Særskat på virksomheder trækker Østjylland skæv

Kommunerne bestemmer selv, om de vil opkræve dækningsafgift eller ej. De seneste år har flere og flere valgt at afskaffe den, og i år er der 38 kommuner tilbage, som opkræver dækningsafgiften. Blandt dem altså de to største østjyske kommuner.

Virksomhederne i Randers Kommune skal betale 25 millioner kr., mens de aarhusianske virksomheder bliver opkrævet 162 millioner kr., viser nye tal fra Dansk Byggeri.

- På landsplan går det den rigtige vej, fordi mange kommuner – ikke mindst i Jylland – i de seneste år har fjernet eller sænket afgiften. Men når enkelte kommuner ikke følger trop, så giver det en stor ulighed på tværs af kommunegrænserne. Afgiften er en skat på at drive virksomhed, og det går ud over konkurrenceevnen, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri Torben Liborius.

Aarhus gav afgiften et hak ned

Kommunerne må højst opkræve 10 promille af erhvervsejendommenes ejendomsværdi i dækningsafgift. Men ingen af de jyske kommuner kommer helt derop. Randers opkræver fire promille, mens Aarhus Kommune har sat promillen ned fra 5,75 til fem promille i år. Det betyder, at virksomhederne i år sparer ca. 24 mio. kr., og det glæder Dansk Byggeri.

- Til gengæld skal virksomhederne i Randers betale mere, selv om kommunen ikke har sat satsen op. Det skyldes, at ejendomspriserne, som provenuet afhænger af, er vokset. Derfor anbefaler vi, at de kommuner, som endnu fastholder afgiften, i det mindste sætter loft over den i kroner og ører, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri.

De jyske kommuner, der opkræver dækningsafgift i år er: Aalborg, Aarhus, Fredericia, Kolding og Randers. Især virksomheder i Region Hovedstaden er ramt af den særlige afgift, og på landsplan indkasserer kommunerne i alt 2,3 mia. kr. i dækningsafgift i år.