Færre danskere laver mad fra bunden
28.11.2018 08:05:13 CET | Madkulturen | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der laver helt hjemmelavet mad er faldet fra 55% i 2015 til 48% i 2018. Samtidig er antallet af danskere, der bruger under 15 minutter i køkkenet på aftensmaden, steget fra 26% til 32% på tre år. Også weekendmiddagen, som danskerne ellers bruger mest tid på, ofrer vi markant færre minutter på.
Det viser nye tal fra Madkultur18, en årlig undersøgelse, der udgives af Madkulturen, og som kortlægger danskernes madvaner. Undersøgelsen viser desuden, at flere og flere danskere laver mad med brug af færdiglavede madvarer. Samtidig stiger vores forbrug af færdigretter og take-away.
Mister evnen til at lave mad
”Undersøgelsen peger på, at danskernes madlavning i stigende grad skal være nem og gå stærkt. Men i takt med, at vi bruger mindre tid på det, risikerer vi stille og roligt at miste både lyst og evne til at lave mad fra bunden. Skrækscenariet er, at vi om få generationer slet ikke har brug for køkkener, fordi al maden bliver lavet for os,” siger Judith Kyst, som er direktør for Madkulturen, en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet der er sat i verden for at holde hånden under dansk madkultur.
Hun påpeger, at undersøgelsen viser, at danskerne sætter stor pris på hjemmelavet mad: ”Vi er mere tilfredse med måltidet, når det er hjemmelavet, vi synes, det smager bedre, og vi mener også, at det er sundere, når det er helt hjemmelavet. Så når maden bliver mere færdiglavet, mister vi altså både noget af glæden ved maden, og vi mister samtidig noget af kontrollen med, hvor sundt måltidet er. Det er bekymrende,” siger Judith Kyst.
Flere børn i køkkenet
Trods de nedslående tal om danskernes madlavning, er der også nogle positive takter at spore. Miljø- og Fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), hæfter sig ved undersøgelsens resultat om en stigning fra 8% i 2015 til 12% i 2018 i antallet af børn, som selv har bidraget til de hjemmelavede aftensmåltider:
”Der er godt at se, at flere børn bliver inddraget i madlavningen. Det er vigtigt, at vi giver de fremtidige generationer mod og lyst til at lave mad. Regeringen har haft fokus på at give børn basale madkundskaber i vores mad, måltider og sundhedsstrategi, og det er derfor positivt, at der er en tendens i den retning,” siger Jakob Ellemann-Jensen.
Madkultur18 viser desuden, at på trods af klimadebat og meget fokus på kødfrie alternativer, spiser danskerne stadig ligeså ofte kød til aftensmad i 2018, som de gjorde i 2015. Danskernes mest spiste middagsret er rugbrødsmadder, og det var den også i 2015. Til gengæld er vores forbrug af kartofler i frit fald.
Madkultur18 er det nye navn for Madkulturens årlige undersøgelse af danskerne mad- og måltidsvaner, tidligere kaldet Madindeks.
Madkultur18 lanceres 28. november, kl. 15.15 til kl. 17.30, med et debatarrangement i Dansk Industri, HC. Andersens Blvd. 18, 1787 København V.
• Leif Nielsen, branchedirektør i Dansk Industri
• Lasse Skjønning Andersen, stifter og indehaver, Grød
• Anthony Aconis, direktør i brandbureauet Fireball og bestyrelsesmedlem i Madkulturen
Pressen er velkommen. Akkreditering indhentes via mail til charlotte@madkulturen.dk.
Kontakter
Charlotte Kjeldbjerg Kristensen
Presse- og kommunikationsansvarlig
T: 20 80 44 79
charlotte@madkulturen.dk
Information om Madkulturen
Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsorganisation under Miljø- og Fødevareministeriet.
Følg pressemeddelelser fra Madkulturen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Madkulturen
Stor madfest for mad i skolen: Flere end 200 elever dystede i linser, ærter og bønner30.4.2026 18:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra hele landet demonstrerede, at god mad handler om meget mere end opskrifter, da de serverede kikærtepandekager, linsepizzaer og bælgdressinger ved DM i Madkundskab 2026.
Forum sætter alle sejl for mere dansk frugt og grønt26.2.2026 10:17:27 CET | Pressemeddelelse
35 centrale fødevareaktører vil vende krisen for dansk frugt og grønt og bane vejen for en tredobling af produktionen i de kommende årtier. I et nyt forum for dansk frugt grønt koordineres indsatser på tværs af hele værdikæden.
Vegetarisk aftensmad består af rugbrød, toast og pasta25.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er sjældent de grønne retter, der finder vej til middagsbordet, når kødet udelades. De mest spiste vegetariske aftensmåltider er nemlig rugbrød, toast, pasta, yoghurt og pizza – retter, der i gennemsnit indeholder færre grøntsager end måltider med kød. Det viser den årlige undersøgelse Madkultur25 fra Madkulturen.
Bred alliance klar til et historisk løft af dansk frugt og grønt2.10.2025 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter årtiers tilbagegang for dansk frugt og grønt lancerer 31 af fødevarebranchens mest centrale aktører nu anbefalinger til en samlet, fremadrettet plan. Den skal vende udviklingen til gavn for Danmarks sundhed, klima og forsyningssikkerhed, og ambitionen er klar: I 2050 skal mindst 50% af vores frugt og grønt være produceret i Danmark.
Festdag for børns maddannelse: Østervangskolen blev danmarksmestre i madkundskab30.4.2025 17:14:38 CEST | Pressemeddelelse
200 børn fra hele landet demonstrerede i dag deres kartoffelkompetencer ved DM i Madkundskab 2025. En vigtig brik i børns maddannelse, ifølge Madkulturens direktør Judith Kyst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
