Valgstrid skaber rekordstor opbakning til nødhjælpsindsamling
5.3.2026 06:14:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
Mens politikerne diskuterer milliardbesparelser på udviklingshjælpen, sender tusindvis af indsamlere fra Folkekirkens Nødhjælp et klart signal: Vi må ikke vende verden ryggen.

På søndag 8. marts går op imod 12.000 frivillige på gaden over hele landet for at samle ind for Folkekirkens Nødhjælp. Det sker midt i en valgkamp, hvor udviklingsbistanden for første gang i årtier er blevet et stort politisk tema.
Ifølge Folkekirkens Nødhjælp viser den rekordstore opbakning til landsindsamlingen, at danskerne bakker op om hjælpen til mennesker i nød.
”Vi kan tydeligt mærke, at mange har lyst til at gøre noget i den her tid. Når tusindvis af danskere går fra dør til dør, er det et stærkt folkeligt signal om, at medmenneskelighed og internationalt ansvar stadig er vigtigt for os,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær.
Nødhjælp i centrum af valgkampen
I år fylder udviklingsbistanden markant mere i valgdebatten end tidligere. Flere partier har foreslået besparelser, samtidig med at verden står i brand.
”Behovet for nødhjælp er ikke blevet mindre. Tværtimod! Mens bomberne falder i Mellemøsten, er krigen i Ukraine gået ind i sit femte år, og verdens værste humanitære krise hærger i Sudan. Som altid er det de mest sårbare mennesker, der betaler prisen. Derfor er det afgørende, at Danmark fortsat tager ansvar,” siger Jonas Nøddekær.
Han understreger, at landsindsamlingen ikke er partipolitisk – men et udtryk for folkeligt engagement.
”Vi har inviteret alle nuværende medlemmer af folketinget og alle kandidater til at samle ind under overskriften 'Nødhjælp har ikke én farve'. Der er flot tilslutning fra partier fra både højre og venstre side af Folketinget. Budskabet om næstekærligheden, der ikke er politisk, er blevet virkelig godt modtaget i en tid, hvor udviklingsbistanden i den grad bliver politiseret og gjort til geopolitik og egeninteresse,” siger han.
Samler ind til akut nødhjælp
Pengene fra landsindsamlingen går blandt andet til akut nødhjælp i Gaza, Ukraine og Sydsudan. Sidste år samlede danskerne mere end 13 millioner kroner ind. I år håber organisationen, at den store frivillige opbakning vil føre til endnu et stærkt resultat.
”Vi oplever rekordstort engagement fra alle typer af frivillige i år – fra helt unge konfirmander til garvede seniorfrivillige. Det vidner om, at den danske vilje til at hjælpe er meget bredt forankret,” siger Jonas Nøddekær.
Landsindsamlingen finder sted søndag 8. marts over hele landet. Læs mere på nødhjælp.dk/indsamling.
FAKTA: Danskerne bakker op om udviklingsbistanden
En ny Epinion-undersøgelse for Folkekirkens Nødhjælp blandt 804 danskere viser, at 64 procent af danskerne er enige i, at udviklingsbistand er en vigtig investering for Danmark. Kun 11 procent er uenige.
67 procent er enige i, at Danmarks udviklingsbistand gør en vigtig forskel for mennesker i nød. Kun 9 procent er uenige.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Hovn PoulsenKommunikationsrådgiver
Tlf:22276376ripo@dca.dkBilleder




Links
Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i 19 lande verden over.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner19.3.2026 11:04:34 CET | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.
Folkekirkens Nødhjælp samlede 12,5 millioner ind8.3.2026 17:56:01 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat overgik forventningerne med 1,5 million kroner, oplyser Folkekirkens Nødhjælp efter dagens store landsindsamling.
Midt i valgkamp - partier fra begge fløje samler ind til nødhjælp7.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nødhjælp har ingen farve. Det viser flere politikere og folketingskandidater fra begge fløje, når de søndag går på gaden for at samle ind i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. Det sker er midt i en valgkamp, hvor besparelser i udviklingsbistanden fylder i debatten.
10 år med Wefood – verdens første madspildssupermarked26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert tredje minut i ti år er en indkøbskurv fyldt med overskudsvarer fra Wefood blevet solgt. Det svarer til 3.036 tons mad- og drikkevarer, der er reddet fra skraldespanden – til gavn for kunderne, klimaet og nogle af verdens mest udsatte mennesker.
Højspændt verden får tusindvis på gaden til indsamling19.2.2026 13:42:15 CET | Pressemeddelelse
Globale trusler og nedskæringer på udviklingsbistanden får flere til at melde sig til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling 8. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum