
230 kr. om måneden: Så lidt koster en SUV ekstra i vedligehold

En ny undersøgelse, udarbejdet af Lånio.dk, viser, at der er en gennemsnitlig forskel på næsten 38.000 kr. det første år som bilejer blandt SUV-segmentet og segmentet med minibiler. Eksluderes udbetalingen samt den månedlige ydelse på billånet, som afhænger af bilens pris, er forskellen dog langt mindre.
Vedligeholdelse af en minibil koster i gennemsnit 18.011 kr. årligt. Til sammenligning koster det 20.786 kr. at vedligeholde en SUV i et år. Under vedligehold medregnes brændstofforbrug, bilforsikring, grøn ejerafgift og serviceaftale. Dermed er der kun en prisforskel på 2.775 kr. mellem det dyreste og billigste segment, som nedenstående illustrerer.
Segment |
Vedligehold første år |
Brændstof-forbrug |
Bil-forsikring |
Grøn ejerafgift |
Service-aftale |
Segment B - Minibil |
kr 18.011 |
kr 9.022 |
kr 3.337 |
kr 2.388 |
kr 3.264 |
Segment C - Mellemklasse |
kr 19.330 |
kr 9.217 |
kr 4.441 |
kr 2.636 |
kr 3.036 |
Segment J - SUV |
kr 20.786 |
kr 10.250 |
kr 4.087 |
kr 3.504 |
kr 2.945 |
* Du kan se det fulde datasæt her.
Betal kun 100 kr. mere for benzinen ved en SUV
I gennemsnit er der 1.228 kr. til forskel i brændstofforbruget mellem SUV’erne og minibilerne. Dette svarer, at du kun skal betale 102 kr. mere om måneden til brændstof, hvis du vælger en SUV fremfor en minibil. Samme tendens ses i den grønne afgift, hvor du blot skal betale 93 kr. mere hver måned for en SUV.
Vælger du den billigste løsning i begge segmenter, som er Renault Captur og Toyota Yaris, koster minibilen faktisk mere i brændstofforbrug og grøn ejerafgift end SUV’en. Køber du en Captur og kører hvert år 15.000 km, skal du ca. bruge 8.765 kr. i brændstofforbrug og 2.380 kr. i grøn ejerafgift. Derimod skal du i en Yaris budgettere med 9.930 kr. til brændstof og 3.020 kr. til den grønne ejerafgift.
Service er dyrere for de små biler
I undersøgelsen tegner der sig et billede af, at serviceaftalen er dyrere hos de små biler. Hos minibilerne koster det, ud fra de fem undersøgte biler, i gennemsnit 3.264 kr. om året for en serviceaftale hos bilforhandleren ved en binding på 36 måneder og 15.000 km om året.
Til sammenligning koster det, på samme præmisser, gennemsnitligt 2.945 kr. om året hos SUV’erne. Specielt de to SUV’er fra Peugeot, 2008 og 3008, synes at være billige, når det kommer til en serviceaftale, da de begge ligger på en årlig pris på 2.748 kr. Derimod trækker minibilerne Toyota Yaris og Renault Ny Clio prisen op i dette segment, med en pris på henholdsvis 3.816 kr. og 4.620 kr. om året.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen tager udgangspunkt i De Danske Bilimportørers statistik over bilsalget. Ud fra denne er de tre mest populære segmenter fra 2018 valgt. Dette er segment J med 26% af det samlede bilsalg, segment B med 24% og segment C med 19%. I disse tre segmenter er de fem mest solgte biler derefter valgt, hvorefter Lånio.dk har undersøgt totalomkostningerne for at købe og eje en bil det første år.
Du kan læse mere om datasættet indeholdende totalomkostninger for de undersøgte biler samt kilder her.
Nøgleord
Kontakter
Camilla KruusePresseansvarlig
Tlf:+45 38 41 03 02ck@laanio.dkBilleder
Links
Information om Lånio.dk
Lånio.dk er til for at gøre det nemmere for brugere at finde det bedste lån. Det kan umiddelbart være uoverskueligt at finde frem til det billigste lån, som passer bedst til dine behov, da der er mange banker og låneudbydere. Lånio.dk hjælper dig ved at samle lånetilbudene i én online låneformular. Hermed sammenligner vi lån, og finder det bedste til dig - helt gratis og uforpligtende.
Følg pressemeddelelser fra Lånio.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lånio.dk
Danskeres bilkøb varsler om skiftende forbrugsvaner27.2.2020 09:04:27 CET | Pressemeddelelse
Danskeres bilkøbsvaner har det seneste år løbende ændret sig, blandt andet i andelen af solgte benzinbiler og størrelsen på disse. Derfor bringer Lånio.dk en dybdegående guide for danskere, der vil navigere sikkert gennem de mange faldgruber ved et bilkøb. Guiden giver brugbare tips og hjælper forbrugerne både før, under og efter købet.
Region Sjælland udlånte næsten det dobbelte af Hovedstaden24.10.2019 09:44:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2018 udlånte Region Sjælland 333 kr. pr. indbygger til beboerindskud, viser en ny undersøgelse fra Lånio.dk. Til sammenligning udlånte Region Hovedstaden 184 kr. pr. indbygger. Region Sjælland udlånte dermed næsten det dobbelte af Region Hovedstaden.
Region Nordjylland udlånte over det dobbelte af Hovedstaden24.10.2019 09:43:07 CEST | Pressemeddelelse
I Region Nordjylland blev der i 2018 udlånt 407 kr. pr. indbygger til beboerindskud, viser en ny undersøgelse fra Lånio.dk. Til sammenligning blev der i Region Hovedstaden kun udlånt 184 kr. pr. indbygger. Region Nordjylland har dermed udlånt mere end det dobbelte af Region Hovedstaden.
Region Syddanmark udlånte flest penge til beboerindskudslån24.10.2019 09:42:20 CEST | Pressemeddelelse
I 2018 udlånte Region Syddanmark 373 mio. kr. til borgernes beboerindskud, viser en ny undersøgelse fra Lånio.dk. Til sammenligning udlånte Region Nordjylland 240 mio. kr. til deres borgere i samme periode. Region Syddanmark var dermed den region, der udlånte mest på landsplan.
Region Midtjylland udlånte over 100 mio. mere end Nordjylland24.10.2019 09:41:09 CEST | Pressemeddelelse
I Region Midtjylland blev der i 2018 udlånt 360 mio. kr. til beboerindskud, viser en ny undersøgelse fra Lånio.dk. Til sammenligning udlånte Region Nordjylland 240 mio. kr. til samme formål. Dermed er der over 100 mio. kr. til forskel på, hvor meget nabokommunerne samlet udlånte.