Folkekirkens Nødhjælp

Historisk velgørenhedsgave fylder rundt

13.12.2016 10:55:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del
Jubilæum: Siden 2006 har Folkekirkens Nødhjælp og gavmilde danskere givet mere end 50.000 geder til verdens fattigste, og her 10 år efter er kampagnen stadig en stor succes.
Foto: Paul Jeffrey/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Paul Jeffrey/Folkekirkens Nødhjælp

I år er det 10 år siden, at den første ged blev lagt under juletræet. Her lancerede Folkekirkens Nødhjælp en ny og historisk kampagne under navnet Giv en ged, der for første gang gav danskerne mulighed for at støtte organisationens arbejde ved hjælp af en velgørenhedsgave.

Geden blev hurtigt et stort gavehit, og her 10 år efter vælger mange danskere stadig at give det firbenede kræ i julegave, og det skaber begejstring hos generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

"Giv en ged er blevet historisk. Det kan vi se på tiåret for den første solgte ged. Geden er blevet en del af vores DNA, og vi er meget stolte af, at danskerne i stigende grad bakker op om ideen. Geden er blevet en del af danskernes jul, " siger hun.

Siden Giv en ged blev introduceret, har Folkekirkens Nødhjælp udvidet sortimentet af velgørenhedsgaver, så der i dag tilbydes et gavekatalog med alt fra skolebænke til bistader og køkkenhaver. Det har resulteret i, at danskerne over de sidste 10 år har købt gaver for mere end 36 mio. kr. gennem organisationens webshop. Samtidig har andre velgørenhedsorganisationer taget idéen til sig og tilbyder i dag lignende gaver.

"Vi har igennem årene fået kritik for, at Giv en ged giver et for simpelt billede af udviklingshjælp, og at vi ikke kan redde verden med geder. Men når jeg rejser rundt, kan jeg se, at en enkelt ged eller to kan gøre en kæmpe forskel for en fattig familie. Det er netop den håndsrækning, der skal til for at sikre mere mad på bordet, skolegang til børnene og et tag over hovedet. Så simpelt skal udviklingsarbejde også være en gang imellem, og derfor tror jeg, at så mange danskere bakker op om geden og de andre gaver, " siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.

Læs meget mere om 10 års jubilæet for Giv en ged her .

Fakta om Giv en ged:

Siden 2006 har Folkekirkens Nødhjælp kørt kampagnen Giv en ged. Men hvad betyder det at give en ged? Får de fattige en ged at spise? Sendes gederne af sted fra Danmark? Her er et kort overblik over kampagnen:

Giv en ged er udviklingsarbejde pakket ind i en sjov og anderledes gave, der hjælper mennesker ud af fattigdom verden over. Gaverne giver fattige familier en mulighed for selv at kæmpe for et værdigt liv.

Geder og andre husdyr bliver uddelt som led i langsigtede landbrugsprojekter, og de klimavenlige solcellelamper og køkkenhaver er med til at sikre fattige bønder en bedre tilværelse.

Dyrene bliver købt lokalt, og modtagerne får undervisning i at opdræt. Med i gaven følger også dyrlægetilsyn og vaccinationer. Geder formerer sig hurtigt og bliver til flere, og som led i projektet skal det første gedekid gives videre til andre familier. Derefter kan familien beholde de næste gedekid og sælge dem på markedet.


Kontaktperson: Lene Hylleberg , Projektleder for Giv en ged, lehy@dca.dk , 5060 2001

Nøgleord

Billeder

Foto: Paul Jeffrey/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Paul Jeffrey/Folkekirkens Nødhjælp
Download
Download
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye