Ikast-Brande har Danmarks bedste erhvervsklima

Danske virksomheder har det bedst på Fyn og i Jylland – og især i et bælte hen over det midterste Jylland. Allermest tilfredse er virksomhederne i Ikast-Brande Kommune med Herning og Hedensted Kommuner på de næste pladser. Det viser den 9. udgave af Dansk Industris undersøgelse Lokalt Erhvervsklima, som i år er mere omfattende end nogensinde.
- Ikast-Brande har vundet i Lokalt Erhvervsklima i otte ud af ni år. Det taler sig eget tydelige sprog om en kommune, hvor både politikere og embedsværk er virkelig gode til at servicere og skabe gode og smidige forhold for områdets virksomheder. Landets andre kommuner bør kigge til det midtjyske for at få gode ideer – det betaler sig, siger direktør for DI, Karsten Dybvad.
Ny borgmester i Ikast-Brande efter kommunalvalget sidste år har altså ikke skubbet til kommunens position som virksomhedernes foretrukne. Ikast-Brande får landets højeste generelle vurdering af de lokale virksomheder.
Årets højdespringere er Nordfyns Kommune, der springer 44 pladser frem til en 4.-plads, og Ringkøbing-Skjern Kommune, der elegant hopper fra en plads som nummer 23 sidste år til nummer 5 i år. Også Vallensbæk, Guldborgsund, Lyngby-Taarbæk, Hjørring og Lolland har lagt sig i selen og sprunget mange pladser frem i år.
Fyn og Midtjylland i front – Sjælland og hovedstaden halter bagefter
Undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima er opdelt i ni kategorier, eksempelvis uddannelse, arbejdskraft og sagsbehandling, og der kåres foruden en samlet vinder også en vinder i hver kategori. Ikast-Brande er på podiet i fire ud af de ni kategorier og vinder kategorien, ”Brug af private leverandører”.
- Det midtjyske område har tradition for en høj bevidsthed om, at når det går godt for kommunens virksomheder, så får kommunen tilført arbejdspladser og skattekroner til bedre skoler, daginstitutioner og anden velfærd. Og den positive trend for det centrale Jylland er ligefrem forstærket i forhold til tidligere års undersøgelser, siger Karsten Dybvad
De fynske kommuner blander sig også i toppen af Lokalt Erhvervsklima i år, hvor vi finder tre kommuner fra Fyn i top 10. Det er én mere end sidste år. Modsat rykker Sorø og Høje Taastrup ud af top 10 og efterlader Sjælland uden en eneste kommune i top 10. Bedst på Sjælland er Høje Taastrup, som er nummer 11.
I bunden af Lokalt Erhvervsklima 2018 finder vi Gribskov, Egedal, Odsherred og som nummer 90 ud af 93 deltagende kommuner Københavns Kommune.
Generelt er virksomhederne siden DI’s første undersøgelse af erhvervsklimaet for ni år siden blevet mere og mere tilfredse med de vilkår, de bliver tilbudt fra kommunerne. Og det flotte niveau fra sidste år bliver holdt i år, hvor der dog for første gang ikke er fremgang i virksomhedernes tilfredshed.
- Årets undersøgelse er første vurdering af kommunernes indsats efter kommunalvalget. Derfor er det min vurdering, at det er flot at holde det høje tilfredshedsniveau fra sidste års undersøgelse. Fra DIs side håber vi selvfølgelig, at kommunernes politikere lader sig inspirere af resultaterne i årets undersøgelse og lægger sig i selen for at give de lokale virksomheder endnu bedre vilkår til at skabe vækst i kommunen. For når det går godt for kommunens virksomheder, så går det godt for kommunen, siger Karsten Dybvad.
Se alle resultater på di.dk/le18 - her kan du sammenligne kommuner og se placeringer i alle kategorierne i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2018.
Fakta om Lokalt Erhvervsklima 2018:
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2018, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er niende år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- Knap 7.700 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer i alt 350.000 arbejdspladser, hvilket svarer til knap 20 pct. af den private beskæftigelse.
- Her i 2018 er undersøgelsen udvidet med enkelte nye spørgsmål og flere nye statistiske indikatorer. Undersøgelsen giver derfor et endnu mere nøjagtigt billede af kommunernes erhvervsvenlighed. Det betyder dog, at sammenligning med placeringer i tidligere år skal tages med et mindre forbehold.
- Som noget nyt er resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer også opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressekoordinator Lars Bøgeskov på larb@di.dk eller tlf. 2236 3138.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Toldforhøjelser er ren gift for verdensøkonomien22.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Amerikansk toldkrig svækker både USA og resten af verden viser en ny prognose fra Den Internationale Valutafond
DI: Nationalt Risikobillede viser behov for stærkere offentlig-privat samarbejde10.4.2025 13:01:16 CEST | Pressemeddelelse
Den netop offentliggjorte rapport Nationalt Risikobillede 2025 fra Styrelsen for Samfundssikkerhed tegner et alvorligt billede af de trusler, Danmark står overfor – fra hybride angreb og cybertrusler til forstyrrelser i forsyningskæder og klimakatastrofer. Dansk Industri (DI) understreger, at det kræver et tættere samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv, hvis Danmark skal være ordentligt rustet til fremtidens kriser.
DI: Verden er i kaos – men ja til overenskomsterne skaber ro på det danske arbejdsmarked9.4.2025 13:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af fagforeningsmedlemmerne har sagt ja til overenskomsterne, som er gældende med tilbagevirkende kraft fra d. 1. marts 2025. Den danske model har igen vist sin værdi for Danmark, mener DI.
DI: Ambitiøs EU-plan om AI skal styrke Europas konkurrencekraft9.4.2025 12:29:45 CEST | Pressemeddelelse
EU-kommissionen har i dag præsenteret sin nye AI Continent Action Plan, der sigter mod at gøre Europa til en global leder inden for kunstig intelligens. Med planen følger en investering på hele 200 milliarder euro. Landets største erhvervsorganisation, DI, ser planen som et meget vigtigt skridt til at styrke Europas konkurrenceevne og teknologiske uafhængighed.
DI: Regeringens Erhvervsforum er vigtigt bidrag til sikkerheden9.4.2025 09:04:51 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret et nyt Erhvervsforum for samfundssikkerhed og beredskab, som betyder, at virksomhederne i langt større omfang end hidtil bliver inddraget i arbejdet med at styrke landets sikkerhed i en historisk urolig tid. Landets største erhvervsorganisation roser regeringen for initiativet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum