Topforskere drøfter fremtidens digitale energinet i Aalborg
Der bliver talt mange forskellige sprog på Hotel Hvide Hus i Aalborg i disse dage, hvor 200 forskere og industrifolk fra alle verdenshjørner med speciale inden for distribution af energi, Smart Grid, er samlet. Anledningen er konferencen IEEE International Conference on Communications, Control, and Computing Technologies for Smart Grids, der sidste år fandt sted i Dresden, Tyskland - og næste år skal til Beijing, Kina.
At en så præstigefyldt konference kan lande i Aalborg i år, skyldes hårdt benarbejde fra en mand og hans team; nemlig professor Petar Popovski, Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet. Han har nemlig også en fremtrædende rolle i IEEE, der er verdens største tekniske faglige organisation dedikeret til at fremme teknologi til gavn for menneskeheden - og den organisation, der står bag den årlige Smart Grid-konference.
- Der er ingen tvivl om, at når vi får tildelt en konference som denne, hænger det sammen med Danmarks position som et af de førende lande inden for integration af vedvarende energi og brug af smarte el-målere, påpeger Petar Popovski.
Sikkerhed ved køb og salg af strøm
I de tre dage, konferencen finder sted, kan deltagerne vælge mellem en lang række foredrag, udstillinger og debatmøder.
Omdrejningspunktet for konferencen er brug af forskellige kommunikationsteknologier i energisektoren og kommunikation til Internet of Things, der er Petar Popovskis hovedkompetence. Et af de meget vigtige emner på konferencen i år er cybersikkerhed. Vi er så afhængige af at have adgang til strøm, så derfor er sikkerheden i fokus. Og i takt med at vi forbrugere får vedvarende energikilder som solceller eller vindmøller, er vi pludselig ikke længere kun passive modtagere af strøm fra en leverandør - vi sælger også energi. Derfor tales der meget om, hvordan vi kan styrke sikkerheden - eksempelvis gennem blockchain, der er en teknologi der bruges til at skabe tillid mellem parterne i et netværk, skabe muligheder for lokal el handel og har potentialet til at revolutionere energimarkedet, forklarer Petar Popovski.
Kunstig intelligens har også fundet fodfæste på energiområdet. Eksempelvis har der været flere oplæg på konferencen omkring brug af kunstig intelligens for at opdage og forhindre cyberangreb på vigtig energi-infrastruktur.
Hovedsponsor på konferencen er danske Kamstrup, der er en førende international producent af intelligente målesystemer til el, vand, og varme, og aktør i flere større forskningsprojekter sammen Aalborg Universitet.
Internationalt udstillingsvindue
At konferencen er med til at styrke interessen for dansk forskning, udvikling og produktion inden for energiområdet, er projektleder for AAU Innovation Anders Tendal Christiansen ikke i tvivl om.
- På afslutningsdagen har vi Tech Hub med flere danske virksomheder, der kommer og viser, hvor langt vi er inden for transformation i energisektoren. Så konferencen er et internationalt udstillingsvindue - og naturligvis også et udstillingsvindue for Aalborg Universitet, påpeger Anders Tendal Christiansen, og Petar Popovski supplerer:
- Dansk industri er førende inden for vedvarende energi og derfor vil vi gerne have set flere af de danske virksomheder repræsenteret blandt deltagerne. Men alt i alt er konferenceforløbet over alle forventninger, og deltagerne er meget tilfredse.
IEEE SmartGridComm 2018-konferencen slutter onsdag den 31. oktober om aftenen.
Kontakter
Professor Petar Popovski, Institut for Elektroniske Systemer, AAU, petarp@es.aau.dk, 99 40 98 97
Anders Tendal Christiansen, AAU Innovation, atc@adm.aau.dk, 99 40 73 24
Nelly Sander, pressekontakt AAU, nsa@adm.aau.dk, 99 40 20 18
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Grønne og blå byrum kan redde os fra hedebølger13.8.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Temperaturerne stiger. Derfor er det vigtigt, at vi i fremtiden har vandområder og grøn bevoksning i vores byer. Og hvis man placerer grønne områder tæt på vand, så køler de op til en grad mere, viser et projekt lavet af studerende på Aalborg Universitet.
Dårlig søvn kan give kroniske smerter – og kvinder bliver ramt hårdere4.8.2025 11:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet afslører, at dårlig søvn kan føre til øget smertefølsomhed i nervesystemet. Kvinder reagerer særligt kraftigt på søvnforstyrrelser, og det kan åbne for en ny vej i behandlingen af kroniske smerter.
Aalborg Universitet tilbyder flere studiepladser på sundhedsområdet28.7.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer fart på sundhedsuddannelserne på Aalborg Universitet, der i år kan tilbyde flere studiepladser på sundhedsområdet. Det skyldes især flere pladser på lægeuddannelsen.
Danske studerende hjælper ESA med at udvikle rumrobot21.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende fra Aalborg Universitet bruger sommerferien på at udvikle og teste robotarm, som de laver i samarbejde med Det Europæiske Rumagentur ESA.
Ny kortlægning: Sådan kan en mobiltelefon stoppe graveskader for milliarder17.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for en detaljeret kortlægning af undergrunden i Danmark. Ingen ved præcist, hvor alle rør, ledninger og kabler ligger i jorden, og graveskader koster samfundet over en milliard kroner om året, for. Det gør et digitalt samfund som det danske sårbart. Men der er en simpel løsning, viser forskning fra Aalborg Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum