
Rock for Hjemløse søger økonomisk opbakning fra københavnerne

– Der findes så mange indsamlinger til forskellige velgørende sager, og det er jo fantastisk. Men jeg har altid tænkt, at vi glemmer de hjemløse. Jeg håber, at folk vil være med til at bakke op om dem i det her projekt, for ingen fortjener at fryse på gaden i Danmark.
Sådan siger ejendomsmægler Camilla Lindhard. Sammen med musikermanden Søren Andersen søger hun økonomisk opbakning til den rockkoncert, der afholdes lørdag den 5. januar til fordel for Københavns hjemløse.
Parret samler donationer ind til Rock for Hjemløse gennem en ny form for crowdfunding, som Spar Nord Fonden står bag.
– Vores håb er at kunne afholde en koncert hvert år og hvert år have mulighed for at støtte med vores midler bedst muligt, så et nyt sted får penge hvert år. Vi vil gøre en forskel så mange steder som muligt, men det kræver opbakning fra lokalsamfundet, siger hun.
Hjælpe til lokale ildsjæle
Formålet med den nye type crowdfunding er netop at hjælpe lokale ildsjæle som Camilla Lindhardt. Det fortæller Jan Kjær, der er direktør i Spar Nord København, som også uddeler lokale midler fra Spar Nord Fonden.
– Vi får rigtigt mange ansøgninger om donationer til projekter, men vi kan desværre ikke opfylde dem allesammen. Med crowdfundingen her giver vi i stedet indbyggerne i lokalområdet mulighed for at støtte op om velgørenhedsprojekter i området. Jeg håber, at folk på Vesterbro vil støtte op om Rock for hjemløse, for det er virkelig en god sag, siger Jan Kjær.
Ildsjæle søges
Spar Nord Fonden støtter selv Rock for Hjemløse med 30.000 kroner, og herudover håber Camilla Lindhardt at indsamle i alt 70.000 kroner fra lokalbefolkningen. Er man interesseret, kan man støtte projektet her.
Spar Nord i København opfordrer andre lokale ildsjæle til også at indsende deres projekter til crowdfundingen – for på den måde at få endnu flere gode projekter realiseret. Har man et projekt, kan man kvit og frit indsende det til crowdfundingsitet her.
Nøgleord
Kontakter
Camilla Lindhard
Projektejer, Rock for Hjemløse
(+45) 22 85 95 95
camilla@camillalindhard.dk
Elisabeth Rosenbeck Viksnins
Kommunikationschef, Spar Nord Fonden
Tlf. 25 27 04 38
elisabeth@sparnordfonden.dk
Billeder


Information om Spar Nord Fonden
Spar Nord Fonden donerer hvert år mellem 50 og 60 millioner kroner, blandt andet til indsatser, hvor mennesker støtter mennesker, og hvor der udvikles løsninger til hjælp med humane og samfundsmæssige udfordringer. www.sparnordfonden.dk
Følg pressemeddelelser fra Spar Nord Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spar Nord Fonden
Spar Nord Fonden: Konkrete eksempler gør Verdensmålene folkelige4.11.2020 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Omfattende rapport til Folketinget bringer Verdensmålene i fokus i Danmark og giver de første data på, hvor vi er og hvor langt, der er til at målene nås i 2030. Konkrete projekter er nøglen, mener Fond.
Spar Nord Fonden støtter madkundskab og Verdensmål på skoleskemaet16.6.2020 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra næste skoleår er det ikke kun dansk og matematik, men også mad uden kød, madspild og ernæring, som danske børn kan komme til eksamen i. Spar Nord Fonden støtter folkeskolen med helt nyt materiale.
Fem unge tech-talenter skal bekæmpe international finanssvindel fra Californien20.1.2020 09:10:00 CET | Pressemeddelelse
I slutningen af januar rejser fem studerende fra Danmark til Silicon Valley, hvor de sammen med verdens førende eksperter skal udvikle deres unikke ideer til fremtidens teknologi. Ifølge uddannelsesministeren er det en stor gevinst at sende de unge afsted.
Fem danske studerende skal bekæmpe international finanssvindel fra Californien16.8.2019 12:04:19 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. august rejser fem danske tech-talenter til Californien. Her skal de sammen med nogle af verdens førende eksperter udvikle deres unikke ideer til fremtidens teknologi mod blandt andet hvidvask og forsikringssvindel. Ifølge uddannelsesministeren er det en stor gevinst at sende de unge afsted.
Nyt udstyr på ønskelisten: Idrætsforening søger om økonomisk opbakning fra nordjyderne13.12.2018 11:14:21 CET | Pressemeddelelse
På ønskesedlen står der kun én ting - nemlig en ny airtrack. Nordjysk idrætsforening beder nordjyderne om økonomisk støtte til nyt udstyr.