
Frugtsæson gør hvepse aggressive

Sensommer er højsæson for hvepse og andre insekter – til stor irritation for dem, der må lægge krop til deres stik. Og det kan blive værre i løbet af de kommende uger, når frugtsæsonen for alvor sætter ind, siger seniorforsker i allergivirksomheden ALK Jørgen Nedergaard.
”Heldigvis er de fleste insektstik ufarlige – men de kan være meget generende. Og hvepse- eller bistik kan være farlige, hvis den stukne er allergisk eller hvis man bliver stukket i hoved-hals området. Er det tilfældet, skal man søge læge med det samme”, siger Jørgen Nedergaard.
Symptomerne på en allergisk reaktion, der kræver lægehjælp, kan være: Voldsomme hævelser, udslæt på kroppen, utilpashed eller vejrtrækningsbesvær. Hvis der er tale om bistik kan man mindske generne i forbindelse med et stik ved at fjerne brodden med en nål. Det er en dårlig idé at bruge en pincet, da den vil klemme giftsækken sammen og tømme mere gift ud. Smerter og hævelser kan lindres med is eller lokalbedøvende eller kløestillende middel.
Ifølge Jørgen Nedergaard bliver især hvepsene mere aggressive, efterhånden som de danske frugter modnes, og han giver derfor følgende råd:
”Kig lige en ekstra gang på det stykke frugt, du har plukket, før du putter det i munden. Især hvis du plukker en blomme, skal man kigge godt efter – hvepsene kan nemlig bore sig ind i blommen, og så kan det altså være farligt, hvis man først opdager den, når man har fået den ind i munden”, siger allergieksperten.
Gå til lægen
Hvis du tidligere har haft en voldsom reaktion på et bi- eller hvepsestik, er det klogt at søge læge og få undersøgt, om du har allergi. Din læge vil spørge om symptomerne ved stikket og henvise dig til en specialist, som kan teste dig for allergi, hvis det viser sig relevant.
”Ud fra en blodprøve måler man mængden af allergi-antistoffer over for bi eller hveps. Typisk får du også lavet en hudpriktest, hvor man anbringer en lille dråbe hvepse- eller biallergen på huden og prikker igennem dråben med en lille lancet. Ved positiv reaktion dannes der få minutter efter en lille hævet og kløende plet på huden. Det skyldes en allergisk reaktion mellem allergenet, som er kommet ind i underhuden, og de allergiantistoffer, der findes i blodet. Ud fra disse undersøgelser kan man fastslå mængden af allergi-antistoffer og afgøre, om man vil anbefale allergivaccination”, siger Jørgen Nedergaard.
Hvis du er allergisk og har fået udleveret en adrenalinsprøjte, skal du have den parat og give dig selv en indsprøjtning, hvis der er optræk til symptomer.
ALK giver desuden følgende råd, der kan mindske risikoen for insektstik:
- Slå ikke ud efter insekterne, men bevæg dig roligt i nærheden af dem.
- Dæk kød og søde madvarer til, når du spiser udenfor – eller spis inde.
- Pas på ved havearbejde – husk lange bukser og lange ærmer.
- Luk skraldespandene.
- Sæt myggenet for de åbne vinduer.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere kontakt:
Seniorforsker hos ALK, Jørgen Nedergaard Larsen, 41608134 eller pressechef Jeppe Ilkjær, 30502014
Billeder

Information om ALK
Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Den markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og ydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.300 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.
Følg pressemeddelelser fra ALK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALK
De virkelige monstre er tættere på end vi tror27.10.2022 09:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Slik eller ballade! Selvom Halloween er lig med horder af uhyggelige skabninger, der banker på vores hoveddør, så findes de virkelige monstre inden for i varmen.
Birkepollenallergi: derfor har mange gener nu19.4.2022 10:41:20 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for birkepollen er i fuld gang, og for mange af de over 400.000 danskere med træpollenallergi er det lig med stribevis af nys, løbende næse, kløende øjne og influenzalignende symptomer. Forstå hvorfor.
De virkelige monstre er tættere på end vi tror26.10.2021 13:04:40 CEST | Pressemeddelelse
Slik eller ballade! Selvom Halloween er lig med horder af uhyggelige skabninger, der banker på vores hoveddør, så findes de virkelige monstre inden for i varmen.
Hjælp dit barn gennem pollensæsonen2.6.2021 10:39:59 CEST | Pressemeddelelse
For de fleste danske børn har det været en lang vinter med nedlukning, hjemmeskole og alt for lidt leg med vennerne. Af den grund ser mange af dem også frem til forår og sommer, hvor der er bedre mulighed for at have det sjovt udendørs. En omgang rundbold på græsplænen er dog ikke den rene leg for de børn, der hvert år rammes af pollenallergi.
Sådan bekæmper du din pollenallergi27.5.2021 14:17:59 CEST | Pressemeddelelse
Efter en vinter med nedlukning strømmer danskerne nu udenfor, og for de fleste betyder det et glædeligt gensyn med solskin og varme. Men det er ikke alle, der uden problemer kan nyde det gode vejr – for netop nu er der mange pollen i luften, og det vil lægge en dæmper på begejstringen for mange, der lider af pollenallergi. Heldigvis er der hjælp at hente.