Aabenraa har generobret førertrøjen i Sønderjylland

Efter en tilbagegang sidste år, hvor Aabenraa mistede førertrøjen i erhvervsvenlighed til Haderslev blandt de fire sønderjyske kommuner, er Aabenraa nu tilbage i en førerposition. Kommunen er rykket 18 pladser op til en 18.-plads.

Aabenraas højeste placering er en 10.-plads i kategorien "Uddannelse", som blandt andet omfatter skolernes samarbejde med virksomhederne og rummer indikatorer for uddannelsesniveauet i den lokale arbejdsstyrke.

- Uddannelse er et utroligt vigtigt område. Det er fundamentet for, at vi kan blive ved med at have nok kvalificerede medarbejdere. Vi skal løbende blive ved med at have fokus på et godt samarbejde virksomheder og skoler imellem. Og vi skal sikre, at mange unge får sig en videregående uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse, for vi mangler og kommer til at mangle endnu flere faglærte medarbejdere ude på virksomhederne, siger formand for DI Sønderjylland Erling Duus.

Ikke mindst på sidstnævnte område har Aabenraa taget initiativer. Først på året har kommunen kontaktet produktionsvirksomheder for at få dem til at beskrive deres behov for veluddannet arbejdskraft. Efterfølgende vil kommunen sende en ansøgning til Undervisningsministeriet med ønsker om nye uddannelser i kommunen.

Borgmester Thomas Andresen slår over for JydskeVestkysten fast, at han hellere vil have nye uddannelser til kommunen end statslige arbejdspladser. For med nye uddannelser ser han større mulighed for at få kommunens egne unge til at blive i stedet for at rejse ud og få en uddannelse og måske aldrig flytte tilbage igen.

Kommunen har også succes i kategorien Arbejdskraft og er lige akkurat nået op i top ti. Her udtrykker virksomhederne tilfredshed med kommunens indsats og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. Og kommunen har også mange flotte placeringer på de statistiske indikatorer, der på forskellig vis viser noget om adgangen til kvalificeret arbejdskraft.

- Det bliver til stadighed mere og mere vanskeligt at finde de rette dygtige medarbejdere. Vi mærker det allerede nu som et problem, og alle er meget opmærksomme på det. Opsvinget i Østeuropa skaber helt sikkert en reel risiko for, at vi får mindre arbejdskraft derfra. Det kan betyde, at virksomheder til sidst må gøre det, de ønsker allermindst, nemlig at sige nej til ordrer. Derfor har vi brug for at kunne skaffe nye medarbejdere flere steder fra, og det er ikke mindst det, som kommunen kan hjælpe med, siger Erling Duus.

Det er dog gået tilbage på enkelte områder. En af dem handler om den kommunale sagsbehandling, hvor Aabenraa har den laveste placering på en 41. plads. Umiddelbart også en tilbagegang i forhold til sidste år. Dog er der i forhold til tidligere år lavet en række justeringer i Lokalt Erhvervsklima-undersøgelsen i år. Så sammenligninger med tidligere år skal tages med et mindre forbehold. Sidste år lå kommunen i top 10 i den kategori.

Se alle resultater på di.dk/le18 - her kan du sammenligne kommuner og se placeringer i alle kategorierne i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2018.

FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2018

• DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2018, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er niende år i træk, at DI laver undersøgelsen.
  
  
• Knap 7.700 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer i alt 350.000 arbejdspladser, hvilket svarer til knap 20 pct. af den private beskæftigelse.
  
  
• Her i 2018 er undersøgelsen udvidet med enkelte nye spørgsmål og flere nye statistiske indikatorer. Undersøgelsen giver derfor et endnu mere nøjagtigt billede af kommunernes erhvervsvenlighed. Det betyder dog, at sammenligning med placeringer i tidligere år skal tages med et mindre forbehold.
  
  
• Som noget nyt er resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer også opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
  
  
• Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
  
  
• 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar. 

Følg Dansk Industri på: