
Rallykørerens råd til den kolde tid: Styr udenom helårsdæk

Vinterens kolde og våde vejr stiller store krav til vores biler. Det er ikke vejret, der afgør, om du kommer sikkert gennem vinteren, det er dine dæk. Salt på vejene og høj fugtighed øger risikoen for rustangreb, og glatte veje får bilen på glatis. Ifølge Kim Boisen, mangeårig eliterallykører og værkfører hos CarPeople i Aabenraa, er den vigtigste forberedelse til vinteren at skifte til et sæt ordentlige vinterdæk.
– Det er ekstremt vigtigt at få skiftet til vinterdæk, så snart gennemsnitstemperaturen er under syv grader. Mange bruger helårsdæk, for så har de altid de rigtige dæk på. Men i virkeligheden har de jo aldrig de rigtige dæk på. Jeg ville hellere køre med sommer- eller vinterdæk året rundt, end jeg ville bruge helårsdæk – for så ved jeg da i det mindste, hvornår jeg skal være særlig opmærksom, mener Kim Boisen.
Kører en bil på en snebelagt vej med en hastighed på 50 kilometer i timen, fordobles bremselængden fra 31 til 62 meter, hvis den har sommerdæk på.
Vigtigt med de rigtige dæk
Kim Boisen har kørt rally, siden han fik sin første licens i 1979 og indtager aktuelt en fjerdeplads i danmarksmesterskabet. Efter eget udsagn har han opslidt over 5000 sæt dæk i sin karriere – heraf 66 sæt i indeværende sæson. De ekstreme forhold på rallykørslerne har lært Boisen om vigtigheden af korrekte dæk.
– På en racerbil er der intet vigtigere end dækkene. Hvis du ikke kan få de mange kræfter ned i underlaget, kommer du ingen vegne. Vi kører rally hele året og skifter derfor konstant dæk efter årstid og vejrforhold. Det gælder også på offentlig vej, og derfor råder jeg altid til at skifte dæk to gange om året, siger Kim Boisen og fortsætter:
– Husk at kontrollere dækmønsteret, inden vinterdækkene bliver spændt for. Loven siger mindst 1,6 millimeter mønster, men om vinteren er det uforsvarligt lidt. Jeg vil sætte grænsen ved fire millimeter, og bruger du bilen, når der er sne på vejene, skal der være endnu mere mønster til at bide sig ordentligt fast i det glatte underlag.
Flere bestiller over nettet
Lige siden kædens etablering i 2015 har CarPeople prioriteret onlinedelen, som kunderne nu for alvor har taget til sig. Onlinebooking sikrer at kunderne får bestil dækskifte, nemt og effektivt og undgår ventetid i telefonen i en ekstraordinær travl periode hos værkstederne.
– Det skal være nemt at kontakte sin mekaniker, og med mere digitalisering skaber vi en stærkere kontakt mellem værksted og kunde. Når danskerne går i banken eller bestiller pizza, sker det over nettet, så hvorfor ikke også, når dækkene skal skiftes, spørger Finn Overgaard Thomsen, der er kædechef i CarPeople.
Særligt ved simple opgaver som serviceeftersyn og dækskift er det tidsbesparende at bestille over nettet.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder


Links
Information om CarPeople
CarPeople er en kæde af autoværksteder med højt ambitionsniveau og fokus på kvalitet. Kæden vil gøre det let at booke tid online til eksempelvis serviceeftersyn, dækskift eller reparationer med sikkerhed for en fast pris, inden mekanikeren går i gang.
Følg pressemeddelelser fra CarPeople
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra CarPeople
HC Automobilservice i Kibæk bliver nyt medlem af CarPeople-familien28.9.2021 07:40:59 CEST | Pressemeddelelse
Knap tre år som uafhængigt værksted, så blev Henrik Christensen og HC Automobilservice i Kibæk en del af den voksende frivillige værkstedskæde CarPeople. Det støtter den gode udvikling, mener indehaveren.
Pro Cars og Toftens Auto bliver en del af en stor værkstedskæde28.9.2021 07:37:53 CEST | Pressemeddelelse
I snart 30 år har Toftens Auto stået for god autoservice til københavnerne. Men siden dengang er både en ny generation, en ny salgsafdeling – og nu også vægten af den landsdækkende kæde CarPeople kommet til.
This’ Auto i nyt samarbejde styrker fokus på Eservice og hybridbiler28.9.2021 07:34:54 CEST | Pressemeddelelse
På bare syv år er This’ Auto i Vrå vokset til syv ansatte, og nu bliver de også en del af landets hurtigst voksende værkstedskæde, CarPeople. Nye uniformer ændrer dog ikke ved den kendte gode service, lover indehaveren.
Gråskov Biler tager springet til stor værkstedskæde28.9.2021 07:32:31 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end et kvart århundrede som uafhængigt værksted indgår Gråskov Biler i et samarbejde med den landsdækkende værkstedskæde CarPeople. Sammenhold er vejen frem, mener Jesper Gråskov.
J.H. Auto indgår i stor værkstedskæde28.9.2021 07:29:09 CEST | Pressemeddelelse
I knap et halvt århundrede har J.H. Auto serviceret biler. Og efter skilsmissen fra Skoda er de nu klar til et nyt forhold med værkstedskæden CarPeople. Friheden er vigtig, mener grundlægger.