Børn med talevanskeligheder får fremover støtte på egen skole
Siden 2016 har Haderslev Kommune i samarbejde med Syddansk Universitet kørt et forskningsprojekt, hvor børn med talevanskeligheder har fået hjælp og støtte på deres egen skole. Tidligere samlede man eleverne i en såkaldt taleklasse på Sct. Severin Skole i Haderslev, men det er slut fra 1. august, hvor den lokale indsats er blevet permanent.
”Der er i den grad tale om en succeshistorie”, fortæller Henrik Rønnow, formand for Udvalget for Børn og Familier, og fortsætter:
”Vi kan konstatere, at vi med den lokale indsats, hvor børnene får hjælp på deres egen skole og dermed i deres daglige, kendte miljø, opnår bedre resultater, end hvis vi samler børn med talevanskeligheder i en specialklasse. At den nye ordning samtidig er billigere, gør ikke historien ringere”.
Udvalget for Børn og Familier besluttede tidligere på året at gøre den nye ordning permanent, og derfor vil sprogindsatsen i Haderslev Kommune fremover foregå med udgangspunkt i, hvor barnet bor og går i skole eller dagtilbud.
”Der er mange fordele ved den nye indsats. Børnene trives bedre, når de får mulighed for at blive sammen med deres kammerater og i de rammer, de kender. Samtidig styrkes indsatsen ved at en større del af barnets netværk inddrages, forstået på den måde, at de voksne; forældre, lærere, pædagoger mv., der er omkring barnet, rådgives i at støtte barnets sproglige udvikling i individuelle forløb”, siger Henrik Rønnow.
”Vi har nu to års erfaring med den her model, hvor vi inddrager forældre, pædagoger og lærere i at være den primære støtte for barnet, og resultaterne har været rigtig gode. Derfor har vi i udvalget besluttet, at vi fremover tilrettelægger tilbuddet med udgangspunkt i, at barnet skal gå i dagtilbud eller skole, hvor forældrene ønsker det, og så får man den sproglige støtte der”, siger Henrik Rønnow.
Udvalget for Børn og Familier afsatte på deres møde i maj 600.000 kroner til området, som skal bruges på en sprogkonsulent, der skal rådgive fagpersonale og forældre omkring barnet i, hvordan de støtter den sproglige udvikling. Det er 700.000 kroner mindre, end der tidligere var afsat til området. De resterende midler forbliver på skoleområdets budget.
Kontakter
Henrik RønnowFormand for Udvalget for Børn og Familier
Tlf:20 22 05 77Tove MikkelsenLeder af Det rådgivende team
Tlf:74 34 10 42tomi@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum