Nordjysk badmintontræner blev Årets Energibundt

Da Sport 2018 lørdag aften rullede over skærmen, modtog Gitte Paulsen prisen Årets Energibundt. Hun fik den som en anerkendelse for sit store, frivillige engagement i Lindholm Badminton Klub i Nørresundby, hvor hun igennem tiden har ageret alt fra badmintontræner til tilrettelægger af stævner og arrangementer.
Gitte Paulsen vandt prisen foran to andre nominerede, Lis Bay og Anders Scheibel, for sit mangeårige og imponerende engagement i Lindholm Badminton Klub, hvor hun har stor betydning for klubbens mangfoldighed og sociale sammenhold.
Med prisen får Gitte 75.000 kr., hvoraf 50.000 kr. går til Lindholm Badminton Klub og 25.000 kr. til Gitte Paulsen selv. De to øvrige nominerede modtager hver 10.000 kr. for deres store frivillige indsatser i henholdsvis Tissø Roklub og Roskilde BMX-klub.
Gitte Paulsen ved allerede, hvad den store pris skal bruges til.
"Jeg vil foreslå bestyrelsen, at vi bruger pengene til en træningslejr for børn og frivillige," siger Gitte Paulsen, som har formået at vækste Lindholm Badmintonklub fra 35 til 108 ungdomsspillere på en enkelt sæson.
”Du skal engagere forældrene – og de behøver kun at bidrage i små doser. Og så skal du ud til skolerne og vise børnene, hvilke gode muligheder der er i den lokale badmintonklub,” siger Gitte Paulsen.
Gitte, der i dag er 53 år, har selv spillet badminton, siden hun var barn og har nydt godt af fællesskabet i foreningslivet. Nu hvor eliteplanen er fortid, har hun valgt at give det tilbage, hun selv har fået i mange år – ved at engagere sig i foreningslivet. Hun er i dag formand for Badminton Nordjylland og aktiv træner og igangsætter i Lindholm Badminton Klub.
”Jeg vil gerne give noget tilbage. Det kan jeg gøre ved selv at engagere mig, men også ved at sætte noget i gang, som fungerer, selv når jeg ikke kan komme ned i klubben,” siger Gitte og fortsætter: ”Alle vil gerne hjælpe. Men det kan virke uoverskueligt, hvis ikke du ved hvordan.”
Prisen Årets Energibundt er stiftet af Ørsted og Danmarks Idrætsforbund som en hyldest til det fantastiske arbejde, der lægges i idrætsforeningerne landet over. Prisen går til en frivillig, der med en særlig indsats og engagement bidrager til sammenholdet i idrætsforeningen.
”Energibundter som Gitte, Lis og Anders er hver dag med til at gøre en stor forskel for de lokale sportsforeninger med deres særlige engagement. De lægger en kæmpe, frivillig indsats i at arrangere, træne og i særlig grad bidrage til sammenholdet i foreningen. Det er en uselvisk indsats, der er helt afgørende for de lokale foreninger,” siger HR-direktør i Ørsted, Hanne Blume, der overrakte prisen til Gitte Paulsen.
Yderligere information:
Jacob Bech Andersen, kommunikationskonsulent, Danmarks Idrætsforbund, mobil: +45 24411213, mail jaa@dif.dk
Ulrik Frøhlke, Lead Media Advisor, Ørsted, mobil +45 99559560, mail ulrfr@orsted.dk
Kontakter
Jacob AndersenRedaktør
Tlf:43262029 / 24411213jaa@dif.dkBilleder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Børneboom i idrætsforeninger trods faldende børnetal6.6.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er medlemstallene blandt børn op til og med 12 år i idrætsforeningerne under DIF og DGI steget med 11 procent, selvom indbyggertallet i samme målgruppe er faldet i perioden. Det skyldes ikke mindst skræddersyede tilbud til de mindste og fokus på leg og udvikling.
DIF-idrættens Folkemøde: Morgenløb med skovrejsning og kørestolsrugby mellem politikere og veteraner4.6.2025 13:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund deltager på Folkemødet i debatter og sætter politikerne i bevægelse. Start fredagen med morgenløb og skovrejsning i Bornholms flotte natur og kom til debat om blandt andet idrættens betydning for børn og unges trivsel og moralske dilemmaer i valg af værtsnationer til store events.
Presseinvitation: Kom til DM-ugen 20253.6.2025 15:27:22 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen vender i år tilbage til Aalborg 23. juni til 29. juni 2025 med DM i blandt andet cykling, speedway, bordtennis, vægtløftning, tennis og 30 øvrige sportsgrene. Deadline for akkreditering til det store sportsevent er onsdag 11. juni.
Partnerskab sikrer store oplevelser til DIF DM-ugen28.5.2025 08:58:09 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Spar Nord Fonden har forlænget partnerskabet for de kommende to års DIF DM-ugen. Det betyder, at der - udover ved den kommende DM-ugen i 2025 - også etableres en stor Spar Nord Fondens kom-og-prøv-park ved såvel DM-ugen i 2026 og 2027.
DIF Skole OL indgår samarbejde med Solsikkeprogrammet til årets Skole OL-finale i København27.5.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Skole OL-finalen løber af stablen til juni i København, bliver det med et nyt og vigtigt samarbejde i bagagen. DIF Skole OL har nemlig indgået et nyt samarbejde med Solsikkeprogrammet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum