruktiv løsning på klimaaftrykket. Af den grund – og fordi der er et enormt potentiale i at bruge grøn beton – fortjener de grønne broer og laboratoriebyggeriet at blive nomineret til Bæredygtig Beton Prisen.

Aarhus, København, Holstebro, Rødby og Lyngby i konkurrence
Hvem, der vinder, afgøres af, hvem der får flest stemmer. Afstemningen startede den 5. februar og løber frem til 5. marts. Alle kan stemme på deres favorit på www.danskbeton.dk/bæredygtigbetonprisen - og deltage i konkurrencen om flotte præmier.

Afsløres den 28. marts
Vinderen af Bæredygtig Beton Prisen afsløres den 28. marts ved en prisfest i Dansk Arkitektur Center, hvor også In-situ Prisen og Betonelement-Prisen uddeles.

Nøgleord

Kontakter

Thomas Uhd, branchedirektør i Dansk Beton, tlf. 22 94 41 67 eller thu@danskbyggeri.dk
Susanne Lundbeck, journalist, Dansk Byggeri, tlf. 30 69 57 13 eller sul@danskbyggeri.dk

Billeder

Du kan stemme på en jernbanebro ved Rødby, der er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Du kan stemme på en jernbanebro ved Rødby, der er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Download
Du kan stemme på en motorvejsbro ved Rødby, der er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Du kan stemme på en motorvejsbro ved Rødby, der er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Download
Du kan stemme på et laboratorie-byggeri på DTU i Lyngby, der er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Du kan stemme på et laboratorie-byggeri på DTU i Lyngby, der er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Download
Du kan stemme på en bro ved Holstebro, der er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Du kan stemme på en bro ved Holstebro, der er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Download
Du kan stemme på SLETHs erhvervshus på Sonnesgade 11 i Aarhus. Foto: Rasmus Hjortshøj
Du kan stemme på SLETHs erhvervshus på Sonnesgade 11 i Aarhus. Foto: Rasmus Hjortshøj
Download
Du kan stemme på Sydhavn Genbrugscenter i København til at vinde Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Krilov A/S
Du kan stemme på Sydhavn Genbrugscenter i København til at vinde Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Krilov A/S
Download

Vedhæftede filer

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye