Teknologisk Institut åbner udviklingsmiljø for hardware startups
Hvor går man som ung nystartet teknologivirksomhed hen, når man har behov for at løfte sig til næste niveau? Fremover er det naturlige svar Teknologisk Institut, som netop har lanceret en inkubator, særligt for iværksættere, der baserer sine produkter på hardware.
TI Inkubator er dens navn og gennem aktivt brug af instituttets godt 40 fagcentre, vil det nystartede udviklingsmiljø kunne støtte unge virksomheder med både teknologisk og markedsmæssig validering af forretningsideen.
Det fortæller Morten Dahl Hansen fra Teknologisk Institut, der er blandt initiativtagerne.
- Der mangler generelt markedsfokuserede udviklingsmiljøer for de virksomheder, der særligt baserer sig på teknologi, forklarer han. Teknologisk Institut er det helt oplagte sted at lægge netop sådan en inkubator, fortsætter han.
Potentielle deltagervirksomheder søges
Lige nu søger Morten Dahl Hansen efter de første virksomheder, der kan starte i januar.
Det kræver, at man er nyligt opstartet virksomhed, og at man har et produkt, der helt eller delvist er baseret på hardware.
- Arbejder man fx med at genbruge fødevarerester på en ny måde, eller har skabt en ny løsning til byggeriet, vil man i forløbet både få afdækket selve de markedsmæssige behov og stikke et spadestik dybere ned i teknologien, forklarer Morten Dahl Hansen.
Muligheden for helt gratis at bruge løs af Teknologisk Instituts mere end 1100 specialister er unik, fortæller Morten Dahl Hansen.
Kræver dedikeret deltagelse
- Som deltager i TI Inkubator investerer man udelukkende sin tid og er forpligtet til at deltage i hele udviklingsforløbet, der løber over fem måneder med cirka 10 workshops og sparrings-sessioner, siger han.
Netop ved at kombinere et forløb, hvor der både udvikles på det markedsmæssige og det teknologiske, kommer virksomhederne langt stærkere ud i den anden ende, siger Morten Dahl Hansen.
- For at sikre at der er et reelt marked for virksomhedernes ide, har vi indført en ”stage-gate”, der forpligter deltagerne i at validere det forretningsmæssige, inden de bruger ressourcer på den teknologiske del, forklarer han.
Rådgivning og udvikling er gratis
Selvom alle deltagere skal igennem de samme overordnede moduler, bliver forløbene tilrettelagt individuelt efter virksomhedens behov.
I det første inkubationsforløb er der plads til syv virksomheder, som periodisk kan ”flytte ind” på instituttet, blandt andet i forbindelse med sparring, workshops og brug af Fablab.
Forløbet er gratis for de udvalgte virksomheder og inkluderer teknisk udvikling, rådgivning og sparring og finansieres af Otto Bruuns Fond og Nordeas Iværksætterfond.
Nøgleord
Kontakter
Konsulent Morten Dahl Hansen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1103, mail: mxh@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Danmark tager hul på fremtiden med humanoide robotter7.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut kortlægger for første gang potentialer, barrierer og fremtidsperspektiver for humanoide – menneskelignende – robotter i Danmark i en ny rapport. Samtidig har Instituttet Danmarkspremiere på en humanoid robot til ROBOTBRAG 2025 i Odense.
Ny teknologi øger holdbarhed og sikkerhed i luftfartsektoren6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fly og droner kan blive mere sikre og få længere levetid med ny teknologi, der bruger sensorer og digital twins til at monitorere luftfartøjers tilstand i realtid.
Batterimarkedet er domineret af Kina og USA, men Danmark og EU kan sikre forsyningssikkerheden med genanvendelse og innovation5.5.2025 13:18:57 CEST | Pressemeddelelse
I en ny rapport fremhæver Teknologisk Institut tre veje, der kan styrke Danmarks position inden for batterier og cirkulær økonomi. Vi skal satse på genanvendelse, nichemarkeder og politisk handling for at styrke forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.
Teknologidagen 2025 forener unge talenter og erhvervsgiganter2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række af Danmarks største produktionsvirksomheder vil sammen med Dansk Robot Netværk sætte spot på, hvordan faglærte er nøglen til innovation, vækst og en bæredygtig fremtid. De har derfor inviteret unge fra hele landet til Teknologidagen fredag den 9. maj 2025 i Odense. Her kan de også få lejlighed til at møde fremtidens kollega, den humanoide robot.
Præcise målinger baner vej for renere skibsfart1.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cleanship-projektet har installeret nyudviklet sensorteknologi på handelsskib, der for første gang muliggør præcis måling af sodpartikel-udledninger under rigtige sejladsforhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum