Forlig om Danmarks udviklingspolitik: Folkekirkens Nødhjælp glæder sig til at være både konstruktiv partner og kritisk vagthund
18.1.2017 10:35:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Et bredt flertal i Folketinget er i dag blevet enige om retningen for Danmarks udviklingspolitik. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, er det en strategi, der bygger på en korrekt erkendelse af, at verdens udfordringer kun kan løses i fællesskab:
"For et år siden sad jeg som medlem i regeringens såkaldte "Taksøeudvalg" og diskuterede Danmarks globale udfordringer med forskere, militærfolk og erhvervsledere. Der var bred enighed om, at Danmark er en del af et globalt fællesskab og derfor har brug for en udviklingspolitik, der baserer sig på rettigheder og international orden, samt at alle skal trække i samme retning, hvis vi skal lykkes med at nå de 17 verdensmål. I dag har vi fået en bredt forankret strategi, der bygger på disse erkendelser, og det er jeg meget glad for," udtaler Birgitte Qvist-Sørensen.
Partnerskaber mellem NGO'er, regeringen og virksomheder er det helt store slagnummer i den nye strategi - og der er ifølge Birgitte Qvist-Sørensen også et stort potentiale i denne type partnerskaber. Det kræver dog, at man tager afsæt i, hvad hver enkelt partner kan bringe til bordet, og at man husker, hvorfor partnerskaberne modtager udviklingsbistand:
"Folkekirkens Nødhjælp er sat i verden for at bekæmpe fattigdom og sikre, at alle mennesker får et værdigt liv med respekt for menneskerettighederne. Det vil vi bringe ind i partnerskaberne med private virksomheder, så vi sikrer, at virksomhedernes investeringer gør en reel forskel - også for verdens allerfattigste".
Folkekirkens Nødhjælp arbejder med både langsigtet udviklingsbistand og humanitær nødhjælp. I begge typer arbejde er der fokus på at sikre aktivt medborgerskab, stærke civilsamfund og respekt for menneskerettighederne. Det er der, fordi det ofte er manglen på netop menneskerettigheder og ansvarlige magthavere, der er grundårsagen til konflikt, sult eller fattigdom. Det er vigtigt også for danske virksomheder at huske på, når de skal være del af udviklingspolitikken.
Og derfor er det så positivt, at den nye strategi understreger vigtigheden af, at danske civilsamfundsorganisationer udfører netop denne type arbejde:
"Vi er glade for den anerkendelse af det arbejde, som det danske civilsamfund - både ansatte og frivillige - udfører til gavn for verdens allerfattigste. Jeg ser det nye forlig som en opfordring til, at vi fortsætter vores arbejde med både at være konstruktiv partner i kampen for en rigere og mere sikker verden, og når der er brug for det - en kritisk vagthund overfor både danske og internationale politikere. Den opgave tager vi gerne på os," afslutter Birgitte Qvist-Sørensen.
Et af de områder, hvor der allerede er brug for rollen som vagthund, er i forhold til diskussionen om udviklingsbistandens størrelse. Forligspartierne er blevet enige om at sætte en nedre grænse på 0,7 pct af BNI til udviklingsbistanden. Det er dog ikke en grænse, der er specielt meget værd al den stund, at der ikke er et loft over hvor stor en del af dette beløb, der kan bruges i Danmark, og som dermed ikke kan bruges til at opfylde målene i det forlig, man netop er blevet enige om.
Nøgleord
Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner19.3.2026 11:04:34 CET | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.
Folkekirkens Nødhjælp samlede 12,5 millioner ind8.3.2026 17:56:01 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat overgik forventningerne med 1,5 million kroner, oplyser Folkekirkens Nødhjælp efter dagens store landsindsamling.
Midt i valgkamp - partier fra begge fløje samler ind til nødhjælp7.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nødhjælp har ingen farve. Det viser flere politikere og folketingskandidater fra begge fløje, når de søndag går på gaden for at samle ind i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. Det sker er midt i en valgkamp, hvor besparelser i udviklingsbistanden fylder i debatten.
Valgstrid skaber rekordstor opbakning til nødhjælpsindsamling5.3.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Mens politikerne diskuterer milliardbesparelser på udviklingshjælpen, sender tusindvis af indsamlere fra Folkekirkens Nødhjælp et klart signal: Vi må ikke vende verden ryggen.
10 år med Wefood – verdens første madspildssupermarked26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert tredje minut i ti år er en indkøbskurv fyldt med overskudsvarer fra Wefood blevet solgt. Det svarer til 3.036 tons mad- og drikkevarer, der er reddet fra skraldespanden – til gavn for kunderne, klimaet og nogle af verdens mest udsatte mennesker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
