Ny ranking bekræfter: AAU i verdensklasse inden for ingeniørvidenskab
7.11.2018 09:10:04 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Europas bedste og verdens fjerdebedste. Den placering indtager Aalborg Universitet (AAU) på listen over verdens bedste universiteter, som U.S. News & World Report netop har offentliggjort. Inden for ingeniørvidenskab er Aalborg Universitet sprunget fra en plads som nummer 18 i 2016 til en fjerdeplads i 2018.
Den nye topplacering er den seneste i en stime af gode placeringer og kommer kun et halvt år efter at AAU’s ingeniøruddannelser kom ind på en fjerdeplads i en stor undersøgelse af verdens universiteter fra det amerikanske topuniversitet MIT.
- Lidt ubeskedent og ikke særlig nordjysk, så er vi bare blandt de bedste i verden på dette felt; vi har nogle superstærke forskningsmiljøer, stærke samarbejdspartnere og en unik undervisningsmodel, der tager udgangspunkt i løsningen af virkelige problemer, siger rektor Per Michael Johansen.
Han peger på, at forskningen i høj grad bidrager til at løse FN’s 17 verdensmål, bl.a. det om bæredygtig energi. Det betyder, at virksomheder fra hele verden placerer medarbejdere på universitetets campus. Det drejer sig bl.a. om Danfoss, Vestas, China State Grid og Fuji Electric. Virksomhederne søger forskningsviden inden for bl.a. effektelektronik, der handler om at omsætte elektrisk energi med små tab og dermed høj virkningsgrad.
Gevinst for erhvervslivet
En af Europas førende rådgivningsvirksomheder, danske COWI, ser det som en stor gave til dansk industri, at danske universiteter er førende, når det gælder ingeniørvidenskab.
- Hos COWI lever vi af at være de dygtigste til at rådgive. Det kan vi kun være, hvis de studerende, der kommer fra universiteterne, har adgang til den ypperste forskning. Derfor er det til gavn for dansk industri, når Aalborg Universitet er med helt i toppen, siger administrerende direktør i COWI, Lars-Peter Søbye, der selv er uddannet civilingeniør fra AAU.
Rektor på AAU, Per Michael Johansen, er stolt af at stå i spidsen for universitetets mange dygtige forskere og medarbejdere på ingeniørfeltet.
- Stor cadeau til alle ansatte for denne fornemme placering. Resultatet er også et udtryk for et langt sejt træk, hvor AAU har arbejdet hårdt for at skabe en unik ingeniørprofil, siger Per Michael Johansen.
Fremgang på andre forskningsfelter
Det er ikke kun inden for ingeniørvidenskab, at AAU er i fremgang på den nye ranking fra US News and World Report. Også på en lang række andre felter forbedrer AAU sig markant og går derfor til en samlet plads som nummer 260 ud af verdens ca. 17.000 universiteter.
US News noterer også en fremgang til AAU inden for områderne IT, klinisk medicin, miljøvidenskab, neuroscience, biologi & biotech, og i hvert af disse områder ligger AAU nu i top 500 i verden.
Se hele ranglisten fra US News & World Report her.
Stiger på flere ranglister
På det seneste har AAU høstet flere topplaceringer på både internationale og danske ranglister. I september kom AAU for første gang med på den anerkendte top 200-liste over verdens bedste universiteter fra Times Higher Education. (Læs mere i Altinget.)
I foråret offentliggjorde MIT en rapport om verdens førende ingeniøruddannelser, hvor AAU indtog fjerdepladsen. Rapporten byggede på interviews med 178 eksperter fra hele verden. (Læs mere i Ingeniøren)
I februar udnævnte Dansk Industri AAU som det bedste universitet i Danmark til at samarbejde med erhvervslivet. (Læs mere i Nordjyske).
Og i marts udpegede Dansk Erhverv også AAU som det bedste danske universitet til erhvervssamarbejde inden for IT (se artikel fra TV2 Nord)
Læs mere om AAU’s placering blandt verdens bedste ingeniøruniversiteter her.
Nøgleord
Kontakter
Bo Jeppesen, Strategisk rådgiver, 6140 4061, boje@adm.aau.dk
Billeder

Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Dansk rekord i forsvarsprojekter med EU-midler22.4.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder, universiteter og vidensinstitutioner har aldrig før siddet til bords ved så mange forsvarsteknologiske udviklingsprojekter i EU. Andelen af danske vidensinstitutioner i europæiske forsvarsprojekter slår også rekord.
Ny forskning: Psykologisk tryghed giver først resultater, når kravene er klare16.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med stigende pres og uforudsigelige vilkår har psykologisk tryghed indtaget en hovedrolle i moderne ledelse. Men ny dansk forskning viser, at tryghed alene ikke er nok. Effekten på bundlinjen opstår først, når medarbejdere samtidig arbejder mod ambitiøse og tydelige mål.
AAU-forskere udvikler unik lasermaskine15.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 15 års forskning har to forskere fra Aalborg Universitet udviklet en lasermaskine, der kan fremstille prototyper af metal i én samlet proces og dermed reducere både tidsforbrug og udgifter væsentligt. Nu skal maskinen ud fra laboratoriet og ind i industrien
Forskere tager igen temperaturen på danskernes seksuelle sundhed og trivsel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 250.000 danskere vil snart modtage et spørgeskema fra befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS. Formålet er at kortlægge danskernes seksuelle erfaringer og skabe ny viden om, hvordan det intime liv spiller sammen med både sundhed og sygdom.
Atrieflimren rammer langt flere danskere frem mod 20409.4.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at antallet af danskere, der lever med atrieflimren, forventes at stige med 100.000 personer svarende til over 50 procent frem mod 2040. Stigningen vil øge presset på forebyggelse, udredning og behandling i sundhedsvæsenet betydeligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
