Fødevareaffald bliver genanvendt

Mislykkede grønsager kan bruges til produktion af biogas, knækkede æg kan indgå i minkfoder og spildemælk kan bruges til kalvefoder. I Danmark er fødevareindustrien god til at undgå fødevareaffald ved at anvende kasserede produkter til andre formål – helt i tråd med ånden i den cirkulære bioøkonomi.
- I forhold til mængden der produceres, er det kun små procenter i både primærproduktionen og fødevareindustrien, der går til spilde på årsbasis i Danmark, siger videnskabelig assistent Anna Borum fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.
Sammen med kollegaer fra Institut for Fødevarer og Institut for Agroøkologi har hun på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet kortlagt madspild i fødevareindustrien i Danmark.
Resultaterne fremgår af en rapport udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Kun lidt går til spilde
Produktion af fødevarer er en af de menneskelige aktiviteter, der bidrager væsentligst til udledning af drivhusgasser og udnyttelse af diverse begrænsede ressourcer som vand, jord og mineraler. Med dette in mente er det ekstra ærgerligt, hvis fødevarerne ikke bliver spist, men blot går til spilde. Ifølge FN’s sundhedsorganisation FAO går over en tredjedel af den producerede mad til spilde på globalt plan.
Hvor slemt står det til i Danmarks fødevareproduktion – og hvor ligger eventuelle problemer med madspild? Det har forskerne fra Aarhus Universitet kortlagt. De så på både primærproduktionen og fødevareindustrien, og undersøgte fødevarer i fem kategorier:
- Kød- og kødprodukter, herunder fisk
- Mælk og mejeriprodukter
- Æg og fjerkræ
- Korn og bageriprodukter
- Frugt og grønt, herunder kartofler
Undersøgelserne viste, at det er minimalt, hvor meget af vores fødevarer, der går til spilde i primærproduktionen og fødevareindustrien, da mange af affaldsprodukterne bliver brugt til produktion af biogas, husdyrfoder, markgødning eller farmaceutisk produkter.
Madspild mindst ved animalsk produktion
Spild fra animalske fødevarer er meget lille og konstant fra år til år. I primærproduktionen er de væsentligste årsager til affald syge dyr, dødelighed under transport og kassation på slagteriet. Hvad angår primærproduktionen af vegetabilske produkter, er der mere affald og en større variation fra år til år. Her er de væsentligste årsager til affald angreb af sygdom og skadedyr.
I fødevareindustrien stammer fødevareaffaldet hovedsagligt fra indvolde, knogler, hoveder og hud fra dyr, samt skræl, pulp og trimning fra frugt og grønt.
Rapporten indeholder en tabel, der viser mere specifikt, hvad de fem kategorier af fødevarer genererer i form af affald og hvordan affaldet bruges. Affald fra både kød, æg, frugt og grønt kan bruges til biogas, affald fra kød, korn, mælk og frugt kan anvendes til foder, og affald fra kød, mælk, frugt og grønt kan bruges til markgødning.
Fødevareaffaldet genbruges
Undersøgelsen tydeliggør, at hovedparten af fødevareaffaldet fra primærproduktionen og fødevareindustrien i virkeligheden ikke går til spilde, men bliver genanvendt til forskellige formål, herunder til husdyrfoder, biogas eller gødskning af markerne. Ved sidstnævnte anvendelse bidrager det til næringsstofforsyningen og forbedring af jordens frugtbarhed.
-
LÆS OGSÅ: Ny emballage skal mindske madspild
Størsteparten af vores madspild opstår længere ud i kæden, det vil sige fra detailleddet og frem til forbrugerne. Det anslås, at i industrialiserede lande udgør spild hos forbrugerne cirka 40 procent af den totale madspild.
Yderligere oplysninger
Kontakter
Videnskabelig assistent Anna Borum
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Email: ab@food.au.dk
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Om DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug:
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er rammen om samarbejdet mellem forskningsmiljøerne på jordbrugs- og fødevareområdet på Aarhus Universitet. Centret understøttes af en mindre centerenhed, der bl.a. koordinerer universitetets aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening på fødevare- og jordsbrugsområdet.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet indgår i ny videnskabelig alliance9.5.2025 18:07:25 CEST | Pressemeddelelse
Fem af Europas førende forskningsinstitutioner indenfor landbrug, fødevarer og life sciences lancerer the European Science Alliance for Agriculture and Food (ESAAF) som skal understøtte omstillingen af EU's landbrug- og fødevaresektor.
Ukraines landbrugsminister besøger AU Viborg9.5.2025 10:33:52 CEST | Presseinvitation
Ministeren kommer for at se særlig teknologi, der kan gøre en stor forskel for genopbygningen af landet. Et bioraffinaderi, der kan forvandle græs til foder, fibre og brændstof.
Maskiner, der kan se forskel på frø6.5.2025 13:25:46 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens landbrug er ikke kun store traktorer og droner i luften. Nu er også den ydmyge frøanalyse på vej ind i den digitale tidsalder. Et nyt studie fra Aarhus Universitet og TystofteFonden viser, hvordan kunstig intelligens og billedgenkendelse kan revolutionere en af landbrugets mest manuelle discipliner.
Arvesølvet i grænselandet6.5.2025 13:22:12 CEST | Pressemeddelelse
Et krigsår, fire marker og en idé, der voksede frem af den sandede jord i det sydligste Jylland. I dag – mere end 80 år senere – står markforsøget i Jyndevad stadig som et monument over tålmodig videnskab. Og det er mere aktuelt end nogensinde.
Danske elever undersøger jordens sundhed i Astras Masseeksperiment 202528.4.2025 13:15:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan har jorden det egentlig? Det spørgsmål dykker tusindvis af danske skoleelever ned i, når de i år deltager i Astras Masseeksperiment 2025 – et landsdækkende projekt, hvor teori og praksis mødes i jordhøjde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum