Nyt digitalt værktøj vækker begejstring blandt metaldetektorbrugere

Verdensmestre i amatørarkæologi
Danmark er verdenskendt for sin metaldetektorarkæologi, og i internationale sammenligning hører de danske amatørarkæologer til de mest kompetente og engagerede af slagsen. De bidrager løbende til fremkomsten af nogle af de mest opsigtsvækkende fund i dansk arkæologi og har i mange henseender været med til at omskrive Danmarkshistorien.Men kun en brøkdel af de mange fund er i dag tilgængelige for offentligheden og for forskningen. I samarbejde med KROGAGERFONDEN har Aarhus Universitet, Moesgaard Museum, Odense Bys Museer og Nordjyllands Historiske Museum udviklet den digitale platform DIME. Med den bygges en digital bro mellem amatørarkæologer og museerne og den brede offentlighed. Dermed bliver en vigtig del af den danske kulturarv tilgængelig for offentligheden, og museerne får lettere ved at registrere den voksende mængde metaldetektorfund.
”Vi detektorbrugere har længe set frem til udvikling af en digital portal til fundregistrering. DIME er nem at gå til og har så mange nyttige funktioner, at det bliver sjovt at bruge. Jeg er glad for, at vi nu kan komme i gang med det,” lyder det fra Freddy Arntsen, detektorbruger og repræsentant for Sammenslutningen af danske amatørarkæologer i DIME styregruppen.
”Dansk metaldetektorarkæologi er det stærkest eksempel på det brede folkelige engagement i vores kulturarv. Det er også et udtryk for den specielle danske tillidskultur, hvor vi alle sammen passer på og bidrager til den fælles kulturarv, og hvor de professionelle også er parat til at overlade et ansvar til de frivillige. Det samarbejde løfter vi nu på et højere niveau med DIME. Vi skaber en endnu stærkere forbindelse mellem de mange frivillige og museerne, og vi får helt nye redskaber til at få et overblik over de mange nye fund og til at dele vores viden,” fortæller Mads Kähler Holst, Direktør, Moesgaard Museum.
En demokratisk kulturarvsforvaltning
Mange amatørarkæologer har opnået en enorm viden om de fund, de gør, og kommunikationen i miljøet fremstår som et skoleeksempel på effektiv vidensdeling. Med DIME kan metaldetektorbrugerne nu bringe deres viden aktivt i spil til gavn for hele samfundet. Det gør portalen til et af de største crowd-sourcing og citizen-science-projekter nogensinde i arkæologien.
Med DIME kan alle danskere få indblik i de mange nye og spændende detektorfund, som dagligt gøres af de mange detektorbrugere. For eksempel vil en skoleklasse i fremtiden kunne gå på opdagelse i de mange fund fra vikingetiden og andre perioder og se, hvad der er blevet fundet i deres kommune.
”Ideen, som DIME bygger på, er simpel og genial, og vi satser på, at DIME er en af nøglerne til at løse den udfordring, vi og andre museer står overfor med de voksende mængder af detektorfund. I dag er amatørarkæologerne ofte lige så kompetente som specialisterne. Dette gælder særligt for de danske detektorbrugere, og det handler simpelthen om, at vi anerkender dem og giver dem mulighed for at bidrage med deres enorme viden,” fortæller Rane Willerslev, Nationalmuseets direktør.
-----------
Fakta
- DIME portalen:https://www.metaldetektorfund.dk/information/?om
- Finansiering: Udviklingen af DIME er blevet finansieret af KROGAGERFONDEN
- IT Udvikling: DIME er udviklet hos Enhed for Arkæologisk IT (Moesgaard Museum og Aarhus Universitet) http://arkit.au.dk/
- Et bredt samarbejde: DIME er udviklet af Aarhus Universitet, Moesgård Museum, Odense Bys Museer og Nordjyllands Historiske Museum i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer (SDA), Nationalmuseet, og Slots- og Kulturstyrelsen.
- Metaldetektorbruger: Det skønnes, at der findes ca. 4000 detektorbrugere i Danmark.
- Arkæologiske Fund og Danefæ: Alene i 2016 og 2017 indleverede danske metaldetektorbrugere tilsammen over 31.000 fund til danefævurdering. Dette afspejler dog kun en brøkdel af de reelle fundmængder, som detektorbrugere står for.
- Museernes rolle: Alle danske museer er inviteret til at deltage i DIME. For de danske museer udgør den stadig voksende mængde metaldetektorfund en stor arbejdsmæssig udfordring. Det estimeres, at de danske lokalmuseer alene i 2016 brugte sammenlagt 7,9 årsværk på håndtering af amatørarkæologernes detektorfund.
- Europa: DIME er en del af det ’Europæiske År for Kulturarv 2018’
- Mere information: om regler for metaldetektorarkæologi i Danmark besøg https://slks.dk/fortidsminder-diger/metaldetektor-og-danefae/
- Mere information: om Dansk metaldetektorarkæologi generel se: https://www.academia.edu/30222475/Professional_Amateurs_Metal_Detecting_and_Metal_Detectorists_in_Denmark
Kontakter
Ved spørgsmål til projektet kontakt projektleder/projektejer
Andres Dobat (Lektor i Arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet):
Mail: farkado@cas.au.dk
Tel: 41118689
Kontakt til andre kilder:
Torben Trier Christiansen, museumsinspektør (Nordjyllands Historiske Museum) torben.trier@aalborg.dk 25197434
Freddy Arntsen, amatørarkæolog og metaldetektorbruger og medlem af SDA bestyrelse (SDA) cdc@get2net.dk 51549985
Mads Kähler Holst, direktør, Moesgaard Museum
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Frygtforskere vil med afsæt i forskningsresultater skabe ’Danmarks uhyggeligste’ escape room6.5.2025 09:40:43 CEST | Pressemeddelelse
I forskningsenheden Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet undersøger Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen, hvorfor mennesker tiltrækkes af frygt og opsøger gys for fornøjelsens skyld. Med en bevilling fra Innovationsfonden får forskerne nu mulighed for at omsætte evidensbaseret viden om frygtpsykologi til handling ved at skabe et escape room.
Nyt grundforskningscenter sætter moderne tekstkultur under lup1.5.2025 16:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 1. maj markerede grundforskningscentret TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text sin officielle åbning. I de kommende år skal TEXT bidrage med vigtig viden om, hvordan generativ kunstig intelligens påvirker nutidig tekstkultur.
Gymnasieelever lades i stikken med AI1.4.2025 13:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Konference på Aarhus Universitet sætter fokus på AI’s potentialer og udfordringer i gymnasieuddannelserne.
Flere tolke til det danske EU-formandskab5.3.2025 13:36:24 CET | Pressemeddelelse
Et nyt hold af konferencetolke fra Aarhus Universitet skal løfte en vigtig opgave, når Danmark senere i år overtager EU-formandskabet.
Fire nye professorer i filosofi på Aarhus Universitet25.2.2025 09:12:49 CET | Pressemeddelelse
Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i filosofi. De fire nye professorer, Anke Büter, Guido Kreis, Jens Christian Bjerring, Thomas Schwarz Wenzer , tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af filosofisk forskning og undervisning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum